Udland

Joe Biden lover at forsvare Taiwan, hvis Kina angriber

Præsidentens udtalelser er en stramning af den amerikanske holdning, siger dansk forsker. Og Kina har da også reageret vredt.

Under et besøg i Japan har den amerikanske præsident Joe Biden slået fast, at USA er parat til at forsvare Taiwan militært, hvis det lille ørige skulle blive angrebet af Kina.

På et pressemøde sagde Joe Biden, at forsvaret af Taiwan er ”en forpligtigelse, som vi har påtaget os”.

Den amerikanske holdning til dette spørgsmål er delikat. På den ene side anerkender USA, at Taiwan principielt er en del af Kina, men på den anden side vil USA ikke tillade, at Kina indlemmer øriget med magt.

- Vi er enige i 'et-Kina-politikken'. Det har vi skrevet under på, men tanken om, at øen kan blive erobret med magt, virker simpelthen ikke passende, sagde Joe Biden ifølge CNN.

Reaktionerne kom omgående. Kina reagerede vredt. Taiwan udtrykte taknemmelighed.

Og regeringen hjemme i Washington skyndte sig at glatte ud:

- Som præsidenten klart gjorde opmærksom på, så er der ingen ændring i vores politik, hed det i en udtalelse fra Det Hvide Hus.

Men reelt er Joe Bidens udtalelser faktisk ”et brud med den hidtidige amerikanske position”, vurderer Andreas Bøje Forsby fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) over for TV 2:

- Traditionelt har amerikanerne helt bevidst undladt at præcisere, hvordan de ville forholde sig i tilfælde af en kinesisk invasion af Taiwan. I stedet har man forpligtet sig til at bistå Taiwan med selv at kunne tage vare på eget forsvar, hvilket man gennem mange år har gjort ved at sælge Taiwan våben, forklarer han.

Uundgåeligt

Kinas svar på amerikanske udtalelser om Taiwan har historisk været det samme.

Nemlig at en genforening mellem Kina og Taiwan ifølge den kinesiske leder Xi Jinping er ”uundgåelig” og ikke noget, som USA skal blande sig i:

- Kina skal og vil blive forenet. Vi giver ingen løfter om at afstå fra brugen af magt og forbeholder os muligheden for at tage alle midler i brug, udtalte han eksempelvis tilbage i 2019.

Efter Joe Biden seneste udtalelser har Kina da også straks advaret USA mod at blande sig i Kinas ”indre anliggender”.

- Når det gælder Kinas suverænitet, territoriale enhed og andre centrale emner, så er der ikke plads til nogle kompromiser, udtaler Wang Wenbin, der er talsmand for det kinesiske Udenrigsministerium.

Han opfordrede USA til ”forsigtighed i tale og handling” for ikke at skabe ”alvorlig skade på forholdet til Taiwan og forholdet mellem USA og Kina”.

Gennem Taiwanstrædet

USA har dog løbende sørget for at holde spørgsmålet om Taiwans status i live – blandt andet ved med mellemrum at sende krigsskibe gennem det 170 kilometer brede Taiwanstræde, der adskiller øen fra det kinesiske fastland.

I og med, at Kina betragter Taiwan som en del af Kina, så betragter Kina også Taiwanstrædet som et indre kinesisk farvand.

USA derimod betragter strædet som internationalt farvand og fastholder sin ret til frit at sejle igennem det.

Joe Bidens udtalelser kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Kina har været anstrengt gennem længere tid, siger Andreas Bøje Forsby.

- Taiwan-problematikken er utvivlsomt det mest højeksplosive stridspunkt mellem de to parter. Og derfor er det ekstremt vigtigt at holde godt øje med enhver ændring af status quo, forklarer han.

Opfatter princip forskelligt

Problematikken omkring Taiwan udspringer af den kinesiske borgerkrig, der i 1949 endte med sejr for de kommunistiske styrker og Maos udråbelse af Folkerepublikken Kina.

Borgerkrigens tabere, nationalisterne under ledelse af Chiang Kai-shek, flygtede til Taiwan, som det lykkedes dem at bevare kontrollen med.

Lige siden har det været en central del af kinesisk politik, at Taiwan skulle bringes tilbage som en del af Folkerepublikken – om nødvendigt med militær magt.

Det kan lyde som et paradoks, at USA både anerkender 'et-Kina-politikken' og samtidig erklærer sig parat til at forsvare Taiwan mod et militært angreb fra Kina.

Men der skal man forstå, at USA og Kina forstår noget forskelligt ved det princip, forklarer Andreas Bøje Forsby fra DIIS.

For USA handler den politik om, at USA anerkender Beijing og Folkerepublikken Kina som Kinas eneste suveræne regering i det internationale samfund. For Kina handler 'et-Kina-princippet' om, at Taiwan er en uadskillelig del af Folkerepublikken Kina.

- Ifølge den amerikanske 'et-Kina-politik' skal Taiwan-problematikken netop løses med fredelige midler, og derfor kan USA sagtens forbeholde sig retten til at forsvare Taiwan, hvis Beijing griber til militære midler, siger Andreas Bøje Forsby.