Kvinden bag fri abort endte som abortmodstander – men på sit dødsleje gik hun til bekendelse
Fri abort er igen til debat i USA. Kvinden, der sikrede abortretten, endte selv med at bekæmpe den – men på sit dødsleje afslørede hun sandheden.
Den kvindelige efterforsker sad og ventede i en rødbrun varevogn på parkeringspladsen, mens hun holdt udkig.
Hun vidste, at hun stod over for et scoop.
Hun havde sporet kvinden, som hun ledte efter, til Seattle-forstaden Kent, og da hun fik øje på den unge, mørkhårede kvinde, steg efterforskeren ud af bilen og præsenterede sig.
Hendes navn var Toby Hanft, hun arbejdede som adoptionsefterforsker, og hun var her på vegne af den unge kvindes biologiske mor, fortalte hun.
18-årige Shelley Lynn Thornton mærkede et lykkesus løbe gennem kroppen, har hun senere fortalt til The Atlantic.
Hun havde altid vidst, at hun var adopteret, men aldrig mere end det. Nu ville kvinden, der havde givet hende fra sig, mødes med hende.
Hun kunne ikke holde tårerne tilbage.
Toby Hanft fortalte Shelley Lynn Thornton, at hendes mor var berømt. Men hun var hverken filmstjerne eller en rig person. Hendes berømthed skyldtes en opsigtsvækkende sag med national bevågenhed, forklarede Hanft.
Der var meget at fortælle, så Hanft spurgte, om den 18-årige Shelley ville gå med til at mødes med Hanft og hendes forretningspartner, og så ville de forklare det hele.
De aftalte at mødes igen to dage senere.
Den ukendte mors identitet
På dagen kørte Shelley Lynn Thornton sammen med sin adoptivmor, Ruth, ind til Seattle, hvor de skulle mødes med Hanft og forretningspartneren på en restaurant i byens 184 meter høje vartegn, Space Needle.
Shelley Lynn Thornton tænkte, at det var en mulighed for at få svar på de spørgsmål, hun havde haft hele sit liv.
Derfor lyttede hun spændt, da Toby Hanft begyndte at fortælle, hvad hun vidste om den 18-åriges biologiske mor:
Moren boede i Texas, hun havde bortadopteret i alt tre børn, men havde bevaret kontakten til det ældste af dem, og så hed hun Norma McCorvey.
Navnet ringede ikke nogen klokke hos hverken Shelley Lynn Thornton eller Ruth.
Hanft begyndte derefter at dreje samtalen videre fra adoption til også at tale om uønskede graviditeter og abort.
- Vi går ikke ind for abort, indskød adoptivmoren ifølge The Atlantic.
Toby Hanft stoppede op og kiggede på Shelley Lynn Thornton:
- Desværre må jeg så fortælle dig, at din biologiske mor er Jane Roe.
Og det navn kendte hun.
Da Jane Roe blev berømt
I 1973 havde den amerikanske højesteret afgjort en af de mest skelsættende retssager i amerikansk historie.
Her fastslog USA's øverste domstol, at delstaters eksisterende forbud mod abort inden for de første tre måneder af en graviditet var forfatningsstridige. Dermed blev den frie abort legaliseret i USA.
Sagen blev kendt under navnet 'Roe mod Wade'.
Den er netop nu igen højaktuel i USA, da højesteret ventes inden længe at afgøre en ny sag, der kan omgøre den historiske afgørelse og reelt afskaffe retten til fri abort.
Noget, der har ført til protester mange steder i landet.
Ved den skelsættende sag i 1973 var 'Jane Roe' pseudonymet for en kvinde fra Texas.
Hun var blevet nægtet en abort og havde derfor stævnet sin lokale distriktsadvokat, Henry Wade, med påstand om, at delstatens abortlove var imod forfatningen.
Men hvad mange måske ikke er bevidste om er, at Jane Roe trods sejren ved domstolene aldrig selv fik sin abort.
Retssagen var nemlig flere år undervejs, så da højesteret 22. januar 1973 kom med sin afgørelse, havde Jane Roe for længst født sit uønskede barn og givet det væk.
Senere stod hun frem og afslørede sin sande identitet som Norma McCorvey.
Men hvad endnu færre måske er klar over er, at McCorvey flere år senere indledte en eftersøgning af det bortadopterede barn, som hele sagen handlede om.
Og at hun med tiden selv skiftede side og blev aktiv abortmodstander.
Uønsket gravid tre gange
Norma McCorvey har selv fortalt sin historie i to selvbiografier, men amerikanske medier har gennem årene påpeget flere unøjagtigheder og usandheder i hendes fortællinger.
Sikkert og vist er det dog, at hun i 1947 kom til verden i Simmesport, Louisiana, hvor hun tilbragte sine første år, inden familien flyttede til Texas.
