Tilfælde af sjælden abekoppevirus fundet i flere europæiske lande

I Storbritannien tyder det ifølge myndighederne på, at der er tale om samfundssmitte. Nu er der også fundet et tilfælde i Sverige.

Tilfælde af den sjældne virus abekopper får nu sundhedsmyndighederne i flere europæiske lande til at advare.

Det gælder Spanien, Portugal og Storbritannien.

Onsdag blev der opdaget et tilfælde i USA, og fra Sverige lyder det torsdag, at der er fundet et tilfælde i Stockholm-området, oplyser de svenske myndigheder i en pressemeddelelse.

Det er usædvanligt, at vi ser det i flere lande samtidig

Anders Fomsgaard, SSI

Det er usædvanligt, fordi abekopper ikke normalt spreder sig nemt mellem mennesker og oftest er relateret til rejser til Afrika.

Og fælles for flere af tilfældene er, at det drejer sig om mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd, oplyser de britiske sundhedsmyndigheder, UKHSA.

- Dette er sjældent og usædvanligt. UKHSA undersøger kilden til disse infektioner, fordi det tyder på, at der er en smitte med abekoppevirussen i samfundet, som bliver spredt ved tæt kontakt, oplyser Susan Hopkins, der er chef i UKHSA.

Ordet "usædvanligt" bliver også brugt af Anders Fomsgaard, der er overlæge i Statens Serum Institut (SSI).

- Det er usædvanligt, at vi ser det i flere europæiske lande på samme tid. Og det er også usædvanligt, at der er flere tilfælde blandt mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd, siger han til TV 2.

SSI oplyser til TV 2, at der "ikke aktuelt er fundet nogen tilfælde af abekopper i Danmark".

Flere tilfælde blandt mænd, der har haft sex med mænd

Det første britiske tilfælde blev konstateret 7. maj hos en patient, der netop var kommet hjem fra det vestafrikanske land Nigeria. I Nigeria har der – ligesom i flere andre vestafrikanske lande – været flere udbrud med abekopper.

Sådan smitter abekopper

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der normalt tale om en mild sygdom, som bliver spredt gennem tæt kontakt, og de fleste smittede er raske efter et par uger.

Symptomerne er feber, hovedpine, muskelsmerter, rygsmerter, hævede lymfekirtler, kulderystelser og træthed.

Man får også udslæt – små blærer på en halv centimeter – der ofte begynder i ansigtet og kan sprede sig til andre dele af kroppen.

Udslættet ændrer sig og går gennem forskellige stadier, før der til sidst kan komme en sårskorpe, som senere falder af. Altså lidt ligesom børnesygdommen skoldkopper – uden at der dog er tale om skoldkopper.

Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut forklarer, at personer ikke smitter i inkubationstiden, som er mellem en til tre uger, men først når blærerne brister. Hvis blærerne sidder i svælget eller i lungerne, kan personer også smitte ved nys og hoste. 

Abekopper er i familie med menneskekopper, men er meget mildere og en sygdom, der går over af sig selv. 

Siden er der konstateret yderligere otte tilfælde i London samt i det nordøstlige og sydøstlige England.

De seneste to tilfælde blev konstateret onsdag. Men ingen af de sidste otte tilfælde har rejst i et vestafrikansk land eller haft kontakt med det første smittetilfælde.

Fælles for størstedelen af tilfældene er imidlertid, at der er tale om mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd.

- Virussen spredes gennem tæt kontakt, og UKHSA råder individer, især dem, der er homoseksuelle, biseksuelle eller mænd, der har sex med mænd, til at være opmærksomme på usædvanlige udslæt eller læsioner hvilket som helst sted på kroppen, især deres kønsdele, oplyser de britiske sundhedsmyndigheder.

7 tilfælde i Spanien – 22 andre bliver undersøgt

Også i Spanien advarer myndighederne, efter at det samlede antal smittetilfælde sent onsdag ramte syv bekræftede tilfælde i hovedstaden Madrid.

Andre 22 tilfælde er ved at blive undersøgt, skriver flere spanske medier, herunder El Mundo. Og ifølge mediet El Pais er der også i de spanske tilfælde overvejende tale om mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd.

- Specialister var allerede opmærksomme på denne sygdom, for i de seneste måneder har der været en betydelig stigning i antallet af tilfælde i Afrika, siger Fernando de la Calla, der er læge på afdelingen for smitsomme, tropiske og rejserelaterede sygdomme på La Paz Hospital i Madrid til El Mundo.

Siden det første tilfælde af abekopper blev konstateret i et menneske i 1970, har alle tilfælde – indtil nu – kunnet spores tilbage til en rejse til Afrika.

14 tilfælde i Portugal

Fra de portugisiske sundhedsmyndigheder lyder det ifølge mediet Correio de Manha onsdag, at det samlede antal er steget fra 5 til 14, og at de første fem tilfælde blev fundet på en klinik for yngre mænd med seksuelt overførte sygdomme i Madrid.

Yderligere 20 tilfælde er ved at blive undersøgt, skriver mediet Diario de Noticias

Også i USA blev det første tilfælde konstateret onsdag. Det skete hos en patient fra delstaten Massachusetts. Personen har for nylig været på en rejse til Canada.

I USA var der i 2021 to tilfælde hos personer, der havde været på rejse i Nigeria. Der har indtil nu ikke været tilfælde i 2022 i USA. Men i 2003 var der et større udbrud med 30 smittetilfælde, hvis oprindelse stammede fra importen af gambiske kælerotter.

Ifølge Jennifer McQuiston fra USA’s Centers for Disease Control and Prevention (CDC) forbereder myndighederne sig på ”muligheden for flere smittetilfælde”, skriver The Guardian.

Kan stamme fra gnavere, der kan smitte aber og mennesker

Smitte med abekopper skyldes ofte rejser til skovrige områder i Central- og Vestafrika, hvor der siden 2016 har været flere tilfælde.

Det gælder i lande som Den Centralafrikanske Republik, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Liberia, Congo og Sierra Leone.

I 2018 var der et større udbrud med abekopper i Nigeria.

Abekopper skyldes en virus, som er i familie med menneskekopper, der blev udryddet i 1980.

Abekoppevirussen menes at stamme fra gnavere, der kan give smitten videre til aber og mennesker. Der er to varianter, oplyser Anders Fomsgaard: den vestafrikanske og den centralafrikanske.

Det er den vestafrikanske virus, der lige nu spreder sig i flere lande. Ubehandlet har den en dødelighed på omkring én procent, mens den centralafrikanske variant er mere dødelig.

Første gang abekopper blev beskrevet hos aber, var hos Statens Serum Institut i Danmark i 1958, fordi der dengang var en abekoloni på instituttet i forbindelse med vaccineproduktion.