Russerne holder koncerter og parader i Mariupol, mens katastrofen truer for byens ukrainske indbyggere

Omdannnelsen til russisk by er begyndt for Mariupol, mens flere advarer om et forestĂĄende koleraudbrud.

ADVARSEL OM ET STÆRKT BILLEDE: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise et billede af en massegrav som dokumentation i artiklen.

Der er en ny virkelighed i havnebyen Mariupol efter den russiske overtagelse for godt to uger siden.

For de cirka 100.000 tilbageværende ud af byens mere end en halv million indbyggere er deres blomstrende by ukendelig.

Mere end 20.000 civile er ifølge et konservativt estimat fra de ukrainske myndigheder døde i løbet af de seneste to måneders bomberegn. Til sammenligning døde 10.000 civile i byen under den to år lange tyske besættelse under Anden Verdenskrig.

Mange bygninger er ødelagte – enten helt udbrændte eller står og forfalder med åbne sår i form af flere etagers bombekratere. Og nu er både miljø og sundhed i byen truet.

Som en aparte kontrast til elendighederne er transformationen til russisk kultur og fejringen af ”befrielsen” i fuld gang.

Det fortæller flere ukrainske kilder, som TV 2 har talt med, i eller med tilknytning til Mariupol.

Bloggeren Vyacheslav Tverdoklib er født i Mariupol og boede i byen, indtil han flygtede derfra i marts. Efter krigens udbrud opholdt han sig i mere end en måned i en kælder uden elektricitet, vand, varme og mobilnetværk.

For nylig vendte han alligevel tilbage til byen som frivillig for at hjælpe med at evakuere folk. Men på det tidspunkt var det umuligt at blive lukket ind i byen gennem russernes checkpoints. Det var 25. maj.

Hvis der ikke gøres noget, vil en epidemi af kolera og dysenteri bryde ud i løbet af sommeren

Vadym Bojtjenko, Mariupols eksilborgmester

I stedet forsøger han at holde kontakt med venner og familie, der er tilbage.

- Mariupol er lukket land. Bare det at tage til den nærmeste by, Mangush, kræver en særlig tilladelse, som skal fornys hver fjerde dag, fortæller Vyacheslav Tverdoklib til TV 2 fra sit ophold i en anden ukrainsk by tæt på Mariupol.

PĂĄ randen af en katastrofe

Mariupols ukrainske borgmester, Vadym Bojtjenko, der også er i eksil, fortæller det samme i et interview med TV 2.

- Den russiske besættelse har ikke lyst til at lade ukrainere rejse til steder under ukrainsk kontrol, og der er lavet filtreringslejre rundt om i Mariupol, siger han om det system, som ifølge ham og flere andre kilder udreder folks identitet, tager fingeraftryk og billeder og vurderer, om de må rejse.

Det meste af byen har stadig ingen elektricitet eller vandforsyning og kun meget få steder med mobilnetværk og muligheder for at oplade mobiltelefoner. Alligevel taler borgmesteren dagligt med indbyggere, som han har fået lavet en speciel hotline til.

Ud fra deres oplysninger vurderer han, at byen er på randen af en sundheds- og miljømæssig katastrofe. Der er stadig mange lig, som ikke er begravet, og mange af dem, som er begravet, ligger tæt på beboelser.

Ofte er de ikke gravet ret langt ned i den jord, der tidligere pĂĄ ĂĄret var frossen og hĂĄrd, og nu dukker de op til overfladen igen. Ligdele og skrald kan ende med at forurene jorden og det vand, der er nedenunder.

- Sommeren er på vej, og hvis det regner, vil beskidt vand sive ned i grundvandet og ind i brøndene, hvorfra folk får deres vand, fortæller Vadym Bojtjenko.

I den centrale del af byen har vandforsyningen været delvist i gang igen, men vandrørene er blevet beskadiget af bombenedslagene, og kloaksystemet er oversvømmet.

Samtidig gik det galt, da de nye myndigheder forsøgte at få gang i vandforsyningen igen. Trykket var for stort, vandrørene bukkede under, og forurenet vand strømmede gennem gaderne og ud i flod og hav.

Kolera og dysenteri

Det bekymrer eksilborgmester Vadym Bojtjenko.

- Vores eksperter mener, at hvis der ikke gøres noget, vil en epidemi af kolera og dysenteri (smitsom tarminfektion, red.) bryde ud i løbet af sommeren, siger han.

Senest mandag spærrede russiske tjenestemænd i Mariupol havnebyen af og indførte karantæne af frygt for et muligt koleraudbrud, lød det fra ukrainske myndigheder ifølge The Guardian. Petro Andryuschenko, som er rådgiver for Mariupols borgmester, sagde til ukrainsk tv, at man netop forbereder sig på en epidemi med lig og affald i byen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har også råbt vagt i gevær over situationen i Mariupol.

