Udland

Dansker risikerer dødsstraf i drabssag i Nigeria

Fredag skal en dommer i Lagos tage stilling til, om en 56-årig dansker myrdede sin 37-årige nigerianske kone og parrets fireårige datter i april 2018.

Når dommer Bolanle Okikiolu-Ighile fredag læser dommen op i sagen mod en 56-årig dansker ved retten i Lagos i Nigeria, har den usædvanlige drabssag i alt været undervejs i mere end fire år.

Danskeren er tiltalt for i april 2018 at have dræbt sin nigerianske kone, den 37-årige sangerinde Zainab Ali med kunstnernavnet Alizée, og parrets fireårige datter. Han risikerer dødsstraf, hvis han bliver fundet skyldig.

Og sagen vækker harme i Nigeria, fortæller Anders Lomholt, der er journalist og vært på TV 2 Dokumentar og har fulgt sagen tæt.

- Folk er vrede over, at en dansker – hvis han er skyldig – har slået to mennesker ihjel, en lille pige og så hendes mor, som var sangerinde med en lovende karriere her i Nigeria, siger han.

Anklagemyndigheden mener, at danskeren bankede sin 37-årige kones hoved flere gange mod en væg, så hun døde, og at han derefter forgiftede parrets datter.

Nægter sig skyldig

Danskeren har under hele sagen nægtet sig skyldig.

- Vi mener, at morderen stadig er et sted derude, har forsvareren for den drabstiltalte dansker, Olasupo Shasore, tidligere sagt til TV 2.

Danskerens forsvarer har peget på et muligt alternativt scenarie for begivenhederne med andre mulige gerningsmænd.

Ifølge Olsasupo Shasore medfører sager med tiltale for drab i Nigeria krav om dødsstraf.

- Dødsdomme bliver eksekveret i Nigeria, så der er en reel risiko for min klient, sagde advokaten i juni 2018, inden selve retssagen mod danskeren startede ved retten i Lagos i oktober 2018.

Sidste dødsdom eksekveret i 2017

Ole Vestergaard, Afrika-kender og journalist med tilknytning til TV 2, siger dog, at det er ganske længe siden, at en dødsdom er blevet eksekveret i landet.

- Det er ikke sket siden 2017, hvor en enkelt dødsdom blev eksekveret. Der er ikke noget officielt tal for, hvor mange fanger der sidder på dødsgangen i Nigeria, siger Ole Vestergaard.

Og noget tyder på, at den store bevågenhed – også internationalt – har haft betydning for grundigheden i den lange retssag.

- Meget er anderledes i Nigeria i forhold til retssager i for eksempel Danmark, men efter nigerianske forhold har man været grundig i sagsbehandlingen i retten, siger Anders Lomholt.

Retsbygning brændte

Selve behandlingen af sagen ved retten i Lagos har også trukket ud. Og det skyldes flere ting.

- Alting går langsomt i Nigeria, men der er nogle grunde til, at den her sag har varet ekstra længe, også efter nigerianske forhold, siger Anders Lomholt.

Blandt andet har Nigeria været meget hårdt ramt af coronapandemien, som har lagt ekstra pres på et i forvejen overbebyrdet retssystem.

Desuden blev den retsbygning, hvor retssagen foregår, på et tidspunkt brændt ned under optøjer. Og endelig har der været strejke blandt dommerne i Nigeria, fortæller journalisten.

Efterforskningen i sagen og de retsmedicinske undersøgelser er heller ikke foregået, som det ville være sket i en retssag i Danmark.

- Som det ser ud ud fra det, der er blevet fremlagt i retten, er der en masse undersøgelser og efterforskning, som ikke er blevet gjort. Man har ikke fremlagt data fra den tiltaltes mobil eller computer, som kunne fortælle om hans færden på gerningstidspunktet, siger Anders Lomholt.

- Anklagemyndigheden har heller ikke i retten fremlagt et motiv for drabet. Der er ikke ført mange af parrets venner eller familie som vidner for at belyse forholdet mellem danskeren og hans kone, siger han.

Hjælp fra ambassade

Efter afrikanske forhold fungerer det nigerianske retssystem dog godt, siger Ole Vestergaard. Retssystemet bærer præg af, at Nigeria i mange år var en britisk koloni, indtil landet blev selvstændigt i 1960.

- Det er oprindelig inspireret af det engelske retssystem, og så er lokale traditioner implementeret undervejs. Mange steder også sharialovgivning, siger han.

Den danske ambassade i Lagos har hjulpet den 56-årige dansker under retssagen, fortæller Ole Vestergaard.

- Han har fået besøg, og det vil han fortsat få, siger Afrika-kenderen.

Ole Vestergaard kan dog ikke sige præcis, hvordan de danske myndigheder vil prøve at hjælpe den 56-årige, hvis han senere fredag bliver dømt.

- Men mit gæt, ud fra hvad der tidligere er sket i den slags sager, vil være, at der fra dansk side vil blive lagt et vist pres på Nigeria for at få for eksempel en udlevering i stand, siger han.

Hvis danskeren bliver dømt, kan han anke en eventuel straf. Den højeste retsinstans i Nigeria er Supreme Court, svarende til Højesteret.

TV 2 DOKUMENTAR FØLGER SAGEN

Hvis du har kendskab til sagen, så kontakt journalist Faton Nesimi på fane@tv2.dk