Vejen eksploderede som en vulkan, og så begyndte morderne at forråde hinanden
For 30 år siden gik mafiaen i krig mod Italien. En dreng blev opløst i syre, og en far blev hængt. Nu er den værste morder en fri mand.
Den hvide bil kom bragende på motorvejen gennem det forårsgrønne landskab vest for Palermo.
Bilen var en Lancia Integrale af den slags, der blev brugt til at køre rally med, og farten var oppe på over 160 kilometer i timen, selvom man kun måtte køre 80.
Chaufføren var en ægte siciliansk mafioso, som havde planlagt at overtræde meget mere end færdselsloven.
Vagtsomme øjne fulgte den hvide Lancia oppe fra en bjergskråning, mens bilen nærmede sig afkørslen til den lille by Capaci.
Lige før afkørslen passerede bilen en mand i vejkanten, og i det samme kom der et kraftigt lysglimt.
Det var pæren fra en gammeldags blitz i en lille trækasse i vejsiden.
Men dette var ikke en fotofælde
Inde i trækassen var pæren forbundet til et batteri og modtageren fra et modelfly, så det var muligt at udløse den langt væk fra.
Da den hvide bil passerede manden i vejkanten, havde modtageren fået et signal oppe fra bjergskråningen, så den tændte for blitzen.
Fjernstyringen virkede.
Manden i vejsiden stod der heller ikke ved tilfælde.
Han var i samme mafiagruppe som chaufføren og de mænd, der havde tændt blitzen.
Lige under manden i vejkanten løb et kloakrør under vejbanen.
Derinde lå 400 kilo sprængstof.
Da blitzlyset glimtede, stod det klart for gruppen, at generalprøven var lykkedes.
Næste gang ville blitzpæren blive erstattet af en detonator.
Ovenstående fremgår af en række rapporter fra de italienske myndigheder, der stadig mærker konsekvenserne af det, der skete på premieredagen.
Den modige dommer
Generalprøven fandt sted i begyndelsen af maj måned 1992, hvor den ægte Godfather fra den ægte sicilianske Corleone-familie forberedte sig på krig mod de italienske myndigheder.
Målet var mafiaens ubestridte fjende nummer ét.
Han hed Giovanni Falcone og er i dag en nationalhelt i Italien.
Under en enorm retssag i 1987 sendte han 19 højtstående mafiamedlemmer i fængsel på livstid, mens 338 andre måtte dele 2665 års fængsel mellem sig.
Den store succes skyldtes til dels, at Giovanni Falcone fik en af de mest velinformerede mafiafolk til at bryde mafiaens tavshedslov.
Loven hedder Omertà, og som du skal læse her, er den en af den slags love, man slet ikke kan forestille sig konsekvenserne af at overtræde.
Straffen kan for eksempel være at se sine børn blive opløst i syre eller sin far begå "selvmord".
Ikke desto mindre kom både manden i bilen, manden i vejkanten og manden, der tændte blitzen oppe fra bjergsiden til at bryde tavshedens lov.
De tre er heller ikke længere venner, og det er til dels på grund af Giovanni Falcone, selvom mafiajægeren ikke levede længe nok til at opleve det.
At Giovanni Falcone skulle dø, havde længe været blandt de højeste ønsker hos Corleonesi-klanens øverste chef, Salvatore Riina.
"Svinet"
Allerede i 1983 nåede hans mænd ret langt med at forberede en bilbombe og et angreb med et maskingevær, som ikke blev til noget.
I 1984 udklækkede mafiabossens mænd så en plan om at angribe dommerens feriebolig i Mondello med sovjetiske katjusja-raketter, snigskytter og mænd med panserværnsraketter, men den viste sig for vanskelig at gennemføre.
I 1985 var det meningen, at en panserværnsraket skulle have gjort det af med ham midt i Palermo, men et stort opbud af sikkerhedsfolk fik gerningsmændene til at miste modet.
I 1989 var missionen til gengæld ganske tæt på at lykkes, men angrebet blev forpurret, da politiet fandt sportstasken fyldt med sprængstof blandt klipperne lige ved siden af den sti, Giovanni Falcone benyttede, når han ville ud at bade nær sin lejede feriebolig nord for Palermo.