Barndommen var svær med en psykisk syg bror, en alkoholisk og voldelig mor samt en far, der skred, da Norma var 13 år.
Allerede som 16-årig blev hun gift med en fem år ældre mand og gravid. Ifølge sin selvbiografi 'I Am Roe' var manden voldelig over for hende, og derfor lod hun sig skille allerede inden fødslen.
Barnet, en pige, blev født i 1965 og bortadopteret til McCorveys egen mor.
I 1967 blev hun gravid igen som 19-årig. Denne gang blev barnet, endnu en pige, bortadopteret til et fremmed par i Dallas.
Da McCorvey bare to år senere blev gravid for tredje gang, fortalte hun sin læge, at hun denne gang ikke ønskede at gennemføre graviditeten.
Men i Texas var abort forbudt, medmindre den gravide var i livsfare, og McCorvey havde ikke midlerne til at rejse til en af de seks delstater, hvor det ifølge Vanity Fair på daværende tidspunkt var muligt for hende at få en abort.
Lægen satte hende i stedet i forbindelse med adoptionsadvokaten Henry McCluskey, som kunne hjælpe hende.
Den perfekte kandidat
McCluskey havde en bekendt, som var interesseret i at føre Norma McCorveys sag ved retten. Der var tale om advokaten Linda Coffee, som længe havde haft et ønske om at udfordre Texas' strenge abortregler.
Coffee, der endte med at føre den historiske sag sammen med kollegaen Sarah Weddington, har ifølge Vanity Fair selv udtalt følgende:
- Det var nødt til at være en gravid kvinde, som ønskede en abort. Hun måtte ikke have midlerne til at rejse til Californien eller New York for at få en lovlig abort. Og vi var nødt til at finde en, som kunne tåle at komme i offentligheden. Vi ville ikke kunne garantere hende anonymitet.
McCorvey syntes at være den perfekte kandidat.
Høringen i sagen begyndte i Texas i maj 1970 og sluttede en måned senere, da tre lokale dommere gav McCorvey medhold. Men myndighederne i Texas appellerede afgørelsen, og i mellemtiden var abortforbuddet fortsat gældende.
På det tidspunkt var det allerede for sent for Norma McCorvey. På et hospital i Dallas fødte hun 2. juni 1970 sit tredje barn – endnu en pige.
Henry McCluskey kontaktede det par, der allerede havde adopteret McCorveys andet barn, men de var ifølge The Atlantic ikke interesseret i at modtage flere børn.
I stedet endte den nyfødte pige med at blive bortadopteret til et andet par fra Dallas, Ruth Schmidt og Billy Thornton.
De døbte hende Shelley Lynn.
Sandheden om "Roe-barnet"
I forbindelse med adoptionen informerede McCluskey parret om, at pigen havde to halvsøstre.
Men han afslørede hverken identiteten på søstrene eller på moren, Norma McCorvey, ligesom han ikke nævnte noget om den igangværende retssag.
Da 'Roe mod Wade' blev endegyldigt afgjort ved højesteret i 1973, indså adoptivforældrene derfor ikke koblingen til deres datter, som på daværende tidspunkt var blevet to og et halvt år.
Kun få personer kendte således til sandheden om, hvad der var blevet af "Roe-barnet".
Ifølge Shelley Lynn Thornton havde hun en god barndom i Texas, men efter adoptivforældrene gik fra hinanden, flyttede hun i 1984 med sin mor til Seattle.
Velvidende at hun var adopteret, tænkte Shelley Lynn Thornton i sin opvækst ofte på sine biologiske forældre og de to halvsøstre, som, hun vidste, eksisterede et sted derude.
Hun ønskede at lære dem at kende og at fortælle dem om sit eget liv, har hun udtalt til The Atlantic.
Shelley Lynn Thornton tog nogle gange sig selv i at kigge på fremmede piger på gaden i håbet om at kunne genkende sig selv i dem, og hun forsøgte forgæves at fremsøge informationer om sin biologiske familie. Hun følte, at der manglede noget i hende, og med tiden udviklede hun en form for angst.
- Når nogen er gravid med et barn, og de ikke ønsker det barn, så vil den person udvikle en bevidsthed om, at de ikke var ønsket, siger hun til The Atlantic.
Det var derfor noget af et chok, da den kvindelige efterforsker i 1989 kontaktede Shelley Lynn Thornton på gaden og fortalte, at hendes biologiske mor nu ledte efter hende.
Jagten på et uønsket barn
I de næsten 19 år siden adoptionen var der sket meget i Norma McCorveys liv.
Allerede i sine tidlige år havde hun foruden en række mandlige bekendtskaber også haft seksuelle forhold til adskillige kvinder og arbejdet på lesbiske barer.
