Rusland invaderer Ukraine

Russiske soldater udnytter smuthul og nægter at kæmpe i Putins krig

Tusindvis af russiske soldater vil ikke deltage i kampene mod Ukraine. På tværs af landet bliver militæret nu sagsøgt for at straffe dem, der nægter.

Den russiske invasion i Ukraine er langt fra gået, som russerne havde håbet, og efter snart tre måneders krig i nabolandet er Rusland stødt på endnu et problem.

Et stigende antal russiske soldater nægter simpelthen at lade sig udsende til Ukraine.

Advokaten Mikhail Benjash fortæller til The Guardian, at han har rådgivet hundredvis af soldater om, hvordan de kan undgå at blive sendt i kamp.

- Kommandørerne forsøger at true soldaterne med fængsel, hvis de ikke adlyder, men vi forklarer soldaterne, at de bare kan sige nej, forklarer han.

Russisk lov åbner nemlig for et smuthul, som stadig flere soldater får øjnene op for.

I Ruslands fortælling om indsatsen i Ukraine er der kun fortsat tale om en "særlig militæroperation", og så længe der ikke officielt er erklæret krig, kan de russiske soldater ikke blive straffet for at nægte at lade sig udsende.

De risikerer højst at blive fyret eller overført til en base et andet sted i Rusland, forklarer Maikhail Benjash.

- Der er intet juridisk grundlag for at indlede en straffesag, hvis en soldat nægter at kæmpe, mens han er på russisk territorium, forklarer advokaten.

Skulle der derimod blive erklæret krig – som nogle forventede, at landets præsident, Vladimir Putin, ville gøre på Sejrsdagen 9. maj – vil soldaterne stå i en helt anden situation.

- Under krigstid er reglerne helt anderledes, og nægtelse ville føre til langt hårdere straffe. Så ville de skulle forvente at ryge i fængsel, siger Mikhail Benjash til The Guardian.

Forflytninger og trusler

Den britiske avis har talt med en russisk soldat, der ikke ønsker at stå frem ved navn.

Han fortæller, at han i øjeblikket befinder sig på en militærbase ved byen Belgorod nær den ukrainske grænse, hvor han blev overført til, da han nægtede at lade sig udsende til krigen for anden gang. Nu afventer han bare, at hans kontrakt med det russiske militær udløber i juni.

- Jeg har ikke noget at skamme mig over. Vi er ikke officielt i krig, så de kan ikke tvinge mig til at tage afsted, siger han.

En 23-årig russisk soldat ved navn Sergej Bokov kommer med en lignende beretning til BBC og fortæller, at han selv valgte at forlade hæren i april efter at have været udsendt til Ukraine.

- Vores kommandører forsøgte ikke en gang at argumentere imod det, fordi vi ikke var de første, der skred, siger han.

Tidligere har det russiske medie Mediazona talt med de tre soldater Vasilij Nikitenko, Valerij Solovjov og Valerij Redkin, der ligeledes har nægtet at tage til Ukraine. De fortæller, at de efterfølgende blev udsat for trusler fra deres overordnede, der forsøgte at presse dem til at tage afsted.

- Du kan ikke nægte at tage afsted. Hvis du ikke tager dertil, kommer du fucking til at vade rundt i en fængselsgård i 15 år, kan man på en lydoptagelse høre en kommandør sige til Solovjov.

Men som mange af soldaterne nu bliver klar over, er det altså ikke sandt.

Militæret bliver sagsøgt

Allerede i april skrev advokaten Pavel Tsjikov fra organisationen Agora på beskedtjenesten Telegram, at flere end 1000 russiske soldater fra mindst 7 forskellige regioner havde afvist at tage til Ukraine.

Allerede på det tidspunkt var det reelle tal dog langt højere, anslår Ruslan Levijev, der er stifter af den russiske ngo Conflict Intelligence Team, som overvåger information om det russiske militær.

- Fænomenet med nægtelse er ved at blive systematisk, siger han til det russiske medie Current Time og tilføjer:

- Ifølge vores estimater er det mellem 20 og 40 procent af de soldater, der er vendt tilbage fra Ukraine, og som blev klargjort til at blive sendt tilbage, der har nægtet at vende tilbage til krigen.

Nogle soldater er endda gået skridtet videre og har sagsøgt den russiske hær.

Avisen Daily Mail kunne i sidste uge fortælle, at en gruppe på 25 russiske soldater har lagt sag an mod deres overordnede for uberettiget fyring, efter at de blev afskediget for at nægte at tage til Ukraine.

Ifølge avisen forberedte advokater lignende sager i mindst 16 andre byer og regioner i Rusland, herunder Krasnodar, Naltsjik, Vladivostok og Smolensk.

Mediet Kasparov skrev torsdag, at alene sagen i Naltsjik vedrører 115 soldater, som er blevet fyret for at nægte at lade sig udsende til Ukraine.

Rusland mangler mænd

Den voksende modstand mod at deltage i "den særlige militæroperation", som Rusland kalder sin invasion af Ukraine, kan vise sig at blive et stort problem for russerne.

Fra krigens begyndelse sendte Rusland omkring 150.000 soldater ind i krigen, hvilket menes at være omkring 80 procent af kapaciteten i fredstid. Men håbet om en hurtigt overstået krig blev tidligt slukket, og ukrainerne har ydet langt mere modstand end ventet.

Selvom der ikke findes en officiel opgørelse, er der fra Vestens side enighed om, at russerne har lidt store tab, og at de har store problemer med mangel på mandskab.

- Putin er nødt til at træffe en beslutning vedrørende mobilisering inden for de kommende uger. Rusland mangler enheder på jorden for at kunne have en holdbar rotation. Tropperne er ved at være udmattede, og de vil ikke være i stand til at holde kampene kørende i en lang periode, siger militæranalytikeren Rob Lee, der følger krigen i Ukraine tæt, til The Guardian.

Han peger på, at en mulighed for den russiske regering kan være at give tilladelse til, at værnepligtige kan udsendes til Ukraine, selvom Putin tidligere har lovet, at Rusland ikke vil bruge værnepligtige i krigen.

- De vil kunne udfylde nogle af hullerne, men de vil være dårligt trænet. Mange af de enheder, der skal træne værnepligtige, er selv allerede sendt i kamp, siger Lee.

Ukraine hævdede tidligere i denne uge, at Rusland i det skjulte allerede har sendt værnepligtige ind i krigen for at håndtere problemerne med mandskabsmangel.