Lippert

Frankrig har fejlet spektakulært i krigen, vurderer Carl Bildt

Førende Europa-iagttager Carl Bildt vurderer her de europæiske lederes indsats efter Ukraine-krigens første 100 dage.

Normalt er Europa kendt for sine mange interne uenigheder, men den samlede reaktion på Ruslands invasion har været stærk.

Sådan lyder vurderingen fra den tidligere svenske statsminister Carl Bildt i onsdagens udgave af ’Lippert’ på TV 2 NEWS.

Den tidligere stats- og udenrigsminister fra det svenske liberale parti Moderaterne har tidligere været diplomat i EU og fredsmægler i det tidligere Jugoslavien. I dag sidder han i bestyrelsen af den europæiske tænketank EFCR.

I anledningen af krigens 100 første dage giver Carl Bildt her sin vurdering af de største europæiske landes ledere og deres håndtering af krisen.

Frankrig har fejlet

- Præsident Macron har længe set på Frankrig som den mæglende part, og jeg må helt udiplomatisk sige, at indtil videre har det været en spektakulær fiasko.

- Det ligger der nok flere forklaringer i. Nogle gange har franskmændene troet på, at de har kunnet opnå mere, end det, som reelt er blevet opnået – og så handler det nok også om, at Rusland ikke har været interesseret i at lave aftaler med Frankrig, siger Bildt.

Mener du ligefrem, at Rusland har narret den franske præsident?

- Jeg vil ikke kalde det for, at han er blevet narret. Han har jo prøvet og prøvet og prøvet, men essensen er bare, at der desværre ikke rigtigt er blevet opnået noget af det, som han selv kalder ”den mæglende magt Frankrig”.

Tyskland tøver

Tyskland har mødt megen kritik for at have været langsomme og tilbageholdende i deres militære håndsrækning til ukrainerne. De har endnu ikke sendt tunge våben til Ukraine, selv om det er blevet politisk besluttet. Men det får ikke Bildt til at rette kritik mod kansler Scholz.

- Han kommenterede hurtigt i forløbet på krigen – og med en modig tale, der sendte et eftertrykkeligt signal om Tysklands ændrede position (modsat den tilbageholdende rolle efter 2. verdenskrig, red.). Det er jeg ikke sikker på, at han havde klappet af med baglandet i partiet, siger Bildt.

- Nogle af de problemer, vi har set i Berlin siden da, kan forklares med intern uenighed i hans parti SPD – og så tager det bare tid at få avancerede våben sendt ind i et krigshærget land. Men der har været mange udsættelser.

England et skridt foran

Mens Frankrig får kritik og Tyskland tøver, så får piben en anden lyd, når Bildt skal beskrive Storbritanniens rolle.

- Storbritannien har været et skridt foran, og der er ingen tvivl om, at de har leveret en stor del, når det gælder udstyr og våben, der har hjulpet ukrainerne, og det har været vigtigt, siger Bildt.

EU viser lederskab

Bildt ser USA og Biden som de stærkeste ledere, siden krigen brød ud. Men skal han kigge på EU, så er det kommissionsformand Ursula von der Leyen, der har stået stærkest.

- Inden for hendes begrænsede rammer, har hun med et fast og hurtigt greb tilvænnet sig situationen, vurderer Bildt.

Danmarks rolle er vigtig

Og det er ikke kun stormagterne, der har en betydning, mener Carl Bildt. Danmarks ageren betyder også noget.

- Ligegyldigt om vi snakker Danmark, Sverige eller Finland, så kan vi spille en rolle i krigen, men det bliver som en del af Europa eller for Danmarks vedkommende som en del af NATO, siger Bildt.

Han forklarer videre, at det er i koordineringen af de små lande, at indsatsen kan få stor betydning.

- Ingen af vores lande kan gøre noget selv, men når vi alle lægger vilje, hjælp og udstyr ind i den fælles indsats, så gør vi en forskel, og den symbolske rolle, vi spiller, betyder også meget.

Du kan se hele interviewet med den tidligere svenske statsminister Carl Bildt i 'Lippert' på TV 2 PLAY.

Blå Bog: Carl Bildt

  • 72-årige Carl Bildt bor til daglig i Stockholm sammen med sin hustru. Han har tre børn.
  • Han blev i 1986 leder for det liberalkonservative parti Moderaterne. Fra 1991-1994 var han Sveriges statsminister. En af hans store mærkesager var at få landet optaget i EU.
  • Han har ligeledes siddet på flere internationale poster i både EU og FN – blandt andet som observatør under Balkan-konflikten.
  • I 2006- 2014 gjorde han comeback i svensk politik som udenrigsminister. 
  • Han deler i øjeblikket formandsstolen i tænketanken European Council on Foreign Relations og er førerende iagttager af europæisk politik