Rusland invaderer Ukraine

Snu ukrainere har lokket russerne i en fælde i nøgleby, siger militærekspert

Russerne mangler at erobre Sjevjerodonetsk for at have indtaget hele Luhansk i Ukraines østlige Donbas-region.

Kampen om nøglebyen Sjevjerodonetsk i det østlige Ukraine bølger frem og tilbage.

Efter en weekend med ukrainsk fremgang har de ukrainske styrker nu mistet lidt momentum, lyder det fra den regionale guvernør, Serhij Hajdaj.

- Vores forsvarere præsterede at foretage modangreb i en vis periode. De befriede næsten halvdelen af byen. Men nu er situationen igen forværret en smule, siger han ifølge Reuters på ukrainsk tv.

Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, kæmpes der nu fra "gade til gade" i Sjevjerodonetsk, som Rusland skal erobre for at have overtaget hele Luhansk. Luhansk er en af to provinser, der udgør Donbas-regionen, som den russiske regering har sagt, at den planlægger at erobre.

Snu ukrainere

Lørdag sagde guvernør Serhij Hajdaj, at de ukrainske styrker havde generobret omkring 20 procent af de territorier, som russerne havde erobret i Sjevjerodonetsk.

Når ukrainerne har haft held til at genindtage så store dele af byen, skyldes det ifølge Jacob Kaarsbo, som er senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere analysechef hos Forsvarets Efterretningstjeneste, at ukrainerne har lokket de russiske styrker i en fælde.

- Det lader til, at ukrainerne trak sig tilbage uden for meget kamp for at få russerne inden for afstand af det artilleri, ukrainerne har opstillet på bakkedragene på den anden side af floden ved den nærliggende by Lysytjansk, siger Jacob Kaarsbo til TV 2.

- Jeg troede egentlig også, at russerne havde fået et afgørende overtag i Sjevjerodonetsk, men ukrainerne er snu og snød med deres taktik både mig og russerne.

Missiler på vej

Som modsvar på det russiske pres omkring Sjevjerodonetsk og Lysytjansk kan de ukrainske styrker snart se frem til at modtage langtrækkende missiler fra USA og Storbritannien.

Missilsystemet M270 MLRS – også kaldet HIMARS – kan ramme mål på op til 80 kilometer med præcisionsstyrede missiler. Det er våben, som ukrainerne længe har efterspurgt for at kunne slå de russiske styrker tilbage i kampen om det østlige Ukraine.

Jacob Kaarsbo vurderer, at HIMARS-systemet bliver en "gamechanger" i kampen om det østlige Ukraine:

- De seneste tre-fire uger er de ukrainske stillinger blevet voldsomt presset af russisk artilleri, der har en rækkevidde på op mod 40 kilometer. Med HIMARS-systemernes rækkevidde vil ukrainerne kunne sætte russernes artillerisystemer ud af spil og dermed få overhånden.

Det avancerede HIMARS-system er både mere mobilt, mere præcist og nemmere at betjene end russernes artilleri.

- HIMARS er et topmoderne system, der med gps-styring kan ramme mål på 80 kilometers afstand med en præcision på fire til fem meter. HIMARS-systemerne bliver en klar gamechanger i krigen, når ukrainerne får dem op at køre, siger Jacob Kaarsbo.

Putins tomme trusler

I Rusland advarer præsident Putin Vesten mod at sende HIMARS-systemerne til Ukraine.

Sker det alligevel, ”vil vi angribe nye mål”, lød det søndag fra Putin i et interview med russisk stats-tv.

- Efter min mening har al den ballade over yderligere leverancer af våben generelt det ene formål at trække den væbnede konflikt ud så længe som muligt, sagde Putin blandt andet.

Men realistisk set er der ikke så meget, Rusland og Putin kan gøre ved våbensendingerne fra Vesten, vurderer Jacob Kaarsbo.

- De kan sende et par missiler af sted mod Kyiv, som vi så søndag, men ret beset trommer Putin på nærmest tomme tønder. Russerne er ikke i en position, hvor de reelt kan true Ukraine mere, end de allerede gør, siger han.

Truslen om brug af strategiske atomvåben er heller ikke noget, der får militæranalytikeren til at ligge søvnløs.

- Masseødelæggelsesvåben tager krigen ind i et helt andet scenarie. Så er det slut med Putin, og det ved han godt. Det internationale pres vil stige markant, og selv kineserne og inderne, som hidtil har været stiltiende, vil være tvunget til at tage afstand fra Putin. Så min vurdering er, at risikoen for atomangreb er meget lille, siger Jacob Kaarsbo til TV 2.