Alle de mislykkede planer blev afsløret efter Giovanni Falcones død af en af de stikkere, der bliver en central del af denne historie.
Han gik dengang under øgenavnene "Svinet" og "ham, der skærer menneskehalse over".
Svinets virkelige navn er Giovanni Brusca, og i 1992 fik han ansvaret for at trykke på den udløser, som skulle slå den forhadte dommer ihjel.
Planlægningen før angrebet var minutiøs.
Giovanni Falcone og hele hans konvoj af sikkerhedsfolk skulle sprænges i luften på motorvejen mellem Palermos lufthavn og dommerens hjem inde i byen.
Der blev skaffet sprængstof, spejdet efter det helt rigtige sted, afprøvet detonatorer og foretaget en prøvesprængning i et afsides beliggende stenbrud.
Om aftenen 10. maj 1992 standsede en lastbil så nær motorvejsafkørslen mod Capaci.
Sammensværgelsen
En gruppe på ti mænd i arbejdstøj gav sig til at løfte tunge plasticbeholdere ned til røret under vejbanen, i alt 13 styk, der i alt indeholdt 400 kilo af sprængstofferne TNT og semtex.
Beholderne blev kørt ind i røret på et skateboard, og da de var færdige, blev hullet dækket med en udtjent hvid fryseboks, som kunne ses oppe fra bjergsiden.
Så var det bare at vente på Giovanni Falcone.
Dommerens arbejde bragte ham ofte til det italienske fastland, men når han havde fri, plejede han at være på Sicilien.
Det var til gengæld næsten umuligt at sige, hvornår han kom, for Giovanni Falcone benyttede chartrede fly, som ikke fremgik af nogen offentlige ankomstlister.
Men hemmelighedskræmmeri var en svær ting i såvel Rom som Palermo i 1992, så forbryderne fik et tip.
Desuden stod dommerens skudsikre hvide Fiat Croma normalt parkeret nær hans lejlighed i Palermo, men lørdag 23. maj kunne en mafioso, der overvågede dommerens hjem, se, at en chauffør kørte bilen ud i eftermiddagstrafikken.
Kort efter stod det klart, at den var på vej mod lufthavnen, og manden i Palermo ringede til sine medsammensvorne fra en mobiltelefon.
- Kødet er ankommet, sagde han ifølge senere vidneudsagn.
Dommeren landede ganske rigtigt klokken 17.48, og kort efter forlod han sammen med seks svært bevæbnede sikkerhedsvagter lufthavnen i en konvoj på tre biler.
Foran lufthavnen blev der holdt øje med dem.
Jordskælvet
Giovanni Falcone satte sig bag rattet i sin Fiat Croma, hans hustru sad på passagersædet, og parret havde en vagt med på bagsædet.
De øvrige vagter skulle efter planen køre i hver deres Fiat Croma foran og bag dommeren, men han ville tilsyneladende gerne hurtigt hjem, så han trådte speederen i bund og kom hurtigt op på 140 kilometer i timen som den forreste bil i kortegen.
Oppe på bjergsiden nær Capaci sad "Svinet" Giovanni Brusca med fingeren på udløsermekanismen.
En mand holdt øje med motorvejen gennem en kikkert og kunne se, at en af vagternes biler havde haft held til at overhale den fartglade dommer.
De kørte gennem en blød kurve, så hen ad en lige strækning på 180 meter, så endnu en blød kurve.
Og så nåede konvojen frem til den hvide fryseboks.
- Nu, nu, råbte manden med kikkerten, og Giovanni Bruscas kraftige finger trykkede på udløseren.
På en bjergtop 65 kilometer længere mod syd målte Italiens nationale institut for geofysik og vulkanologi et jordskælv med epicenter ved Capaci klokken 17:58.
Jorden åbnede sig under konvojen, og bilerne blev kastet så højt op i luften, at en af dem efterfølgende blev fundet i en olivenlund over hundrede meter væk.
Den hvide Fiat Croma blev delvist begravet under grus og asfaltstykker.
Dommeren var død.
Hans hustru var døende.
Det samme var tre af vagterne.
