Her er sagerne, der udfordrer Sverige og Finlands vej til NATO
Selvom Tyrkiet siger nej til at indlemme de to lande i NATO, er der flere måder at komme Tyrkiet i møde, siger korrespondent.
Sverige og Finland ønsker at blive en del af forsvarsalliancen NATO, men vejen dertil er ikke uden forhindringer.
For Tyrkiet har stukket en kæp i hjulet.
Og kan de øvrige 29 NATO-medlemmer ikke overbevise tyrkerne om at sige ja til de to nordiske lande, så må Finland og Sverige stå udenfor.
Men hvorfor er Tyrkiet villig til at gå enegang mod resten af NATO i en sag om to lande så langt fra egne grænser?
Der ligger flere sager bag, forklarer TV 2-journalist og Tyrkiet-ekspert Martin Selsøe Sørensen.
- Der er klart nogle tungere ting i den svenske sag. Det, de har mod Finland, er ret tyndt, siger han.
Samtidig spiller en strid med USA også ind. Her gennemgår TV 2 de store linjer i striden med Tyrkiet.
1) PKK’s tilstedeværelse i Norden
En af hovedårsagerne til den tyrkiske modstand er, at de to lande huser, hvad Tyrkiet anser som kurdiske terrororganisationer.
I centrum står Kurdistans Arbejderparti (PKK), som også USA og EU anser som en terrororganisation.
Tyrkiet har i årtier bekriget forskellige organisationer, som kæmper for en selvstændig kurdisk stat, og her spiller PKK en hovedrolle.
Martin Selsøe Sørensen forklarer, at Tyrkiet anser militante kurdiske bevægelser som en eksistentiel trussel mod landet.
Han sammenligner det med den trussel, som store dele af Europa nu mærker fra Rusland. Tyrkiet ser ikke Rusland som en trussel på samme måde, og omvendt ser vi her i Norden ikke militante kurdiske bevægelser som en alvorlig trussel.
Det tyrkiske justitsministerium sagde mandag ifølge The Guardian, at Sverige og Finland over de seneste fem år har afvist Tyrkiets forespørgsler om at få 33 personer udleveret, som landet mener er knyttet til terrororganisationer.
Ifølge The Guardian har Tyrkiets myndigheder ikke fremlagt konkrete beviser for, at de to lande skulle være hjem for organiserede PKK-medlemmer.
Martin Selsøe anser det som meget usandsynligt, at Sverige og Finland skulle gå med til at udlevere de pågældende personer, blandt andet fordi man ikke kan stå inde for, hvilken behandling og mulig rettergang, de står over for i Tyrkiet.
2) Gülen-bevægelsen
Ligesom PKK har Erdogan også et alvorligt horn i siden på følgerne af den muslimske lærde Fethullah Gülen.
Fethullah Gülen og præsident Erdogan har tidligere været meget tætte, og Erdogan gav løbende Gülens følgere magtfulde pladser i blandt andet det tyrkiske retssystem.
Men forholdet mellem Erdogan og Gülen blev dårligere og dårligere med tiden og led et sidste afgørende knæk i 2013.
Efter kupforsøget i 2016 beskyldte Erdogan Gülens følgere for at være med i orkestreringen af kuppet.
Derfor kritiserer Erdogan ligesom med PKK de to lande for at huse Gülen-følgere.
- For Tyrkiet er det et spørgsmål, om de er med os, eller mod os. Er vi i alliance med et land, der ikke respekterer vores syn på, hvad der er en trussel for os? siger Martin Selsøe.
Danmark har også været under kritik fra Tyrkiet af samme årsager, og Erdogan var også modstander af at vælge Anders Fogh Rasmussen som generalsekretær i NATO.
3) Våbenembargo mod Tyrkiet
Efter Tyrkiet sendte tropper i kamp i den kurdisk kontrollerede del af Syrien i 2019, blev der indført en våbenembargo mod landet, som Sverige og Finland også tager del i.
Den ser Erdogan gerne lempet, og det er netop på dette område, at Martin Selsøe ser mulighed for at komme Tyrkiet i møde.
- Der er løbet meget vand i åen siden 2019.
Også konflikt med USA
På et centralt område står Sverige og Finland faktisk uden for striden. Den står i stedet mellem USA og Tyrkiet.
I december 2020 gennemførte Tyrkiet et køb af et russisk S-400 missilsystem til flere milliarder, og det fik USA til prompte at indføre sanktioner mod landet.
Købet af det russiske missilsystem blev set som en mulig risiko mod NATO og amerikanske F-35 fly.
- Det er helt uhørt, at et NATO-land køber våben af fjendtligt stillede nationer, siger Martin Selsøe.
Derfor blev Tyrkiet skåret ud af F-35-programmet, som landet var med til at finansiere og udvikle. Også her ser Martin Selsøe en mulighed for, at USA kan vise velvilje over for Tyrkiet og lempe på sanktionerne.
- Der en mulighed for at de to lande kan arbejde sig tættere på hinanden i andre områder af det militære samarbejde, som har lidt under det her.