Folkeafstemning 2022

Danmark står uden for debat om mission i Ukraine – Letland med appel til danske vælgere

Der er flere grunde til, at Letland stiller forslag om Ukraine-missioner gennem EU, lyder det fra forsvarsminister.

Når de europæiske forsvarsministre skal diskutere et lettisk forslag om at træne soldater, så de kan fjerne miner og sprængstoffer i Ukraine, kommer Danmark ikke til at sidde med ved forhandlingsbordet.

Det er der en eneste grund til: Forsvarsforbeholdet.

Sikkerhedsspørgsmålet i Østersøen er også et spørgsmål om Danmarks sikkerhed

Artis Pabriks, Letlands forsvarsminister

Et forbehold, som skal til afstemning 1. juni. Og et forbehold, som Danmark bør droppe, mener Letlands forsvarsminister.

- Det er på tide at være med. Et forbehold er simpelthen strudsepolitik, siger Artis Pabriks til TV 2.

Det lettiske forslag er et eksempel på en situation, som Morten Bødskov for nylig har kaldt for "det danske forsvarsforbehold skåret helt ud i pap": at han kun i begrænset omfang kan være med til forhandlingerne i EU-regi, når lande stiller forslag om træningsaktiviteter af det ukrainske forsvar.

- Vores forbehold blokerer for deltagelse i det, siger Morten Bødskov.

EU udgør mindre trussel end NATO

Hvor Danmark har begrænset mulighed for at sidde med til forsvarsmøder med EU-kollegerne, har vi til gengæld et fuldt medlemskab i NATO-alliancen.

Hvad kan et EU-forsvar, der ikke kan udføres af NATO?

EU skal ikke opstille et forsvar, som skal forsvare EU – det overlader man til NATO. EU skal til gengæld opbygge for eksempel forsvarsindustri, forskning og skabe muligheden for at flytte styrker tværs igennem Europa.

På den måde kan EU skabe en ramme i form af militære kapaciteter som kampvogne, der kan flyttes fra for eksempel Frankrig til Litauen, hvor de så kan kæmpe under NATO-kommando.

Kilde: eu.dk

Men det er ikke hip som hap, hvor missionerne bliver foreslået, mener Artis Pabriks. Forslaget om minerydning er stillet i EU, fordi det "hovedsageligt er en civil operation", men også fordi Letland er fortaler for, at EU skal spille en større rolle sikkerhedspolitisk – især i de østlige områder, forklarer forsvarsministeren.

Har I overvejet at føre forslaget om minetræning gennem NATO?

- Hvis det kan gå gennem EU, så bør det gå gennem EU. Og når vi har to organisationer, så bør vi få det maksimale ud af dem begge, siger Artis Pabriks.

Rusland har flere gange siden invasionen af Ukraine sagt, at en udvidelse af NATO er en eksistentiel trussel, og at NATO-operationer i Ukraine vil blive mødt af "lynhurtigt" russisk militært modsvar.

Handler det også om, at risikoen er mindre, hvis missionen går gennem EU?

- EU udgør selvfølgelig en mindre risiko for Rusland, end NATO gør. Men det ville også kræve et skift i strategien om, at NATO ikke skal involveres direkte, hvis vi førte missioner i Ukraine, siger Artis Pabriks.

Han vil dog ikke udelukke, at strategien på sigt kan ændre sig, hvis Rusland bliver "mere aggressive".

To mål med EU-missioner

For Letland, der grænser op til Rusland, handler det at styrke EU's sikkerhedspolitik om flere ting.

- Det ultimative mål er, at Ukraine vinder krigen, og den eneste måde at gøre det er ganske simpelt ved at skubbe Rusland ud, siger Artis Pabriks.

Men ifølge forsvarsministeren bør mineforslaget og andre kommende EU-missioner i høj grad også handle om at svække Rusland.

- Hvis ikke vi lykkes med det, så vil der blive endnu en krig, lyder det fra Artis Pabriks.

Så selvom der er et godt stykke fra Danmark til Rusland, bør vi have området omkring det Baltiske hav med, når vi går til stemmeurnerne, mener ministeren.

- Omgivelserne har ændret sig, sikkerhed er et blevet et fælles spørgsmål, og sikkerhedsspørgsmålet i Østersøen er også et spørgsmål om Danmarks sikkerhed, siger han.

Danmark er "ikke helt ude i mørket"

Der er et tæt samarbejde mellem EU og NATO, og alle 21 EU-lande, der er med i NATO, er også med i EU’s forsvarssamarbejde – undtagen Danmark.

Selvom det danske forbehold betyder, at vi ikke sidder med til bords ved en række af EU-møderne, er Morten Bødskov ikke helt afsondret fra informationen, lyder det fra lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rasmus Brun Pedersen.

- Danmark er ikke helt ude i mørket på, hvad der foregår, men der er forskel på at blive orienteret og så kunne fremføre synspunkter eller gøre sin indflydelse gældende på de områder, hvor vi har interesser, siger han.

Der er folkeafstemning om afskaffelse eller bevaring af forsvarsforbeholdet 1. juni. Vil du vide endnu mere om forsvarsforbeholdet, kan du blive klogere her.

Hvad er forsvarsforbeholdet?

Forsvarsforbeholdet betyder overordnet, at Danmark ikke deltager i EU-samarbejdet om forsvar og sikkerhed. Der er to ben i det:

  • For det første har Danmark ingen indflydelse på retningen for EU’s forsvarspolitik, fordi vi slet ikke bliver inviteret til møderne i EU, hvor beslutningerne træffes. Med forbeholdet har vi også frasagt vores vetoret, der ellers ville gøre det muligt for Danmark at blokere for en beslutning eller en mission på vegne af hele EU. 
  • For det andet kan Danmark hverken deltage i eller finansiere EU's militære operationer eller samarbejder. Der er på nuværende tidspunkt syv militære operationer.

Søndag inviterer TV 2 danskerne til debataften om forsvarsforbeholdet med Folketingets 13 partiledere. Følg med på TV 2 fra klokken 20.40.