Putin er havnet i en blindgyde, siger ukrainsk efterretningschef
De ukrainske styrker vil fortsætte med at kæmpe, indtil alle russiske soldater har forladt ukrainsk territorium - herunder Krim og besatte områder.
Ruslands invasion i Ukraine er langt fra gået så ubesværet, som regeringen i Kreml kunne have håbet.
Faktisk går det så skidt, at Rusland og præsident Vladimir Putin ikke længere har en reel vej ud af krigen – det vurderer i hvert fald chefen for Ukraines militære efterretningstjeneste (GUR), generalmajor Kyrylo Budanov.
- Putin befinder sig i en blindgyde. Han kan hverken stoppe krigen eller vinde den. Han kan ikke vinde af objektive årsager. Og for at stoppe den må han erkende, at Rusland slet ikke er den store og stærke stat, som han ønskede at få det til at fremstå som, siger han i et interview med Wall Street Journal.
Ifølge efterretningschefen vil det have alt for store konsekvenser for Putin at skulle forklare den russiske befolkning, at han ikke var i stand til at erobre Ukraine.
- Når de endelig indser, at 'zaren' ikke er så stor og mægtig, som han foregiver at være, er det et skridt mod ødelæggelsen af den russiske stat, som vi kender den i dag, siger han.
Ukraineren fortæller til Wall Street Journal, at GUR har et stort netværk af agenter i Rusland, som holder øje med Putin og andre russiske ledere, og at ukrainerne derfor har kendskab til alle Ruslands planer.
- Jeg er forbløffet over den russiske dumhed. Ud af alle de muligheder, som Putin havde før krigens begyndelse, valgte han den mest brutale og den værste mulighed for ham. De havde meget bedre muligheder for ham. Nu ser vi resultatet, siger Budanov.
Plan A mislykkedes, plan B er kørt fast
Da Rusland indledte sin invasion 24. februar var det med angreb fra samtlige sider og et mål om at vinde kontrol over den ukrainske hovedstad, Kyiv. Men efter en måneds kampe trak en stor del af tropperne sig tilbage, og fra russisk side forlød det, at fokus nu var rettet på at "befri" Donbas-regionen i det østlige Ukraine.
Ifølge Esben Salling Larsen, der er major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, er der ingen tvivl om, at Rusland allerede har haft en del tilbageslag, og situationen i dag er rimelig fastlåst.
- Overordnet set peger den ukrainske efterretningschef på det åbenlyse: Russernes plan A gik galt, plan B er kørt fast, og det bliver svært at komme med plan C, da det vil blive set som et totalt nederlag, forklarer han.
Den danske major er dog ikke enig i, at Putin er helt uden mulighed for at kunne gå hjem og erklære sejr. Foruden områder i Østukraine har Rusland siden krigens begyndelse i februar vundet kontrol med hele kysten ved Det Azovske Hav.
- Hvis russerne kan opnå nogle mindre sejre i udbryderregionerne, uden nødvendigvis at vinde kontrollen over det hele, vil Putin kunne gå tilbage og sige, at områderne er blevet befriet og så prøve at italesætte det som en sejr, forklarer Esben Salling Larsen.
Ukraine vil kæmpe helt til slut
Ukrainerne har dog ikke tænkt sig at overgive så meget som et lille område af landets territorium til Rusland, fortæller Kyrylo Budanov.
Tværtimod fortæller han til Wall Street Journal, at det ukrainske militær er parat til at fortsætte krigen, indtil hver eneste russiske soldat er sendt ud af landet igen – herunder Krim-halvøen og andre områder, som russerne har beslaglagt siden 2014.
- Jeg kender ikke andre grænser end grænserne, som de var i 1991, siger Budanov med henvisning til det år, Ukraine fik sin selvstændighed.
Men hvor ukrainerne har vist sig dygtigere til at forsvare sig selv, end mange havde ventet, kan det vise sig at blive noget sværere at vinde frem i en modoffensiv.
Indtil videre har ukrainerne kun formået at genvinde kontrollen over områderne nord for Kyiv og ved landets næststørste by, Kharkiv.
Modoffensiv kræver bedre våben
Ifølge efterretningschefen Budanov, der er en af arkitekterne bag Ukraines krigsstrategi, har Ukraine desperat brug for at få leveret mellem- og langdistance missilsystemer, tungere artilleri og kampfly, hvis det skal lykkes at slå russerne tilbage.
- Vi har allerede påbegyndt en offensiv nogle bestemte steder, men en offensiv i stor skala vil være meget svært uden disse våben, siger generalmajoren.
Samme konklusion har Esben Salling Larsen, der ikke er i tvivl om, at Ukraine skal have forstærket sit luftforsvar for at kunne gennemføre en modoffensiv.
- De er nødvendigt for at kunne forsvare de styrker, som kæmper i offensiven, fordi kampene kommer til at foregå inden for rækkevidden af det russiske luftforsvar. Når kampene foregår den anden vej, vil det for ukrainerne ikke længere være nok med Stinger-missiler, de har brug for noget med større rækkevidde, forklarer han.
Hvorvidt strømmen af våbensystemer fortsætter fra Vesten til Ukraine, vil derfor efter alt at dømme blive udslagsgivende for, om tiden lige nu arbejder for Ukraine eller Rusland, tilføjer han.