Udland

Kroatisk præsident modsætter sig nordiske NATO-medlemskaber - men hans premierminister er uenig

Kroatien risikerer at komme i skammekrogen sammen med Tyrkiet på grund af præsidentens udtalelser, siger analytiker.

Tyrkiet er ikke længere det eneste NATO-land, der forsøger at sætte en kæp i hjulet for Sverige og Finlands optagelse i forsvarsalliancen.

Onsdag lød det også fra Kroatiens præsident, Zoran Milanovic, at landet bør følge Tyrkiets eksempel og sige nej til de nordiske landes ansøgning.

Men modvilligheden har faktisk ikke det store med hverken Sverige eller Finland at gøre.

I stedet er den en del af en anspændt intern politisk konflikt, mener Zlatko Jovanovic, der er analytiker i forbundet Demokrati i Europa. Og ifølge ham ligner det efterhånden i højere grad en offentlig mudderkastning mellem to højtstående politikere, der kan ende med at trække NATO-udvidelsen i langdrag.

Kroatiens premierminister, Andrej Plenkovic, har nemlig på samme tid været ude at modsige præsidenten og hilst de to landes ansøgninger om medlemskab velkommen.

En handling for Kroatien

Helt konkret vil præsident Milanovic have, at valgreglerne i nabolandet Bosnien-Hercegovina bliver ændret, så bosnienkroater lettere kan blive valgt til ledende positioner.

En politisk "varm kartoffel" i et år, hvor befolkningen i Bosnien-Hercegovina går til præsidentvalg i efteråret.

Derfor er præsidenten også ganske åben om, at kontrameldingen i højere grad handler om at udnytte krigens momentum til at lægge pres på det internationale samfund, som kan ændre loven.

Magtfordelingen i Bosnien-Hercegovina er nemlig nedskrevet i Dayton-fredsaftalen fra 1995, som både USA og EU har underskrevet som vidner.

- Det her er ikke en handling mod Finland og Sverige, men en handling for Kroatien, lød det fra Zoran Milanovic ved et pressemøde onsdag ifølge mediet Total Croatia News.

Mediet skriver desuden, at præsident Milanovic nu har instrueret Kroatiens NATO-ambassadør, Mario Nobilo, til at stemme mod optagelsen af Finland og Sverige i NATO.

Ifølge analytiker Zlatko Jovanovic har præsidenten med andre ord sat NATO-ambassadøren "lidt i klemme". Men selv med ambassadørens opbakning bliver det "meget svært for Milanovic at vinde den her sag", lyder det.

- I sidste ende er det parlamentet, Sabor og ikke præsidenten alene, der bestemmer kroatisk udenrigspolitik, siger han til TV 2.

Samtidig har både den kroatiske udenrigsminister, Gordan Grlic Radman, og premierminister Andrej Plenkovic nemlig meldt ud, at de bakker op om Finland og Sveriges ansøgninger om medlemskab:

- De er vores nære partnere, deler vores værdier, og deres medlemskab kommer til at bidrage til vores alliance, har udenrigsministeren skrevet på Twitter.

Det sidste kort på hånden

Fra Tyrkiets præsident Erdogan har meldingen i denne uge været, at man modsætter sig et NATO-medlemskab for Sverige og Finland.

Det skyldes blandt andet, at Sverige, ifølge Tyrkiet, skjuler medlemmer af den kurdiske organisation PKK, som Tyrkiet betragter som en terrororganisation.

Ifølge Kroatiens præsident, Branko Milanovic, tyder udmeldingen fra Erdogan på, at han er i stand til at kæmpe for tyrkiske interesser, selvom det bliver upopulært på den internationale scene.

- Tyrkiet vil bestemt ikke fjerne sig fra bordet, før de får, hvad de gerne vil have. Hvordan kæmper vi for vores interesser, spurgte han retorisk den kroatiske befolkning.

Implicit forsøger præsidenten altså at sige til resten af verden, at han har tænkt sig at bruge sit sidste kort på hånden for at opnå det, han vil. Også hvis det er på bekostning af Sverige og Finland, fortæller Zlatko Jovanovic til TV 2.

Premierministeren har offentligt kritiseret Milanovic for at skade Kroatiens ry i resten af verden med sine udtalelser. Hvilken betydning kan det her få for Kroatiens eget NATO-medlemskab?

- Hele verden og forsvarsalliancen står i en helt særlig situation lige nu. Der er krig i naboskabet, og så vælger man at sætte sig på tværs. Det betyder i hvert fald, at Kroatien risikerer at komme i skammekrog sammen med Tyrkiet på det her område, lyder det fra analytikeren.