Pizza og champagne
En af mafiaens mænd, der havde holdt øje med angrebet nede fra vejen, ringede til manden med kikkerten.
- Godt, lad os smutte. Vi ses i aften til en pizza, sagde han ifølge senere vidneudsagn.
Massakren blev fejret med mere end en pizza.
En måned efter angrebet bød klanens godfather, Salvatore Riina, på dyr fransk champagne i et hus i Palermo.
Salvatore Riina var allerede i gang med at planlægge det næste bombeangreb.
Morderne skålede, men flere af dem var bange for, at en krig mod staten måske ikke var den rigtige metode til at sikre mafiaen arbejdsro.
Den mafioso, som havde kørt den hvide Lancia Integrale under generalprøven, var en af tvivlerne.
Han bagtalte sin boss under festen.
- Den lede nar bliver vores allesammens endeligt, hviskede han til en af de andre, der nikkede i stilhed.
Der gik ikke engang to måneder, før endnu et bombeangreb rystede Palermo.
Giovanni Falcones nære ven, dommer og mafiaefterforsker Paolo Borsellino og seks politifolk blev dræbt af 100 kilogram TNT i en Fiat 126, da dommeren ville besøge sin mor i Palermo om aftenen 19. juli 1992.
En stor efterforskning af bombeangrebet på Giovanni Falcone var allerede i gang, og den blev ikke mindre efter det nye angreb.
Men myndighederne havde næppe nogen idé om, hvilke konsekvenser det ville få, hvis de havde held til at anholde bagmanden.
Tavsheden brydes
I januar 1993 fik politiet i Palermo så et uvurderligt tip om Corleonesi-klanens øverste chef, Salvatore Riina.
En stikker angav, hvilken bil han kørte i, og klokken lidt over otte om morgenen 15. januar 1993 blev han anholdt i morgentrafikken uden den store dramatik.
Det var Salvatore Riina, der havde beordret bombeangrebene, men det var tvivlsomt, om der var beviser nok til at få ham dømt for dem.
Derfor aflyttede politiet en lang række kendte og formodede mafiafolk, og en dag talte en af de mænd, som havde overvåget Giovanni Falcone efter hans ankomst i lufthavnen, over sig i telefonen.
Den åbenmundede mafioso snakkede om TNT, et "angreb", kom med en nedsættende vittighed om sin boss og nævnte navnet på manden i den hvide Lancia Integrale,
Han hedder Santino Di Matteo, og da politiet i foråret 1993 gav sig til at undersøge, hvem der havde talt i mobiltelefon med hinanden i perioden op til bombeangrebet året før, tegnede der sig et mønster.
Santino Di Matteo var en af de første gerningsmænd, der blev anholdt.
Han var også den første, der brød tavshedens lov, Omertá.
Santino Di Matteo fortalte det hele.
Hvem, der havde flyttet TNT på skateboardet, hvordan bomben var konstrueret, navne, adresser, alting.
Den første stikker
Nu var han pludselig politiets vigtigste vidne og blev flyttet til et hemmeligt sted, så hans tidligere venner ikke kunne slå ham ihjel.
Manden, der havde trykket på udløseren til bomben, blev rasende, da han hørte, at Santino Di Matteo var blevet stikker.
Giovanni Brusca havde ikke fået øgenavnet "ham, der skærer menneskehalse over" for ingenting.
Nu tog han hævn.
For Santino Di Matteos familie var ikke bragt i sikkerhed, og hans 11-årige søn, Giuseppe di Matteo, var lige til at få fat i.
Giuseppe di Matteo elskede at ride, og en dag, da han kom ud fra rideskolen, ventede to mænd på ham.
De sagde, at de kom fra politiet, og at de ville tage Giuseppe di Matteo med hen til faren, som drengen ikke havde set længe.
Giuseppe di Matteo savnede ham og blev glad.
Men mændene var ikke politifolk, og nu blev Giuseppe di Matteo låst inde.
En af gerningsmændene fortalte længe efter om episoden, og oplysningerne her stammer derfra.
Først fik Giuseppe di Matteos farfar brev fra mafiaen.
