Ser vi nu Ruslands sidste offensiv?
Popasna kan meget vel vise sig at blive skrevet ind i krigens historiebøger som den sidste, større russiske offensiv i Ukraine.
I denne uge har Rusland indledt en offensiv ved byen Popasna i Donbas. De ukrainske styrker ved Popasna blev torsdag presset så hårdt, at de måtte rømme deres positioner. De seneste meldinger tyder på, det er lykkedes russerne at rykke knap ti kilometer mod vest og indtage en række landsbyer.
Ti kilometer er en af de længste fremrykninger, vi har set under Donbas-offensiven. Rusland har nu samlet sin hovedstyrke ved Popasna-fronten. Det er grunden til det hårde pres.
Det har fået en række kommentatorer og analytikere til at tale om ”gennembrud” og mulighed for en knibtangsmanøvre mod de ukrainske styrker, der forsvarer de store tvillingebyer Lysytjansk og Severodonetsk på hver sin side af Donets-floden godt 20 kilometer nord for Popasna. Hvis det sker, vil det være et alvorligt slag for det ukrainske forsvar af Donbas.
Spis brød til
Det er dog et stort hvis. Derfor er mit råd i forhold til den slags analyser: Spis rigeligt med brød til! Det er nemlig ikke sandsynligt, at fremgangen ved Popasna er et egentligt gennembrud, og at det vil resultere i, at ukrainske styrker bliver omringet.
Det er der flere grunde til.
For det første er der ikke meget, der tyder på, at den russiske styrke ved Popasna er videre effektiv. Det er en form for kludetæppe-styrke, der er sammensat af enheder fra forskellige russiske kommandoer, selvstyre-militserne fra Luhansk- og Donetsk-provinserne, tjetjenske enheder, Wagner-enheder og lignende.
For det andet er det tvivlsomt, om den russiske styrke har logistikken på plads til at fortsætte fremdriften. Fremrykning ved Popasna betyder, at de russiske styrker bevæger sig længere væk fra jernbanenettet. Hidtil har russerne haft svært ved at sikre forsyninger selv over små afstande, når de ikke har kunnet udnytte jernbaner.
For det tredje er der ingen tegn på, at den fremrykkende styrke kan få forbindelse til andre russiske styrker. Der er godt 20 kilometer til Lysytjansk og Severodonetsk. Her har ukrainerne forberedt et forsvar. Der er omtrent 30 kilometer mod nordvest til fronten ved Yampil, men det er usandsynligt, at Popasna-styrken har kapacitet til at nå så langt.
Samtidig ved vi, at ukrainerne er taktisk dygtige. Jo mere de kan sprede de russiske styrker ud, jo mindre koncentreret kampkraft vil de møde, og jo bedre muligheder vil de have for at tilføre russerne markante tab.
Når Rusland fortsætter sin offensiv, bidrager det til nedslidning, og det bliver sværere for Rusland at omstille sig til forsvarskamp. Derfor er det muligt, at ukrainerne i lys af det store pres ved Popasna har ladet russerne rykke frem og nu vil forsøge at ramme dem fra bedre stillinger.
Skyder Rusland reelt sig selv i foden?
I dagene op til offensiven flyttede Rusland styrker fra Izium-området mod nordvest til Popasna. Det var ved Izium, den russiske hovedstyrke blev samlet, da erobringen af Donbas - den russiske 'Plan B' - blev indledt for over en måned siden. Det var også ved Izium, de hårdeste russiske angreb fandt sted i de første uger af 'Plan B'.
Siden har Rusland måttet rykke styrker mod nord for at forsvare sig mod de ukrainske modangreb. Det tyder på, at de russiske planer om at nå de ukrainske-kontrollerede storbyer Slovyansk og Kramatorsk fra Izium er opgivet.
Umiddelbart giver det god mening for russerne at koncentrere kræfterne om en offensiv i Donbas-regionen. Meget tyder bare på, at russerne også denne gang har tilpasset strategien for sent. Hvis russerne havde valgt at gøre det for tre uger siden, havde de sandsynligvis haft styrken til at lykkes. Nu vil offensiven sandsynligvis gå i stå inden for de kommende dage.
I bedste fald kan styrken kæmpe sig frem til Lysytjansk. Her vil den i givet fald møde ukrainske styrker forberedt på bykamp. Samtidig vil ukrainerne kunne angribe bagfra. Intet tyder på, at den russiske styrke har kapacitet til at indtage så stort et område og kæmpe i flere retninger. Derfor kan de sidste par dages erobringer bedst beskrives som et brohoved ud i ingenting og sandsynligvis endnu et skud i foden.
Sandsynligvis sidste offensiv i Donbas
Rusland har stadig mange soldater omkring fronten i Donbas og har ikke problemer med forsyninger til enheder tæt på de områder, Rusland erobrede i 2014. Endnu kan de også få forsyninger til Izium og de tilstødende områder fra nord.
Hovedproblemet for Rusland er, at de mange soldater i Donbas ikke er tilstrækkeligt til for alvor at komme fremad. Soldaterne er slidte efter mange ugers kamp. De mange rapporter om vigende kampmoral er ikke overraskende.
Derfor er der meget, der tyder på, at offensiven ved Popasna er den sidste, større offensiv, Rusland har kapacitet til at gennemføre i Donbas. Det lykkedes at tilføre styrker ved Popasna til at sikre et lokalt overtal, men medmindre Rusland vælger at fjerne styrker fra andre områder og opgive terræn, er det ikke sandsynligt, de kan gøre det igen fremover.
De russiske styrker vil givetvis kæmpe hårdt og kunne holde stand langs de fleste fronter i uger endnu, ikke mindst i Donbas. Der vil helt sikkert også fortsat være voldsom beskydning med artilleri og raketter mod de ukrainske styrker. Men som vi så i sidste uge, vil initiativet fremover sandsynligvis ligge hos ukrainerne.
Popasna kan meget vel vise sig at blive skrevet ind i krigens historiebøger som den sidste, større russiske offensiv.