Udland

Først ramte skandalen, så kom afbuddene - nu er NRA i nyt stormvejr

Gennem store pengestrømme har NRA påvirket amerikanske politikere i årtier. Fredag er længeventet våbenkongres startet.

Det skulle have været et brag af en gensynsfest.

De seneste to år har coronapandemien sat en stopper for National Rifle Associations (NRA) årlige kongresser, men denne uge skulle våbenlobbyorganisationen endelig mødes i Houston, Texas.

Tirsdag ramte et tragisk skoleskyderi så en skole i byen Uvalde blot 450 kilometer vest for kongressens lokaler.

Her blev 19 elever og to lærere dræbt med en riffel produceret af firmaet Daniel Defence.

Det har nu startet en bølge af afbud til den tilbagevendende NRA-kongres.

Et halvt guvernør-afbud

Fredag morgen dansk tid meldte firmaet bag riflen afbud til kongressen, og det blev ikke det sidste af slagsen.

To republikanske kongresmedlemmer, Dan Crenshaw og Jon Cornyn, har også valgt at blive væk.

Ligeledes har fire musikalske indslag meldt hus forbi – herunder den Grammy-hædrede Don McLean.

Det mest prominente afbud kommer dog fra værtsstatens republikanske guvernør, Greg Abbott.

Han har valgt at melde afbud for i stedet at tilbringe tiden i byen, hvor skoleskyderiet fandt sted.

Men Texas-guvernøren har ikke helt vendt organisationen ryggen. I stedet har han optaget en videotale, som vil blive afspillet for kongressens fremmødte.

Skulle de mange afbud ikke være nok, udspiller årets kongres sig på bagtæppet af flere års både interne og eksterne stridigheder i NRA.

Alligevel skal man ikke undervurdere våbenlobbyorganisationen, siger lektor og USA-ekspert Niels Bjerre-Poulsen til TV 2.

En affære værdig "Game of Thrones"

Da NRA for tre år siden mødtes sidst, gik det heller ikke stille for sig.

I hvad magasinet Rolling Stones har kaldt en ”Game of Thrones”-værdig affære stødte to af organisationens topfigurer sammen.

Her forsøgte præsidenten at skubbe den magtfulde direktør Wayne LaPierre af pinden.

Slaget blev dog vundet af LaPierre, og North måtte træde tilbage.

Konflikten mellem de to tog sit udspring i, hvad der senere er blevet en endnu mere betændt hovedpine for NRA og LaPierre.

Våbenlobbyorganisationen blev i august 2020 sagsøgt af delstaten New York for økonomisk svindel.

Ifølge justitsministeren i New York havde NRA's ledere på ulovlig vis brugt 64 millioner dollar - svarende til 393 millioner kroner - på blandt andet familieferier til Bahamas, privatfly og dyre restauranter.

En anklage, NRA afviser.

Våbenorganisationen har siden hen forsøgt at indgive en konkursbegæring i et forsøg på at flytte sin organisation til delstaten Texas, hvilket dog er blevet afvist.

Våben blev kulturkamp

Går man og tror, at skærmydslerne i NRA vil bane vej for en strengere våbenlovgivning i USA, skal man sandsynligvis tro om, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Dels findes der en del andre våbenrettighedsgrupper, og dels har NRA's politiske budskaber forplantet sig i den amerikanske debat.

- Hver gang, der er et skyderi, lyder NRA’s argument: Der er brug for flere våben, og vi skal have bevæbnet skolelærere og børnehaveledere. Det budskab har godt tag i flere vælgergrupper, må man sige, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Dertil kommer, at våbenlovgivning de senere år er blevet en del af den amerikanske kulturkamp.

- Det betyder, at hver gang nogen taler om stramninger af lovgivningen, så er der politikere, der profilerer sig på, at de venstreorienterede vil tage frihed fra amerikanerne, siger lektoren.

I en ikke alt for fjern fortid blev NRA set som mønstereksemplet på en magtfuld amerikansk lobbyorganisation.

Den udøvede sin magt gennem store pengestrømme, der gik fra våbenproducenter over NRA og videre til politikere på valg.

Pengestrømmene er dog blevet mindre vigtige, nu hvor våbenspørgsmålet er blevet så polariseret, som det er, vurderer Niels Bjerre Poulsen.

Før i tiden kunne man høre NRA argumentere for at reglerne for baggrundstjek blev strammet, men den tid er forbi.

- NRA's argument er efterhånden blevet, at alt er en glidebane. Enhver tale om at begrænse noget som helst er et skridt til den næste begrænsning og den næste begrænsning efter det, siger Niels Bjerre-Poulsen.

NRA er blevet anklaget for at medvirke til, at våbenlovgivningen ikke stemmer overens med dét, et flertal af amerikanernes ønsker. Herunder illustreret af Washington Posts karikaturtegner Michael de Adder i 2019.

Piben, der ikke ændrer lyd

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at det var en enormt uheldig timing for NRA, at der sker et skoleskyderi kort før gensynskongressen.

Men ser man på tallene, er både masse- og skoleskyderier jævnligt tilbagekommende.

Sidste år fandt 34 skoleskyderier sted i USA, hvilket er et hver 11. dag i gennemsnit.

De mange skyderier mod civile amerikanere har dog ikke fået NRA til at ændre kurs, siger Niels Bjerre-Poulsen.

- Indtil videre er det den samme sang, de synger hver gang. Den lyder, at flere våben er løsningen, siger han.

Weekendens NRA-kongres er allerede skudt i gang, og klokken 23 dansk tid træder forhenværende præsident Donald Trump op på talerstolen.

Under talen skal salen dog tømmes for både rifler, pistoler, pebersprays, laserpistoler og legetøjspistoler. Det sker af sikkerhedsmæssige årsager.