Rusland invaderer Ukraine

Ukrainske kvinder kalder dansk asylcenter mere utrygt end bomberne i Kyiv

Flere ukrainske kvinder med børn rejser nu kritik af utrygge forhold på et dansk asylcenter. De fortæller om stoffer, alkohol og truende adfærd.

En stor sten smadrer vinduet med et brag.

Og så endnu en.

Den tredje er så tung, at manden, der kaster dem, må bruge begge hænder for at løfte den.

Scenen er fra en videooptagelse, som beboere på asylcenteret i Hviding ved Ribe lavede 2. maj, hvor en mandlig beboer angreb en af centerets bygninger. Ifølge beboerne var en pige, som sad indenfor i bygningen, nær blevet ramt af en af stenene, og ifølge politiet blev en kvindelig beboer rent faktisk ramt af en vinduesrude.

Efterfølgende gik manden indenfor i en anden bygning, hvor han gik amok i køkkenet og vaskerummet og ødelagde flere vaskemaskiner, inden politiet nåede frem og hentede den aggressive beboer. Men fire timere senere var han tilbage på centeret igen.

En udadreagerende beboer på asylcentret i Hviding kaster sten mod ruderne.

En voldsom oplevelse for beboerne, fortæller Olya Taborovska, der sammen med sin 14-årige datter ankom til Danmark i april efter at være flygtet fra Ukraine.

- Vi fik at vide, at det var et af de mest sikre lande i verden, siger hun til TV 2.

Men oplevelserne på det danske asylcenter har ifølge den ukrainske mor langtfra været de trygge rammer, som hun troede, at hun ville blive mødt af.

Olya Taborovska fortæller, at hun har følt sig utryg i asylcenteret, fordi der ifølge hende bliver taget stoffer, drukket og festet til langt ud på natten, og fordi hun flere gange har oplevet, at mænd har optrådt truende eller udadreagerende.

- Jeg valgte ikke Danmark ud fra bekvemmelighed, men på grund af sikkerheden, siger Olya Taborovska.

- Men jeg er mere bange for mit barn her i Danmark, end da vi sad i beskyttelsesrummet i Kiyv.

Indkvarteret på værelse med mand

På asylcenteret i Hviding bor der omkring 350 flygtninge fra 30 forskellige lande – mænd, kvinder og børn, par og enlige.

Få dage efter, at Olya Taborovska og datteren blev indkvarteret i Hviding, flyttede et par – mand og kvinde – ind på samme værelse.

- En fremmed mand, der bor sammen med min teenagepige? Hvordan kan det lade sig gøre? Jeg gik til ledelsen og bad om at blive flyttet til et andet rum. Men de sagde: "Vi har ikke mere plads. I skal bo sammen med en mand", fortæller hun.

Men den slags må ikke ske, erkender Niels Bøgeskov Frederiksen, driftschef ved AsylSyd, som centeret i Hviding hører under.

- Normalt indkvarterer vi ikke på den måde og blander mænd og kvinder. Så hvis det er sket, sådan som hun beskriver det, så er det en fejl, siger han.

Ifølge den ukrainske kvinde blev problemerne med de andre beboere dog kun værre.

Advarsel taler for sig selv

Olya Taborovska blev senere flyttet til et andet center og bor derfor ikke længere i Hviding.

Hendes fortælling bakkes op af Inna, der stadig bor i asylcenteret sammen med sin søn på fire år. Hun vil gerne være anonym, fordi hun er bange for repressalier fra nogle af de mandlige beboere.

- De tager stoffer, drikker vodka, spiller musik frem til klokken tre om natten. Når jeg nogle få gange bad dem om at stoppe det og sagde, at jeg ville ringe til politiet, svarede de "vi er ligeglade".

Begge kvinder fortæller om episoder med truende og voldelige mænd.

- Der var en, som råbte, slog folk og skubbede dem. Han gik rundt og råbte "Fuck jer, ukrainere! Jeg dræber jer!" Han angreb vores børn, og han råbte på en unormal måde, som om han var ved at miste forstanden, siger Inna.

Til TV SYD har politiet tidligere i maj fortalt, at de jævnligt har været tilstede på asylcentret for at skabe tryghed for beboerne.

Men oplevelserne har gjort både kvinder og børn utrygge.

- Når ledelsen advarer os "forlad ikke jeres værelse efter mørkets frembrud", så taler det for sig selv, siger Olya Taborovska.

Vil håndtere utryghed

I AsylSyd fortæller driftschef Niels Bøgeskov Frederiksen, at det altid gør indtryk, når han hører om folk, som føler sig utrygge i systemet.

- Vi har jo løbende dialog med vores beboere her, og hvis der er utryghed, så skal vi håndtere det i personalegruppen, siger han.

Han anerkender over for TV 2, at man kan spørge sig selv, hvorvidt det er optimalt, at børn skal bo sammen med voksne mennesker, som kan blive udadreagerende.

- Men det er ikke mig, der sætter rammen for, hvem der indkvarteres hvor. Det er Udlændingestyrelsen. Vores opgave er at drive de centre, og vores opgave er at tage så godt imod de mennesker, vi har på vores centre, som vi kan, siger Niels Bøgeskov Frederiksen.

Udlændingestyrelsen oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at familier med mindreårige børn "som altovervejende hovedregel" vil blive indkvarteret for sig selv. Men det har været nødvendigt at gøre undtagelser på flere centre for at kunne håndtere det store antal fordrevne fra Ukraine.

- Styrelsen overvejer muligheden for en mere målrettet indkvartering af udlændinge i asylcentersystemet, som passer til de aktuelle behov, der findes, herunder også i forhold til adskillelse af forskellige grupper af beboere, lyder det i svaret.

- Udlændingestyrelsen ser med stor alvor på hændelser om utryghedsskabende adfærd på indkvarteringsstederne, og styrelsen er i tæt dialog med operatørerne om håndteringen af disse, herunder forebyggende tiltag, som for eksempel tryghedsvagter, skriver styrelsen.

Ukrainske Inna har nu boet i Hviding i otte uger. Hun håber snart, at det er slut.

- Jeg ville gerne bo i lejren, fordi jeg kan lide naturen og området. Men jeg er bekymret for mit og min søns liv, og for mig er det det vigtigste, siger hun.

Ifølge FN er 6,8 millioner ukrainere flygtet fra hjemlandet, siden bomberne begyndte at falde 24. februar. Omkring 30.000 ukrainske flygtninge er taget til Danmark, men et ukendt antal har siden forladt landet igen.