Rusland invaderer Ukraine

Vigtig allieret vender Putin ryggen – klart budskab til Moskva, siger forsker

Den russisk-ortodokse del af kirken i Ukraine siger nu fra over for Ruslands krig i landet. Det er et klart signal til Moskva, siger ekspert.

Tidligere har den russisk-ortodokse kirke i Ukraine støttet dens overhoved i Moskva i tykt og tyndt.

Selv da Rusland annekterede halvøen Krim i 2014, bakkede kirken i Ukraine op.

Men det er nu slut, når en gammel allieret vender Rusland ryggen.

Den del af kirken i Ukraine, som indtil nu har været underlagt Moskva, siger nu fra over for Ruslands krig i landet. Det skriver flere medier, heriblandt ukrainske Kyiv Post.

Når patriarken i Moskva kalder Putins krig for en hellig krig og blåstempler den, vil kirken føle sig nødsaget til at sige fra

Samuel Rachlin, tidligere korrespondent i Rusland

Og det kan være en afgørende omvæltning, vurderer Annika Hvithamar, der er institutleder på Københavns Universitet og ph.d. i den ortodokse kirke i Rusland.

- Det har stor betydning, for det taler imod Putin og patriarkens narrativ om, at Ukraine og Rusland er ét folk. Når kirken bryder med Rusland, så er det et klart budskab til Moskva, siger hun.

Flere forskellige kirker

For at forstå det skal man forstå, at der er flere kirkelige retninger i Ukraine. I 2014 – efter annekteringen af Krim – begyndte mange sogne og kirkegængere at skifte til det såkaldte Kyiv-patriarkat, som var en kirke, der støttede Ukraines nationale selvstændighed.

I oktober 2018 løsrev den ukrainsk-ortodokse kirke sig officielt fra sin russiske pendant efter mere end 300 års parløb. Dermed var der to forskellige kirker i Ukraine.

Nu tager den tilbageværende russisk-ortodokse kirke i Ukraine så afstand fra Rusland. Men historisk har forholdet været ømtåleligt længe, fortæller den tidligere Rusland-korrespondent Samuel Rachlin.

- Allerede i 2014 efter annekteringen af Krim begyndte forholdet at slå revner. Når patriarken i Moskva kalder Putins krig for en hellig krig og blåstempler den, vil kirken føle sig nødsaget til at sige fra, siger han.

"En retfærdig krig"

Fredag udtrykte kirken uenighed med den russisk-ortodokse kirkes patriarks, Kirill af Moskva, holdning til krigen i Ukraine. Kirill bliver ofte beskrevet som en af Vladimir Putins nærmeste støtter, og han har under krigen været meget tydelig omkring, at han støtter Putins fortælling om krigen.

I adskillige af hans nylige prædikener har han betegnet angrebet i Ukraine som en "åndelig krig" mod det, han ser som moralsk fordærvede vestlige værdier. Derfor er der ifølge ham tale om "en retfærdig krig".

6. marts 2022 holdt han en prædiken, hvor han kom med en opsigtsvækkende forklaring på, hvad der egentlig foregår i Donbas-regionen i det østlige Ukraine. Ifølge Kirill har Vesten bidraget til "undertrykkelsen og udryddelsen af folk i Donbas", fordi den russiske del af befolkningen modsatte sig én bestemt modbydelighed udtænkt af Vesten:

- Han giver Putins krig en åndelig legitimitet, og mange ortodokse ser på ham som en åndelig leder. Han har valgt at gå ud og forsvare krigen fuldstændig, forklarer Annika Hvithamar.

Kirke og stat er tæt sammenvævet i Rusland, og Kirill har derfor stor indflydelse.

Når den ukrainske del af kirken nu vender ryggen til Rusland, vil det uden tvivl skabe splittelse, vurderer hun. Lederen af den ukrainske kirke, metropolit Onufrij, der nu bryder båndene, har fra krigens start udtalt sig negativt om krigen og understreget, at det er "uhørt at gå i krig med et ortodokst broderfolk".

Hver gang er han dog blevet "banket på plads af Moskva", fortæller forskeren.

- Kirill vil højst sandsynligt ikke anerkende dem som en fuldt selvstændig kirke. Indtil videre er Moskva-patriarkatets reaktion, at de afventer en officiel henvendelse fra den ukrainske kirke.

Store gnidninger

Ifølge Samuel Rachlin har krigen blot fået modsætningsforholdet mellem de to grene af kirkerne til at vokse sig endnu større.

- Begge bekender sig til den samme tro, men anerkender ikke den samme patriark. Det giver gnidninger, og når Ukraines ortodokse kirke protesterer og har løsrevet sig, så kan det ikke undgå at øge modsætningerne.

Der er lidt over 12.000 menigheder i den russiske kirke i Ukraine, som har hovedsæde i landets hovedstad, Kyiv.