Krigen koster kassen, men Rusland øger sine indtægter på gas og olie
Rusland forventer store ekstraindtægter på eksport af olie og gas. Pengene skal bruges her og nu, blandt andet på krigen i Ukraine.
Den militære operation i Ukraine – som russerne betegner invasionen af landet – vil i år koste Rusland næsten 63 milliarder kroner. Det siger Ruslands finansminister, Anton Siluanov.
Han anslår samtidig, at de militære udgifter i 2023 kan løbe op i over 100 milliarder kroner, hvis krigen i Ukraine fortsætter.
Men det er svært at beregne udgifterne til en krig.
Den ukrainske tænketank EasyBusiness, der består af ukrainske topledere i internationale firmaer lokaliseret i Ukraine, kommer frem til et noget andet beløb.
De anslår, at krigen i Ukraine indtil nu har kostet Rusland mindst 270 milliarder kroner alene på tab af materiel og soldater.
Her er de største russiske tab i krigen i Ukraine ifølge tænketanken:
- 200 kampfly: 70 milliarder kroner
- 577 artillerienheder: 6 milliarder kroner
- 1228 kampvogne: 20 milliarder kroner
- 3000 pansrede mandskabsvogne: 20 milliarder kroner
- 28000 soldater dræbt: 100 milliarder kroner
- 8 krigsskibe og patruljebåde: 12 milliarder kroner
- 1913 krydsermissiler: 26 milliarder kroner
- 165 kamphelikoptere: 17 milliarder kroner
Prisen på en soldats liv udregnes som gennemsnitlig bruttoværditilvækst per arbejder (personer mellem 15 og 64 år) per år ganget med soldatens forventede resterende levetid.
Russiske forsvarsudgifter mere end fordoblet
Det uafhængige medie The Moscow Times skrev i sidste uge, at de russiske forsvarsudgifter i april var steget til to milliarder kroner om dagen.
Ifølge det russiske finansministerium svarer det til mere end en fordobling af forsvarsudgiften i forhold til før invasionen af Ukraine. I april blev der således brugt i alt 64 milliarder kroner på landets forsvar.
I perioden fra januar til slutningen af april var der i alt afsat 166 milliarder kroner i det russiske statsbudget til militære udgifter. Det er det tredobbelte af det beløb, der bruges på uddannelse, mere end det dobbelte af det beløb, der bruges på sundhed, og ti gange det beløb, der bruges på miljøbevarelse.
Rusland tjener ekstra på gas og olie
Selvom flere vestlige lande som Finland, Polen og Bulgarien har droppet at købe gas af Rusland, kunne den russiske finansminister, Anton Siluanov, fredag aften på russisk tv fortælle, at landet forventer at tjene 100 milliarder kroner ekstra på eksport af olie og gas.
- Grunden til dette skal findes i de stærkt stigende energipriser på verdensplan, netop som følge af krigen i Ukraine, siger Hans Henrik Lindboe, som er direktør i EA Energianalyse, til TV 2.
Typisk er de russiske olie- og gaskontrakter langsigtede og indeholder et prisindex. Så når priserne stiger generelt, er aftagerne af den russiske olie og gas forpligtiget til at betale mere.
- Når Putin melder ud, at Rusland forventer ekstra indtægter på deres olie og gas, så er det for at provokere EU og skabe strid. Især Tyskland bliver beskyldt for ikke at gøre nok for at gennemføre en omstilling fra den russiske gas til andre energiformer, siger direktøren.
Ifølge Hans Henrik Lindboe bruger EU en tredjedel af den russiske gas til at producere strøm.
- Man kunne ret hurtigt flytte produktionen af strøm til værker, der bruger kul, biomasse eller olie og dermed ramme den russiske eksport af gas hårdt, lyder det fra Hans Henrik Lindboe.
Problemet er, at dette ikke hænger sammen med EU’s ønske om mere grøn energi af hensyn til klimaet.
- EU kunne i løbet få måneder gøre sig fri af den russiske gas og på kort sigt dermed gøre Ukraine en tjeneste. Herefter vil EU i løbet af en fem til seks år kunne gennemføre den grønne omstilling, mener Hans Henrik Lindboe.
Gaspenge skal bruges til pensionister og krig
Den russiske finansminister, Anton Siluanov, fortalte på tv, at de ekstra indtægter fra gaseksport ikke vil blive lagt til side, men skal bruges allerede i år.
De ekstra penge skal blandt andet gå til pensionister og børnefamilier, som er hårdt ramt af den russiske inflation, der sidste måned steg til 18 procent, efter at landet er blevet ramt af vestlige sanktioner. Pensionen vil stige med 10 procent lovede præsident Vladimir Putin onsdag.
Men en stor del af beløbet skal ifølge Anton Siluanov også gå til finansieringen af ”den særlige militære operation” i Ukraine. Samtidig meddelte finansministeren, at han er klar med en stor økonomisk hjælpepakke.
- Penge til at lede den særlige operation i Ukraine, der kræver mange ressourcer, er nødvendig. Penge til at støtte landets økonomi og indbyggere er også nødvendig, lød det fra Anton Siluanov.
Hjælpepakken ventes at blive på otte trillioner rubler. Det svarer til omkring 900 milliarder kroner.