ANALYSE: Krigen befinder sig i en meget afgørende fase. Som tingene går nu, er det mest sandsynlige scenarie, at Rusland ender med at få bøllebank.

Som det vil være læsere af disse analyser bekendt, er krigen i Ukraine indtil videre forløbet i to faser.

Første fase var det russiske forsøg på at erobre hele Ukraine, indtage Kyiv og afsætte Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Den fase sluttede med de sviende russiske nederlag omkring Kyiv og i de strategisk vigtige byer Tjernihiv og Sumy i begyndelsen af april.

Fase to, som jeg i sidste uges analyse kaldte plan B, var det russiske forsøg på at ”befri” hele Donbas, holde fast i erobringerne i det sydlige Ukraine mellem Mariupol og Kherson og sandsynligvis gradvist kvæle Ukraine som levedygtig stat over en årrække.

Den fase har snart varet i fire uger, og den har heller ikke været tæt på at levere på de russiske målsætninger. Det kommer den heller ikke til.

Krigen er nu i en glidende overgang til fase tre. Det nye ved fase tre er, at det ikke længere vil være Rusland, der definerer målsætningerne. I fase tre er det Ukraine, der har initiativet.

Fase tre kommer til at definere det russiske nederlag. Hvis Rusland kommer til at lave en plan C, vil den gå ud på, hvordan Rusland kan minimere nederlaget og ydmygelsen.

Læg mærke til Kharkiv

Fase tre begyndte faktisk allerede for små to uger siden, da de ukrainske styrker begyndte deres modangreb på russerne omkring Kharkiv, landets næststørste by med cirka 1,5 millioner indbyggere. Kharkiv er beliggende blot 40 kilometer syd for grænsen til Rusland, og de russiske styrker har lige fra krigens første dage prøvet at indtage den.

Det er som bekendt ikke lykkedes. Nu er de russiske enheder brudt sammen og jaget på flugt tilbage til Rusland. Flere steder er ukrainerne nået helt frem til den russiske grænse.

Foruden offensiven mod nord har de ukrainske styrker angrebet mod øst. Her er de nået tæt på den vigtige jernbanelinje, som fra den russiske garnisonsby Belgorod er den vigtigste forsyningslinje til fronten i det nordlige Donbas ved byen Izium. Hvis ukrainerne ikke allerede har ødelagt jernbanen, vil de gøre det snart.

Dermed vil forsyningssituationen blive alvorligt forringet for de russiske styrker i det nordlige Donbas mellem Izium og Severodonetsk. Rusland kan fortsat omlægge forsyningslinjen til jernbanen længere mod øst. Det vil dog være en stor omvej fra Belgorod.

Samtidig vil ukrainerne givetvis forsøge at presse fronten længere mod øst, så de kan ramme selve knudepunktet for jernbanenettet ved byen Kupyansk nord for Izium. I givet fald kan Rusland ikke længere forsyne styrkerne i det nordlige Donbas via jernbanenettet.

Den russiske reaktion på den ukrainske trussel mod forsyningslinjerne kom i starten af denne uge. Rusland trak styrker mod nord fra Izium til Kupyansk. Dermed aftager presset fra Rusland ved Izium. De seneste dage har fronterne i det område da også været rolige.

Fortsat hårde kampe længere mod øst

Trods Ukraines modangreb og det, jeg allerede nu tillader mig at kalde fase tre, fortsætter de russiske styrker tilsyneladende i fase to visse steder. Det gælder ikke mindst ved en af de største byer i den ukrainske del af Donbas, Severodonetsk.

Her er det tilsyneladende lykkes russerne at erobre den store forstad Rubizne, som der har været kæmpet om i flere uger.

De russiske styrker står nu ved Severodonetsk, hvor vi sandsynligvis vil se hårde kampe. Det er den sidste by, som Ukraine kontrollerer i det nordlige Donbas øst for floden Donets.

Netop Donets-floden har Ukraine mange andre steder trukket sig vest for. Det har de gjort for at bruge den som forsvarslinje. På den måde har de tilført russerne markante tab, når de forsøger at krydse floden, blandt andet over 30 T72-kampvogne og pansrede køretøjer i et angreb onsdag.

Derfor er det tydeligt, at Rusland endnu ikke helt har opgivet at erobre land. Vi vil sandsynligvis fortsat se hårde kampe visse steder en til to uger endnu. Herefter er det ikke sandsynligt, at Rusland har kampkraft til at fortsætte angreb.

Deres tab af soldater og materiel er så omfattende, og deres muligheder for genforsyning og forstærkning er så begrænsede, at vi vil se enheder, der knækker.

Putin har endnu ikke har læst skriften på væggen

Putins meget afdæmpede – næsten bovlamme – tale 9. maj tyder på, at i hvert fald nogle realiteter er ved at dæmre for ham. Derfor valgte han ikke at udvide krigen i Ukraine. Det er dog tvivlsomt, om Putin har opdaget, at der også er et mismatch mellem plan B og Ruslands militære kapacitet.

Talen 9. maj kredsede om Donbas, og de fortsatte angreb i området antyder, at Putin endnu ikke har læst skriften på væggen.

Det ironiske er, at jo længere tid, der går, før Putin og generalstaben indser, at det er et urealistisk projekt, jo bedre muligheder vil ukrainerne have i fase tre. Hvis Rusland fortsætter i fase to i stedet for at lave en plan C – en plan for nederlaget – vokser risikoen for bøllebank, når Ukraine udvider deres offensiv.

Et yderligere tegn på Putins fortsat manglende erkendelse af realiteterne kom i denne uge, da USA’s nationale efterretningsdirektør, Avril Haines, i Senatet redegjorde for, at Putin søger en årelang krig. Advarslen fra Haines bygger på efterretninger om Putins hensigter. Haines talte ikke om kapaciteterne, og det er her, at vi finder det store mismatch.

Derfor tør jeg godt slå fast, at krigen befinder sig i en meget afgørende fase, i forhold til hvilket nederlag Rusland vil ende med. Som tingene går nu, er det mest sandsynlige scenarie, at Rusland ender med at få bøllebank.