Udland

En alvorligt såret efter skyderi på tysk gymnasium Bremerhaven

En formodet gerningsmand bag skyderi på gymnasium er anholdt. En anden menes at være på flugt med en armbrøst.

Der er torsdag blevet affyret skud på et gymnasium i byen Bremerhaven i det nordlige Tyskland. En person er kommet alvorligt til skade.

Det oplyser politiet ifølge den tyske avis Bild.

Ifølge politiet er en formodet gerningsmand anholdt. Derudover menes en anden gerningsmand væbnet med en armbrøst at være på flugt.

Mediet Nord24 rapporterer ifølge Bild, at en elev hørte skud og ringede til politiet. Eleven skal have gemt sig på toilettet, da hun ringede.

Samtidig meldes det, at elever skal have barrikaderet sig i deres klasseværelser under episoden. Ifølge en talsmand for politiet er man i gang med at ransage skolen.

Opdateres...