Rusland invaderer Ukraine

Flere lande står på spring til at købe den russiske olie, som EU ikke vil have

Rekordstore mængder russisk olie har fundet deres vej til flere asiatiske havne siden krigens start.

Inden årets udgang skal skibe med russiske olie ikke længere kunne lægge til ved EU-landenes havne. Det besluttede EU’s ledere mandag aften som et led i en sjette sanktionspakke mod Rusland.

Indtil nu har EU ellers sendt cirka 450 millioner euro – svarende til omkring 3,3 milliarder kroner – om dagen til Rusland for olie. Rusland står derfor til at modtage mange færre milliarder end hidtil.

- Økonomisk vil det være et slag i ansigtet på Rusland, siger TV 2s EU-korrespondent Divya Das.

Men selvom intentionen med den nye sanktionspakke er at ramme Rusland yderligere på pengepungen, handler det lige så meget for EU og Vesten om at sende et signal til omverdenen og ikke mindst russerne selv, fortæller hun.

For et europæisk forbud er ikke lig med, at olien forbliver i den russiske undergrund.

Tværtimod står flere andre lande på spring for at få fat i Ruslands vigtige råstofressource.

Rekordstore mængder på vej mod Asien

I takt med at der er kommet flere sanktioner til, er Rusland begyndt at se andre veje i forhold til deres olieleverancer.

Rekordstore mængder råolie er for eksempel på vej mod Kina og Indien. Bare i løbet af sidste uge var mellem 74 og 79 millioner tønder olie på vej mod de to lande ifølge det amerikanske medie Bloomberg. Inden krigens start lå tallet på omkring 27 millioner tønder.

- I øjeblikket sælger Rusland sin benzin til favørpris. Det gør, at andre lande, der har mindre skrupler ved at modtage russisk olie, ser en god forretning, siger råvareanalytiker Ole Sloth Hansen til TV 2.

Han fortæller yderligere, at det russiske oliemarked kan komme til at nyde godt af, at dele af Kina, herunder Shanghai, er på vej til at åbne igen efter en lang coronanedlukning.

Og mens andre lande kaster sig over den olie, som EU ikke længere vil have, er EU-landene nødt til at finde nye steder at få deres olie fra.

Rige lande står bedst

Spørgsmålet er så, hvorfra EU's olie skal komme?

Den sjette sanktionspakke

  • EU vil forbyde to tredjedele af al olieimport fra Rusland.
  • Forbuddet gælder med øjeblikkelig virkning, og man regner med, at det kommer til at reducere 90 procent af EU's olieimport fra Rusland inden årets udgang.
  • Russisk olie leveret via rørledninger er ikke indbefattet af oliesanktionen. Det er særligt Ungarn, der er særligt afhængig af russisk olie, som har trumfet det kompromis igennem.
  • Enkelte lande, herunder Slovakiet og Tjekkiet, som også anvender russisk olie i stor stil, har fået længere tid til at få forbuddet på plads, men Ungarn ikke har nogen tidsfrist. 
  • Foruden et delvist russisk olieforbud vil EU udelukke Ruslands største bank, Sberbank, fra betalingssystemet Swift og give tre russiskejede tv-stationer forbud mod at drive virksomhed i Europa.

Ole Sloth Hansen peger på Nordafrika, USA eller Mellemøsten. Sidstnævnte er dog i gang med at øge deres raffineringskapacitet med henblik på at sende til Asien, fortæller råvareanalytikeren.

Som det er nu, er der ikke mangel på råolie, men der er knaphed, understreger han.

Men hvis produktionen ikke længere kan følge med efterspørgslen, vil de lande med de dybeste lommer – ifølge Ole Sloth Hansen – stå mest gunstigt, fortæller han.

Den russiske gas er formentlig det næste, der står for skud. Flere lande – især de baltiske lande – advokerer nemlig også for, at gassen skal boykottes. Men gas er endnu sværere at erstatte end russisk olie, fortæller Ole Sloth Hansen.

- Det er meget nemmere at læsse millioner af tønder olie ombord på et skib. Gas skal behandles på en meget sværere og dyrere måde, siger han.

Det er fortsat uvist, om gas bliver en del af en ny sanktionspakke, og i så fald hvornår det bliver.