De sidste ukrainske soldater nedlægger våbnene i Mariupol
Ifølge den russiske forsvarsminister har næsten 2000 ukrainske soldater fra stålværket Azovstal overgivet sig siden mandag.
86 dage. Så lang tid skulle der gå, før de sidste ukrainske tropper i havnebyen Mariupol valgte at nedlægge våbnene.
Det sker, efter Ukraines forsvarskommando har bedt de tilbageværende soldater om at stoppe forsvaret af den ellers strategisk vigtige by. Det fortæller kommandør for Azov-bataljonen, Denys Prokopenko, i en video delt på beskedtjenesten Telegram.
- Forsvarskommandoen har givet ordre til, at garnisonens troppers liv og helbred skal reddes, og at forsvaret af byen skal høre inde, siger han og tilføjer:
- På trods af hårde kampe og manglen på forsyninger har vi konstant lagt vægt på de tre vigtigste betingelser for os: civile, sårede og de døde.
Ifølge det russiske forsvarsministerium har russerne allerede fredag aften fuld kontrol over Azovstal-stålværket og dermed Mariupol.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger dog, at de sidste ukrainske soldater først vil forlade værket i løbet af de kommende dage.
Symbolet på den ukrainske modstand
De seneste dage har flere soldater tilhørende netop Azov-bataljonen overgivet sig til russiske tropper.
Soldaterne har holdt til på stålværket, som er blevet kendt verden over som ukrainernes sidste modstandslomme i den ellers russisk belejrede by, mens soldaterne er blevet et symbol på den ukrainske modstand.
Ifølge den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, har næsten 2000 ukrainske soldater fra stålværket overgivet sig siden mandag, hvor Ukraine meddelte, at kampmissionen ved værket var overstået.
Ukraine har ikke officielt bekræftet de russiske meldinger om antallet af soldater, der har overgivet sig.
Men de kalder den militære mission for fuldført trods tabet af byen. Det fortæller TV 2-korrespondent Claus Borg Reinholdt, som befinder sig i Kharkiv cirka 400 kilometer derfra.
- De bliver betragtet som helte. Her (i Ukraine, red.) taler man ikke om, at man har opgivet kampen, fortæller han.
Forhalet russernes mission
Årsagen til, at ukrainerne holder fast i, at indsatsen i Mariupol har været vellykket, er, at kampene i byen har forhalet russernes primære mission: at erobre Donbass-regionen.
- Stålværket har tiltrukket så mange russiske soldater, og de har brugt så mange kræfter på at nedkæmpe Azov-soldaterne, derfor har de ikke kunnet kæmpe andre steder i Donbass, siger Claus Borg Reinholdt.
Han tilføjer, at de ukrainske tropper som en konsekvens af fokusset på havnebyen har kunnet slå tilbage andre steder i Donbass-regionen, og derfor har Rusland langtfra nået deres mål.
Men hvor Azov-soldaterne i morgendagens ukrainske aviser vil blive beskrevet som nationalhelte, er historien en helt anden i Rusland.
Usikker fremtid
Ifølge russerne er Azov-bataljonen en nynazistisk militsgruppe. Da præsident Vladimir Putin meddelte, at Rusland havde indledt en invasion i Ukraine 24. februar, legitimerede han invasionen med, at man ønskede at ”afnazificere” Ukraine.
Det mål mener russerne, at de nu er kommet tættere på ved at tage Azov-soldaterne til fange, fortæller Claus Borg Reinholdt.
Samtidig er erobringen af Mariupol en vigtig strategisk sejr for Putin og Rusland, da de nu har en direkte landkorridor fra Rusland til den annekterede Krim-halvø.
Fra russisk side lyder det, at de ukrainske soldater vil blive behandlet efter internationale regler. Det vil sige i henhold til Genéve-konventionen, hvilket betyder, at de skal betragtes som krigsfanger.
- Men det er ikke 100 procent sikkert, at det er sådan, det forholder sig, når vi taler om Rusland, siger Claus Borg Reinholdt.
Derfor er fremtiden for Azov-soldaterne endnu usikker. Flere russiske politikere mener dog, at man ikke skal lade soldaterne indgå i en fangeudveksling, og nogle har endda foreslået, at soldaterne skal have dødsstraf.