Dorit Nitzan, der er organisationens direktør for akutte situationer, fortalte 18. maj til journalister på en pressekonference i Kyiv, at WHO allerede forbereder medicin og vacciner mod kolera og forsøger at hjælpe indbyggere i Mariupol gennem frivillige.

- Vi har modtaget information fra ngo’er, der arbejder i Mariupol, om at gaderne er sumpede, og at kloakvand flyder sammen med drikkevand. Der er en stor risiko for, at farlige bakterier spreder sig, siger hun.

Ifølge Vyacheslav Tverdoklib er der 30 elstationer i byen, men kun to-tre af dem har en stabil forbindelse til elektricitetskilden. Og mobilnetværket er kun tilgængeligt to steder i byen.

Til gengæld er et russisk mobilselskab, Phoenix, rykket ind. Men det giver endnu ikke mulighed for at bruge netværket alle steder i byen.

De er bare glade for i det mindste ikke at blive bombarderet

Vyacheslav Tverdoklib

Anna, en indbygger i Mariupol, der nægter at forlade sin hjemby, har indvilliget i at tale med TV 2 uden brug af billeder og efternavn. Hun har som mange andre måttet gemme sig i kældre, rystende af frygt for bomberne, og har ikke set meget dagslys af den grund.

Hun har sin datter med sig, men hendes mand er død. Hendes boligblok er delvist ødelagt, men hun er alligevel vendt tilbage til sin lejlighed.

- Vi har endnu ikke elektricitet. Nogle steder i området er der vand i hanerne på de lavere etager, men folk siger, det er brunt og mudret. Vi får vand fra brønden og laver mad udenfor over åben ild sammen med naboerne. I går fangede mændene duer, som vi lavede suppe af. Det smagte godt, fortæller Anna.

Trods situationen tror hun pĂĄ, at byen vil rejse sig igen.

- Her er fredeligt nu. De nye myndigheder lover, at byen bliver genopbygget, og at alt bliver godt. De siger, at Mariupol bliver en turistby, fortæller hun, men vil ikke gå ind i politiske sympatier og politik generelt.

Hun var bogholder før krigen, men har ikke noget job lige nu. Hun håber dog snart at komme i gang og fortæller, at der er kommet gang i havnen igen, og at der er planer om at genåbne stålværket Ilyich.

Lige nu er der dog kun arbejde i den kommunale service med eksempelvis gadefejning.

Byens største stålværk og arbejdsgiver, Azovstal, hvor soldater og civile havde forskanset sig i lang tid, står dog ikke til at redde, forklarede byens nye prorussiske borgmester, Konstantin Ivasjenko, 25. april.

Ved at skifte nationalitet

I et halsbrækkende tempo er Mariupol ved at skifte nationalitet til russisk. Russiske rubler cirkulerer i byen, skolerne har allerede introduceret et nyt undervisningsprogram i russisk, og indbyggere kan få russisk pas hurtigt.

Også russisk tv, som er en hjørnesten i den russiske præsident Vladimir Putins regime, er ankommet til byen. Der er installeret store tv-skærme rundt omkring, som viser lokalt og nationalt russisk stats-tv – for eksempel ved uddeling af nødhjælp, hvor folk står i kø og venter.

Desuden kører specielle køretøjer rundt i byen med skærme og højtalere, der udsender russiske budskaber om krigen og ”befrielsen” af det ukrainske folk.

Samtidig med at folk har svært ved at skaffe mad på bordet, er de nye myndigheder allerede begyndt at forsyne befolkningen med underholdning.

9. maj havde den prorussiske administration arrangeret en form for sejrsparade. Der bliver ogsĂĄ afholdt koncerter, og for nylig blev der arrangeret en fodboldkamp mellem byens nye embedsfolk og den lokale fodboldklubs ungdomshold.

1. juni – på Børnenes Dag – besluttede myndighederne at give befolkningen en række begivenheder, der talte cykeltur, sejlads, fodboldkamp, koncert og skolearrangementer.

Venner af Vyacheslav Tverdoklib har forklaret ham om begivenhederne, men hvem kommer til sådanne begivenheder? Og hvem lever generelt videre i en ødelagt og besat by?

- Altså, i min vennekreds er der ikke nogen støtte til Rusland. Det er svært at glemme tæppebombningerne og alt det andet, som er sket. Men folk har forskellige årsager til ikke at forlade Mariupol, fordi de ikke kan eller vil, siger han.

Ifølge de kilder i Mariupol, som TV 2 har talt med, er der endnu ikke begyndt at opstå modstandsbevægelser og protester, som det er set i andre besatte byer.

- Folk, som har siddet i kældre i månedsvis under endeløse bombardementer uden lys, varme og måske uden mad og drikke, vil ikke protestere. De er bare glade for i det mindste ikke at blive bombarderet, siger Vyacheslav Tverdoklib.