- Du er nødt til at opsøge dit barn og lade ham vide, at hvis han vil redde sin dreng, skal han trække alle anklager mod disse folk tilbage. Han er nødt til at holde op med at skabe tragedie, lød et af dem.
Brevet var ledsaget af et foto, hvor Giuseppe di Matteo holdt en avis i hånden, så man kunne se, hvornår det var taget.
Bomber, kanyler og giftige boller
Santino Di Matteo fortsatte med at samarbejde.
Så mens Giuseppe di Matteo boede i et bur, blev farens vidneudsagn brugt i retssagen mod Giovanni Falcones mordere og klanens øverste mafiaboss.
Mens Salvatore Riina sad fængslet, fortsatte mafiaen sin krig mod de italienske myndigheder.
27. maj 1993 blev Uffizi-galleriet i Firenze ramt af en bombe, som kostede fem menneskeliv.
To måneder senere blev en betjent, tre brandfolk og en hjemløs migrant på en bænk dræbt af en bombe i Milano.
Samtidig blev to kirker i Rom angrebet.
Og ikke nok med det.
Samtidig med bombeangrebene blev en af de mafiafolk, der havde været med til at dræbe Giovanni Falcone, fundet hængt i sin celle i det topsikrede Rebibbia-fængsel i Rom.
Officielt begik han selvmord.
Giovanni Brusca blev mere og mere rasende over politiets arbejde, og han planlagde endda et usædvanligt terrorangreb som hævn for, at hans chef var blevet anholdt.
Planen var at placere kanyler inficeret med HIV-virus i sandet på strandene i Rimini samt at forgifte bollerne i byens supermarked, forklarede en af gerningsmændene mange år senere til avisen Corriere della Sera.
En far får besøg
Retssagerne tog tid, og nu fik politiet også hjælp af den mand, som havde testet blitzpærerne i vejsiden under generalprøven.
Han hedder Gioacchino La Barbera, og heller ikke hans familie slap for Giovanni Bruscas hævn.
En dag i 1994 blev hans far opsøgt af en gruppe mænd fra mafiaen i stalden ved sin ejendom.
Han forstod, hvad det drejede sig om, og ifølge vidneudsagn, der kom frem i retten flere år senere, havde han kun én bøn til sine mordere.
- Skynd jer, sagde han ifølge en af gerningsmændene.
Gioacchino La Barberas far var ikke medlem af mafiaen og var kun skyldig i at være sin søns far.
Han fik et reb om halsen, blev stillet op på en skammel og hængt i stalden, så det lignede et selvmord.
Men drabet havde ikke den ønskede virkning.
Det havde kidnapningen heller ikke.
Retssagerne tog lang tid, og flere af de anklagede var stadig på fri fod, da dommene faldt i 1996.
Et barnemord
Giovanni Brusca blev idømt fængsel på livstid in absentia. På det tidspunkt var der gået 776 dage, siden hans mænd havde bortført 11-årige Giuseppe di Matteo.
Nu skulle hævnen fuldendes.
Giovanni Brusca gav tre af sine mænd ordre til at dræbe den nu 13-årige dreng.
En af morderne hedder Vincenzo Chiodo, og han har siden fortalt, hvordan de tre mænd greb opgaven an.
- Jeg sagde til barnet, at han skulle stå i et hjørne, næsten ved fodenden af sengen, med sine arme hævet og ansigtet mod muren. Drengen stillede sig op mod muren. Jeg lagde et reb om halsen på ham og trak hårdt i det, sagde Vincenzo Chiodo nogle år senere.
Drengen blev trukket ned på gulvet, hvor de to andre mænd satte sig på hans arme og ben, så han ikke kunne røre sig.
- Undskyld, men din far er en led nar, sagde en af dem ifølge Vincenzo Chiodo.
Efter drabet tog han drengens lig.
- Jeg tog hans tøj af. Vi hældte syre i en tønde og lagde ham deri, sagde Vincenzo Chiodo.
Nu kunne Santino Di Matteo ikke engang holde en begravelse for sin søn.
Vincenzo Chiodo overvågede opløsningen af liget og sagde senere, at det var ret vanskeligt at kigge ned i tønden, fordi det lugtede så voldsomt.
