Rusland invaderer Ukraine

Nogle har sat foden ned, mens andre har fundet et smuthul – her er EU-landenes svar til Rusland

EU's medlemslande har reageret meget forskelligt på Ruslands krav om betaling for naturgas. Tirsdag endte Danmark blandt nej-sigerne.

31. marts underskrev den russiske præsident Vladimir Putin et dekret om, at andre lande fremover skulle betale i rubler, når de købte russisk naturgas.

Indgrebet var rettet mod ”uvenlige lande”, skrev det russiske nyhedsbureau Tass.

Det omfattende i høj grad EU’s medlemslande, der havde indført sanktioner over for Rusland og indefrosset russiske værdier for milliarder.

Dekretet skulle sikre, at Rusland stadig kunne få betaling for sin naturgas i en valuta, som man kunne bruge – og samtidig støtte kursen på russiske rubler, der faldt betydeligt i krigens første dage.

I første omgang svor EU, at man ville stå sammen om at afvise de russiske krav om betaling i rubler, eftersom det var i modstrid med de kontrakter, som de vestlige energiselskaber havde indgået med det statslige russiske energiselskab Gazprom.

- Det er klart, at vi ikke kan give efter over for den russiske afpresning, sagde vicepræsident i EU-kommissionen Valdis Dombrovski i april.

Enigheden smuldrer

Men enigheden i EU er smuldret i løbet af de to måneder, der er gået, siden Vladimir Putin valgte at lægge ekstra pres på de naturgas-afhængige EU-lande.

En række lande har stået fast på deres afvisning og har fået afbrudt deres russiske gasimport.

Andre har meldt offensivt ud og har sagt, at de på eget initiativ stopper deres import af russisk naturgas.

Og så er der EU-lande, der har bøjet sig for det russiske krav og har lavet en smutvej, så de kan fortsætte med at importere – og betale for – den russiske naturgas.

Her har Rusland lukket for gaseksporten:

  • Polen og Bulgarien

De første lande, der fik lukket for den russiske naturgas, var Polen og Bulgarien.

Begge lande havde afvist at betale for den russiske gas i rubler, og den russiske reaktion kom i slutningen af april.

For begge lande gjaldt det, at de indtil da havde fået hovedparten af deres naturgas fra Rusland.

Ifølge tal fra Tænketanken Europa fik Polen før krigen cirka 15 procent af sit energiforbrug fra naturgas – og lidt over halvdelen af den naturgas kom fra Rusland. For Bulgarien udgjorde naturgas cirka 12 procent af energiforbruget – og hele 80 procent af denne naturgas kom fra Rusland.

  • Finland

21. maj var det Finlands tur, fordi det statsejede finske energiselskab Gasum havde afvist at betale i rubler.

Gasums direktør, Mika Wiljanen, kaldte dengang den russiske beslutning for ”beklagelig”, men forsikrede, at Finland var godt forberedt på at klare sig uden de russiske leverancer.

Finland får ganske vist næsten al sin naturgas fra Rusland, men til gengæld udgør naturgas kun fem procent af landets samlede energiforbrug.

  • Holland og Danmark

Mandag og tirsdag kom turen så til Holland og Danmark.

Danske Ørsted og hollandske GasTerra overskred begge den frist, som russiske Gazprom havde sat for betaling i rubler, og reaktionen fra Rusland kom prompte.

Af de to lande står Danmark bedst rustet til at klare sig uden russisk naturgas.

Naturgassen udgør cirka 12 procent af Danmarks energiforbrug. Hvor meget af den naturgas, der bliver importeret fra Rusland, er ifølge Danmarks Statistik umuligt at opgøre.

Men det er ikke meget.

Dertil kommer, at det danske gasfelt Tyra i Nordsøen, der netop nu er lukket på grund af vedligeholdelse, åbner igen næste år og igen kan bidrage med dansk naturgas.

Holland vil være helt uafhængig

Holland er til gengæld et af de EU-lande, der er mest afhængig af naturgas. Det udgør omkring 45 procent af landets energiforsyning.

Det er dog kun 15 procent af den hollandske import, der kommer fra Rusland, siger den hollandske regering til nyhedsbureauet Reuters.

Regeringen har allerede i april meddelt, at man i løbet af 2022 vil gøre sig helt uafhængig af gasimport fra Rusland.

Regeringen mener, det kan ske ved at øge andelen af grøn energi, ved energibesparelser og ved at lave kontrakter med andre leverandører, skriver Reuters.

Disse lande har selv sagt stop for import af russisk gas:

  • Litauen

Litauen reagerede omgående, da Vladimir Putin stillede krav til EU-landenes betaling for russisk gas.

To dage efter Putin havde sat sin underskrift på det russiske dekret, meddelte Litauen, at landet omgående ville stoppe al import af russisk gas. Og at man opfordrede resten af EU til at gøre det samme:

- Hvis vi kan gøre det, så kan resten af Europa også, skrev præsident Gitanas Nauseda på Twitter.

Litauen har ellers et stort forbrug af naturgas, der udgør omkring 25 procent af landets energiforbrug. Knap halvdelen af den gas kom før krigen fra Rusland.

  • Estland

Et andet baltisk land, Estland, fulgte trop.

Udenrigsminister Eva-Maria Limits fortalte, at landet inden udgangen af 2022 ville stoppe for køb af russisk gas, som ellers udgør hele Estlands import af naturgas.

Til gengæld udgør naturgas kun fem procent af landets energiforbrug og kan erstattes af gas fra andre leverandører.

Disse lande har accepteret at betale Rusland med rubler:

  • Tyskland og Italien

To af EU’s største økonomier, Tyskland og Italien, har accepteret, at deres store energiselskaber laver en særlig betalingsform, så de kan fortsætte med at købe russisk gas.

Ordningen indebærer, at selskaberne sætter deres betaling i vestlig valuta ind på en bankkonto, hvor den så bliver vekslet til rubler, der sendes videre til den russiske stat.

På den måde får Rusland som krævet sine rubler, mens energiselskaberne formelt overholder EU’s krav om, at de skal fortsætte med at betale i vestlig valuta.

Ordlyden i EU’s sanktioner er tilstrækkeligt vag til, at det er uklart, om det er en overtrædelse af sanktionerne mod Rusland.

- Det er en gråzone, som den italienske premierminister Mario Draghi har sagt det.

Begge lande er stærkt afhængige af, at de russiske gasleverancer fortsætter. Tyskland og Italien får henholdsvis 25 procent og 40 procent af deres energibehov dækket af naturgas – og for begge lande gælder det, at halvdelen af denne gas kommer fra Rusland.

Andre er på vej

Andre EU-lande som Ungarn og Slovakiet har også signaleret, at de er parat til at bruge den særlige ordning for at fortsætte deres gasimport.

Den russiske vicepremierminister, Aleksander Novak, sagde for to uger siden til Reuters, at halvdelen af Gazproms 54 kunder var gået med til at betale på denne måde.