Folkeafstemning 2022

Her kan danske soldater blive indsat, hvis vi stemmer ja

Se listen over EU's syv militære missioner i bunden af artiklen.

Onsdag skal danskerne tage stilling til, om vi skal afskaffe eller beholde forsvarsforbeholdet. Et forbehold, der holder Danmark ude af EU's militære missioner.

I alt har EU lige ny syv aktive militære missioner rundt om i verden, og Danmark deltager ikke i nogen af dem.

Folk i Bosnien-Hercegovina er bange på grund af den politiske situation. Så det er godt at se EU-soldater på gaden

Amra Vrabac, indbygger i Sarajevo

Men hvis danskerne stemmer ja til at droppe forbeholdet, kan et flertal i Folketinget beslutte, at Danmark skal sende materiel og mandskab til EU’s missioner.

TV 2s EU-korrespondent, Divya Das, har besøgt EU's fredsbevarende mission på Camp Butmir i Bosnien-Hercegovina. En mission, Danmark altså kan blive en del af, hvis forbeholdet afskaffes.

Arbejder under eget flag

Den fredsbevarende styrke i Bosnien tæller 1200 soldater fra 19 forskellige EU-lande.

- Vi patruljerer i hele landet for at demonstrere, at EU fortsat er fast besluttet på at støtte landet, siger den irske kaptajn Seamus Shannon, som er talsmand for EU's styrke kaldet EUFOR.

Hvert lands soldater arbejder under eget flag, bruger egen uniform og anvender eget materiel.

Det forklarer østrigeren Nino Sebalj, som er operationel chef i EUFOR.

- Vi varetager alt, hvad der vedrører os. Alt, hvad der har med for eksempel reservedele og den slags at gøre, er et nationalt anliggende, fortæller Nino Sebalj.

Sover bedre om natten

Grunden til EU's tilstedeværelse i dag skal findes tilbage i den blodige og brutale borgerkrig i Bosnien fra 1992 til 1995. En fortid, der stadig martrer landets indbyggere.

Krigen i Bosnien

* Krigen i Bosnien brød ud i 1992 og varede i tre år. Den blev den mest blodige konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig med 100.000 dræbte og millioner på flugt.

* Det var en såkaldt trefrontskrig mellem landets etniske grupper; bosniske serbere, kroater og muslimer.

* Gnisten til krigen blev tændt, da EU i 1992 anerkendte den tidligere jugoslaviske republik Bosnien som en uafhængig stat. Det udløste massakrer, massevoldtægter og nedbrændinger af byer foranstaltet af den bosnisk-serbiske hær og militser fra Serbien.

* Efter den serbiske massakre på 8000 muslimske mænd og drenge i byen Srebrenica i sommeren 1995 greb NATO ind og tvang parterne til en våbenhvile. Senere på året blev Dayton-fredsaftalen indgået.

Flere af de bosniere, som TV 2 møder på gaden i hovedstaden Sarajevo, er derfor glade for, at EU's soldater er i landet.

- Hjælper det mig til at sove bedre om natten? Ja, for så ved man, man ikke står alene. Krigen er et traume, der stadig sidder i befolkningen, siger Sybilla Semic, som bor i Sarajevo.

Også bosniske Amra Vrabac, som er journalist i Sarajevo, værdsætter EU-styrkens tilstedeværelse i landet.

- Folk i Bosnien-Hercegovina er bange på grund af den politiske situation. Så det er godt at se EU-soldater på gaden, siger hun til TV 2.

Uroen ulmer igen

Krigen i Bosnien endte med en aftale, hvor de tre etniske befolkningsgrupper blev tvunget til at dele magten og stoppe krigen, men nu ulmer uroen igen i landet.

Problemets kerne er den bosnisk-serbiske leder Milorad Dodik, som siden 2006 har regeret den ene af Bosnien-Hercegovinas to føderationer – Republika Srpska (RS).

Dodik truer med at løsrive Republika Srpska fuldstændigt fra Bosnien-Hercegovina, og de nye stridigheder skaber uro i befolkningen.

- Det er åbenlyst, vi ikke kan blive enige, lyder det fra Amir Hajij, som er advokat og bor i Sarajevo.

EU’s soldater har været i Bosnien siden 2004. Ud over de 19 EU-lande deltager også tre lande uden for unionen i det, der er EU's længstvarende militære mission.

EU's syv militære missioner

  1. Operation Althea i Bosnien-Hercegovina

    I 2004 lancerede EU den militære operation Althea i Bosnien-Hercegovina, hvor man blandt andet støtter og træner Bosniens væbnede styrker. De overtog den fredsbevarende mission fra NATO, der ellers havde opretholdt sikkerheden i landet, siden krigen sluttede. Som en konsekvens af den beslutning har de danske soldater ikke kunnet deltage siden. 

  2. Operation Atalanta ved Adénbugten

    Siden 2008 har forskellige flådefartøjer under EU-flag patruljeret ud for Afrikas Horn ved Somalias kyst. Formålet er at bekæmpe pirateri og narkosmugling samt beskytte de mange fragtskibe fra FN’s fødevareprogram (WFP), der bringer nødhjælp til regionen.

  3. Operation EUTM i Mali

    Fra 2013 har EU haft mandat til at bistå de maliske væbnede styrker. Her hjælper de med træning og rådgivning og bidrager til, at truslen fra terrorgrupper reduceres. EU’s mission opererer under FN-mandat og efter anmodning fra Malis regering.

  4. Operation EUTM i Mozambique

    Efter anmodning fra regeringen i Mozambique har EU opereret i landet siden oktober 2021. Her uddanner og træner soldaterne Mozambiques væbnede styrker, som ligger i kamp med militante islamistiske oprørsstyrker i regionen Cabo Delgado.

  5. Operation EUTM i Somalia

    Også til lands er EU til stede i Somalia. Det har de været siden 2010. Hovedformålet er at styrke den føderale regering og styrke forsvars- og sikkerhedsinstitutionerne i landet. Det foregår gennem uddannelse, mentorordninger og rådgivning.

  6. Operation EUTM i Den Centralafrikanske Republik

    Uddannelsesmissionen i Den Centralafrikanske Republik (RCA) er blevet til på anmodning fra FN og præsidenten i RCA. Missionen blev lanceret i 2016, og EU støtter med strategisk rådgivning, operationel træning og uddannelse som en konsekvens af, at RCA i en årrække har været præget af ustabilitet. 

  7. Operation Irini i Libyen

    Missionen i Libyen foregår både på havet og i luften og har gjort det siden 2020. EU's opgave er at sikre håndhævelse af FN’s våbenembargo mod Libyen og bekæmpe menneskesmugling. Sidsnævnte bidrager de til ved at træne Libyens kystvagter og kontrollere skibe.

    Kilde: Den europæiske udenrigstjeneste