Jagten på "Svinet"
Men mordet ændrede ikke på, at politiet nu kendte alle gerningsmændenes navne.
Og jorden begyndte langsomt at brænde under "Svinet" Giovanni Brusca.
Han undveg flere gange, men 20. maj 1996 slap hans held op – sådan da.
Kort efter aftensmaden blev døren til den villa nær Agrigento, hvor han opholdt sig, slået ind.
Giovanni Brusca havde netop spist bøf sammen med sin kæreste, sin femårige søn, sin bror, sin svigerinde og deres to børn, da 200 hætteklædte politifolk omringede huset.
Nu sad de og så en film, der ifølge politiets oplysninger til Time Magazine ironisk nok handlede om bombningen af Giovanni Falcone.
Hvad skulle Giovanni Brusca, der efter eget udsagn har et sted mellem 100 og 200 drab på samvittigheden, gøre, hvis han igen en dag ønskede at blive en fri mand?
Svaret var simpelt.
Bryde tavshedens lov, Omertá.
Så det gjorde han.
Belønningen
I 1998 kom Giovanni Brusca og Santino Di Matteo begge til at vidne i sagen om bombeangrebet på Paolo Borsellino.
Da Santino Di Matteo så manden, der havde fået hans søn dræbt, råbte han.
- Dit udyr. Jeg burde hugge dit hoved af, brølede Santino Di Matteo ned i retssalens mikrofon og fortsatte med at råbe ukvemsord mod Giovanni Brusca.
Men også den mand, der havde beordret et barnelig opløst i syre, kunne nyde godt af den praksis, som Giovanni Falcone havde etableret i kampe mod mafiaen.
Stikkere belønnes.
Santino de Matteo blev allerede løsladt i 2002 – han lever overraskende nok stadig.
Det samme gør Gioacchino La Barbera, der også slap med en kortere fængselsstraf.
Sagerne efter drabet på Giovanni Falcone blev et vendepunkt i kampen mod den sicilianske mafia.
Organisationen blev svækket, men den er stadig ikke død.
Det er stikkeren Giovanni Brusca heller ikke.
Han blev prøveløsladt sidste år – på baggrund af en lov Giovanni Falcone var med til at indføre.
- Det er, hvad loven siger. En lov, som min bror ønskede, og som vi skal respektere, sagde Giovanni Falcones søster Maria Falcone ved løsladelsen.
Fortsættelse følger
Det medførte en del debat i Italien, at en af mafiaens mest notoriske mordere kommer til at overvære markeringen af 30-året for bombeangrebet som en fri mand.
Giovanni Brusca sagde selv inden løsladelsen, at han fortryder sine forbrydelser.
I fængslet har han haft lange samtaler med den pavelige udsending Don Marcello Cozzi, som arbejder med tidligere mafiafolk.
- Det var, som om jeg levede i en anden dimension, en anden verden. Jeg var så fuld af disse regler, at alt andet var forkert for mig, siger han ifølge Don Marcello Cozzi, der netop har udgivet en bog med sine samtaler.
Ifølge præsten er "Svinet" i dag blevet en nydelig midaldrende gentleman.
Den gentleman, der startede det hele – Corleonesi-klanens øverste chef, Salvatore Riina – døde af kræft i fængslet i 2017, men mafiaen døde ikke med ham.
Teo Luzi, der er chef for det italienske Carabinieri-politikorps sagde så sent som 16. maj 2022, at den kriminelle organisation i stedet har spredt sig.
- Mafiaen har ændret udseende og eksporteret sin giftighed rundt i Italien og til udlandet. De er blevet mindre voldelige, ikke flere bilbomber, ikke flere mord, men de er nøjagtig lige så farlige som, dengang, når det kommer til økonomiske anliggender, sagde han under et seminar om mafiaen på Roms Universitet.
17. maj 2022 arresterede politiet på Sicilien så 31 formodede mafiafolk, der er mistænkt for pengeafpresning, handel med narkotika samt tyveri af ansigtsmasker og drikkevand.
Det tungeste navn på listen er den 43-årige Antonio Lo Nigro - han er fætter til den mand, som skaffede de 400 kilo sprængstof i 1992.