Kort efter fødslen og adoptionen i 1970 mødte McCorvey en 17 år ældre kvinde, som hun indledte et langvarigt forhold til og flyttede sammen med i Dallas.
Da højesteret kom med sin historiske afgørelse i januar 1973, stod hun frem og afslørede, at hun var kvinden bag pseudonymet 'Jane Roe'.
- Det er rart at vide, at andre kvinder ikke vil skulle gå igennem det samme som mig, udtalte Norma McCorvey til det kristne medie Baptist Press.
Derefter vendte hun tilbage til en stille hverdag i Dallas, og i en årrække forsvandt hun væk fra offentlighedens søgelys.
Men op gennem 80'erne blev Norma McCorvey aktiv i kvinderettigheds- og abortbevægelsen i USA, hvor hun på grund af sin historie blev en vigtig stemme. Hun deltog i demonstrationer og begyndte igen at optræde i nationale medier.
- Kvinders frihed skal aldrig blive indskrænket i dette land, udtalte hun ifølge New York Times foran USA's højesteret i 1989, da abortspørgsmålet igen var til debat i USA.
Det var omtrent samme tidspunkt, at hun offentliggjorde, at hun håbede på at finde frem til sit bortadopterede barn.
"Mor fra abortsag længes stadig efter barnet, hun forsøgte at slippe af med", lød en overskrift i magasinet Star i april det år.
Hun optrådte også på tv og udtalte sig til People Magazine, hvor hun forklarede:
- Jeg vil gerne vide, hvordan hun ser ud. Jeg vil gerne vide, om hun synes om mig og om det, som jeg står for.
Det afgørende øjeblik viste sig at blive, da tabloidavisen The National Enquirer tilbød sin hjælp. Avisen havde nemlig hyret hjælp i form af den private efterforsker Toby Hanft.
Sporet efter det ukendte barn
Hanft vidste selv, hvordan det var at sige farvel til et barn. Som ung gymnasieelev var hun blevet gravid, men havde bortadopteret barnet.
Det lykkedes hende senere at opspore barnet, og hun begyndte at arbejde med at genforene andre kvinder med de børn, som de havde givet afkald på.
Ifølge The Atlantic gjorde Hanft ofte brug af informationer, som ikke var tilgængelige på lovlig vis, men som hun gennem kilder og samarbejdspartnere fik adgang til.
Og hun var god til sit arbejde. I 1989 havde hun allerede opsporet flere end 600 adoptivbørn.
Da National Enquirer kontaktede hende, var hun begejstret for at få opgaven. Hanft var selv imod abort, og hvis det lykkedes hende at finde "Roe-barnet", ville det være et stærkt argument imod den frie abort, tænkte hun.
Toby Hanft blev sat i forbindelse med Norma McCorvey, som kunne give hende nok informationer til at indlede eftersøgningen: barnets køn, fødselsdatoen og fødested.
Hanft fandt frem til, at der 2. juni 1970 var blevet født 37 piger i amtet for Dallas, og kun én af dem var blevet bortadopteret. Ved at gennemgå de officielle journaler fandt hun frem til navnet på adoptivfamilien.
Herfra sporede hun den bortadopterede pige til en by lige uden for Seattle.
Skred fra restaurant
Da de mødtes på restauranten i Space Needle, og Hanft havde afsløret identiteten på Shelley Lynn Thorntons biologiske mor, brød kaos ud i hovedet på den 18-årige kvinde.
- Det eneste, jeg vidste om at være aborttilhænger eller -modstander og om 'Roe mod Wade', var, at den her person havde gjort det okay for folk at gå ud og være promiskuøse, siger Shelley Lynn Thornton til The Atlantic.
Hanft rakte hende artiklen om Norma McCorvey fra People Magazine, og langsomt gik realiteterne op for hende.
- Hun smed den fra sig og løb ud ad lokalet. Da hun vendte tilbage, rystede og græd hun stadig, har Toby Hanft fortalt i en bog om Roe-sagen.
Adoptivmoren Ruth brød ind og krævede beviser for efterforskerens påstande. Hanft forklarede, at det var muligt at få foretaget en dna-test, men det stod hurtigt klart, at de øvrige beviser ikke var til at tage fejl af.
Nu ville Hanft og forretningspartneren gerne vide, om Shelley Lynn Thornton selv var tilhænger eller modstander af abort.
- De blev ved med at spørge, hvilken side jeg var på, siger hun til The Atlantic.
Men hun var bange for at svare og forstod slet ikke, hvorfor det var vigtigt. Så afslørede Hanft, at hendes partner var journalist, og at de var der på vegne af The National Enquirer.
