Udland

Her er otte ubekvemme sandheder om den amerikanske våbendebat

Der kan skrives mangt og meget om amerikaneres forhold til våben efter endnu et masseskyderi. Her er otte ubekvemme sandheder, som også hører med.

Her er en ubekvem sandhed: en central årsag til, at den amerikanske våbenlobby står stærkt i det amerikanske samfund, er, at dets medlemmer historisk set har været væsentligt mere politisk engagerede end fortalerne for strengere våbenkontrol – vel og mærke selvom sidstnævnte på papiret er i markant overtal i den amerikanske befolkning.

En anden ubekvem sandhed er, at våbenvold som politisk emne typisk ikke er den dominerende brændende platform for den politiske samtale i USA. Eksempelvis viste en måling sidste år, at våbenvold som emne kun kom ind på en femteplads efter betalbare sundhedsforsikringer, den føderale statsgæld, voldelige forbrydelser og illegal immigration.

Den tredje ubekvemme sandhed er, at amerikanerne ikke er enige i effekten af potentielle stramninger af våbenlovgivningen. Næsten halvdelen mener, at der ville være færre masseskyderier, hvis det blev sværere at få et våben legalt. Men næsten lige så mange mener, at det ikke ville gøre nogen forskel. Med andre ord er det svært at blive enige om løsningen, når befolkningen tilsyneladende ikke engang er enig i diagnosen i første omgang.

Den fjerde ubekvemme sandhed er, at mediernes fokus på det føderale niveau er forståelig, men også farlig. Dækningen obstruerer den kendsgerning, at der er sket en hel del på våbenlovgivningsområdet siden Sandy Hook-massakren for ti år siden, hvor 20 børn blev dræbt på en skole i Newtown, Connecticut. Halvdelen af de amerikanske delstater vedtog således inden for fem år efter tragedien stramninger af deres våbenlovgivning. Det hører vi sjældent om.

Det lokale politis ageren får selv rekrutterne fra 'Politiskolen'-filmene til at fremstå som topprofessionelle betjente

Mirco Reimer-Elster

Her kommer så straks den femte ubekvemme sandhed: med til historien hører også, at lige så mange delstater har vedtaget en mere lempelig våbenlovgivning inden for de sidste to år. Begge dele bekræfter på sin vis, at udviklingen på våbenlovgivningsområdet - som så ofte i USA – først og fremmest sker ude i delstaterne. Hvilket ikke er så forunderligt igen taget delstaternes store autonomi og suverænitet i betragtning. Det burde mediernes dækning afspejle i langt højere grad frem for at stirre sig blind på det føderale niveau. Vi dækker jo heller ikke udviklingen i Europa ved primært at fokusere på EU, vel?

Ubekvem sandhed nummer seks: det er korrekt, at langt størstedelen af amerikanere går ind for stramninger af våbenlovgivningen på visse områder. Eksempelvis med hensyn til baggrundstjek, hvor opbakningen ofte ligger mellem 80-90 procent i befolkningen. Her er det dog værd at huske, at de fleste lovforslag i Kongressen ikke har været så snævert anlagt, at de kun forsøgte at udvide omfanget af eksempelvis baggrundstjek.

Det fører os til ubekvem sandhed nummer syv: bredere lovforslag på våbenlovgivningsområdet løber en åben dør ind i den del af befolkningen, der i forvejen er bekymret for, at lovforslagene går for vidt eller krænker individets forfatningssikrede rettigheder. Den del af befolkningen ser typisk potentiel ny lovgivning som en glidebane mod mere (læs: for meget) regulering. Her er man i øvrigt også overbevist om, at våben alligevel vil være tilgængelige i USA på den eller anden måde for dem, der ønsker det. Baggrundtjek eller ej. Den antagelse er langt fra forkert.

Ubekvem sandhed nummer otte: Man kan i den nuværende situation ikke ignorere de mange fejltagelser, der er blevet begået før og under tragedien i Texas. Myndighedernes og skolernes ageren under masseskyderiet har været mangelfuldt, og det lokale politis ageren får desværre selv rekrutterne fra 'Politiskolen'-filmene til at fremstå som topprofessionelle betjente. Det gør det meget nemmere for den amerikanske våbenlobby at postulere, at hvis politiet og skolen havde været opgaven voksen i Uvalde, så ville amerikanerne have været dette skoleskyderi foruden.