Rusland har taget skrækvåben i brug i Ukraine, skriver Amnesty International
Klyngeammunition og antipersonelminer skelner ikke mellem militære og civile mål, forklarer militærforsker.
Hundredevis af civile er blevet dræbt i den ukrainske by Kharkiv, siden Rusland invaderede Ukraine – ofte ved brug af internationalt forbudte våben.
Det skriver Amnesty International i en ny rapport.
Rapporten dokumenterer, hvordan russiske styrker har forårsaget udbredt død og ødelæggelse ved at bombardere civile boligkvarterer i Kharkiv med generel brug af upræcise raketter, siden deres invasion begyndte i slutningen af februar.
Amnesty Internationals undersøgelse viser, at russiske styrker gentagne gange har brugt klyngeammunition samt antipersonelminer, som begge er underlagt internationale traktatforbud på grund af deres vilkårlige virkninger.
Danmark bruger ikke den slags våben
Klyngeammunition samt antipersonelminer er ikke i sig selv ulovlige ifølge militærforsker på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Han forklarer, at en række lande, herunder Danmark, har forpligtet sig til ikke at bruge den slags våben. Det har Rusland dog ikke.
- Problemet med den her typen våben er, at de ikke kan skelne mellem lovlige militære mål og ulovlige mål, civile personer, siger han.
Personligt savner Kenneth Øhlenschlæger Buhl en nærmere redegørelse for, om der var lovlige militære mål i nærheden af de ramte civile områder. Det er dog op til russerne at levere den slags beviser, ifølge militærforskeren.
Alligevel er han ret overbevist om, at der højst sandsynligt er tale om krigsforbrydelser.
- I det samlede billede af russernes anvendelse af våben i Ukraine, så bruger de den her form for artillerisystem og raketter massivt. De er ligeglade med, hvad de rammer. Bare de ødelægger noget, så de kan trænge frem, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
TV 2s korrespondent oplevede konstante bombardementer
I Ukraine har TV 2s korrespondent Claus Borg Reinholdt besøgt den østlige del af landet.
Her oplevede han konstante bombardementer.
- Det var meget voldsomt. Stort set ikke én time gik, uden at man kunne høre voldsomme brag – både fra ukrainske og russiske stillinger, siger han.
I mellemtiden fortsætter evakueringen af civile i Donbas, som er blevet yderligere besværet af, at russiske styrker har sprængt en bro, der forbinder Sjevjerodonetsk med Lysytjansk. Det oplyser lokale myndigheder.
Dermed er to ud af de tre broer, der forbinder de to byer, ødelagt. Det efterlader kun én bro over floden og indskrænker dermed de civiles evakueringsmuligheder.
Byen Sjevjerodonetsk er de seneste uger blevet epicentret for kampen om Donbas-regionen i det østlige Ukraine.
Bombning af lejlighedskompleks og kø til supermarked
Fredag offentliggjorde menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch en undersøgelse, som viser, at russiske styrker brød krigens love, da de i begyndelsen af marts dræbte og sårede adskillige civile i otte angreb på byen Chernihiv i det nordøstlige Ukraine.
Blandt andet bombningen af et lejlighedskompleks, hvor 47 civile blev dræbt, og et andet angreb, hvor 17 mennesker mistede livet, mens de stod i kø foran et supermarked.
Tre russiske soldater dømt
To gange er der faldet dom for krigsforbrydelser i Ukraine, siden Rusland invaderede landet 24. februar.
31. maj blev to russiske soldater ved en ukrainsk domstol idømt fængsel i 11 år og 6 måneder hver. Begge erklærede sig skyldige i at affyre granater mod ukrainske landsbyer i det østlige Ukraine.
23. maj blev en 21-årig russisk soldat idømt livstid for at have dræbt en 62-årig civil mand i det nordøstlige Ukraine 28. februar.