Shelley Lynn Thornton og adoptivmoren var forfærdede. De havde ikke engang bestilt mad, men nu rejste de sig fra bordet og skyndte sig væk.
- Vi forlod restauranten og sagde: "Vi vil ikke være en del af det her. Lad os være i fred", husker Thornton.
Nægtede at mødes
Efterfølgende brød den unge kvinde sammen.
- Alt, jeg tænkte, var, at nu kommer alle til at hade mig, fordi alle kommer til at bebrejde mig for, at abort er lovligt. De vil sige, at det er min skyld. Og det er virkelig hårdt at forstå, når du befinder dig i en situation, hvor du lige har fået alt det her at vide, siger Shelley Lynn Thornton til ABC News.
Efter at have sundet sig tænkte hun, at det måske kunne hjælpe hende at tale i telefon med Norma McCorvey.
Men samtalen gik langtfra som håbet.
- Det stod hurtigt klart for mig, at den eneste grund til at hun ville finde mig og i kontakt med mig var, at hun ville bruge mig til at få opmærksomhed, siger Thornton til ABC News.
Hun endte med aldrig at gå med til at mødes med sin biologiske mor, og det fortryder hun i dag på ingen måde. Hun siger, at hun aldrig har tilgivet McCorvey.
- Hun fortjente ikke at møde mig. Hun gjorde aldrig noget i sit liv for at få det privilegium tilbage. Hun viste aldrig oprigtige følelser for mig eller oprigtig anger for at have gjort, som hun gjorde. Hun var ikke ked af at have givet mig væk eller noget.
Bekendelse på dødslejet
Efter det fejlslagne forsøg på at gendanne kontakten til det bortadopterede barn, tog Norma McCorveys liv en ny drejning.
I 1995 blev hun "genfødt" som troende kristen, hun tog afstand fra sin egen homoseksualitet, og hun engagerede sig i abortmodstandsbevægelsen.
Resten af sit liv arbejdede hun således på at få omgjort den lov, hun selv havde lagt navn til. Hendes omvendelse og fortrydelse blev af det kristne USA set som et levende bevis på alt det forkerte ved abort.
Men som meget andet i Norma McCorveys liv var hendes omvendelse en løgn. Det hævdede hun i hvert fald selv i dokumentarfilmen 'AKA Jane Roe' fra 2020.
Optagelserne til filmen er lavet i 2016, kort inden McCorvey døde som 69-årig i starten af 2017.
- Dette er min dødslejebekendelse, siger hun.
Ifølge McCorvey lod hun sig bevidst udnytte af de religiøse, og hun gjorde det for penge.
- Jeg vil sige, at det var en gensidig ting. Jeg tog imod deres penge, og de satte mig foran kameraerne og fortalte, hvad jeg skulle sige. Og det var det, jeg sagde.
Flere personer med kendskab til Norma McCorvey er i dag af den opfattelse, at hun aldrig reelt brændte for nogen af fløjene i abortkrigen, men at hun blot gjorde, hvad der på et givent tidspunkt var bedst for hende selv.
For eller imod abort?
Identiteten på "Roe-barnet" var i mere end 50 år en af USA's bedst bevarede hemmeligheder.
Efter mødet på restauranten i Seattle i 1989 blev The National Enquirer truet med søgsmål, hvis de nogensinde afslørede Shelley Lynn Thorntons identitet, og da avisens artikel udkom i juni det år, var hendes navn derfor udeladt.
Først for et halvt år siden valgte hun selv at stå frem og fortælle sin historie til først The Atlantic og siden ABC News.
Sidstnævnt har spurgt hende, hvad hun selv tænker om, at hun kunne være endt som en abort.
- Jeg forsøger ikke at tænke på det. Jeg ønsker ikke, at det skal være et emne, så jeg forsøger at ignorere det. Men tanken forsvinder aldrig helt, siger Thornton.
I artiklen fra 1989 blev det unavngivne "Roe-barn" udpeget til at være abortmodstander, men Shelley Lynn Thornton vil i dag ikke selv bekende kulør.
Hun har en holdning, men hun holder den for sig selv. Ikke mindst i lyset af, at abortspørgsmålet netop nu igen er højaktuelt i USA.
- Jeg taler ikke rigtig om det, fordi jeg ikke ønsker at lade nogen af siderne bruge mig til deres fordel. De må finde en anden, siger hun til The Atlantic.
Et lækket dokument fra højesteret viste tidligere i maj, at et flertal af dommerne bakker op om, at de enkelte delstater skal kunne indføre lovgivning, der begrænser retten til abort.
Beslutningen er dog ikke endegyldig, og dommere kan ændre holdning frem til få dage før den endelige afgørelse.
Mediet Politico skrev i begyndelsen af maj, at USA's øverste domstol ventes at komme med sin endelige afgørelse inden for to måneder.