Rusland invaderer Ukraine

Finland kan fordoble NATO's grænse mod Rusland - vil ændre balancen i Østersøen markant, siger ekspert

Russerne siger, at Finlands tilnærmelse til NATO vil gøre alvorlig skade på forholdet mellem Rusland og Finland.

Da Rusland 24. februar invaderede nabolandet Ukraine, var et af motiverne, at russerne en gang for alle ville stoppe nabolandets planer om at søge optagelse i NATO.

For Rusland er det et afgørende sikkerhedspolitisk hensyn, at man ikke vil have NATO helt tæt på sine grænser.

Med torsdagens meddelelse fra Finland om, at landet vil søge om medlemskab i NATO, ser det imidlertid ud til, at Rusland har opnået det stik modsatte.

Den finsk-russiske grænser er nemlig omkring 1300 kilometer lang.

Til sammenligning har Rusland i dag omkring 1200 kilometers grænse direkte til fem NATO-lande.

Rusland har direkte grænse til Norge, Estland og Letland, og desuden ligger den russiske enklave Kaliningrad klemt inde mellem Litauen og Polen.

Det betyder altså, at et finsk medlemskab vil gøre den samlede grænse mellem NATO og Rusland mere end dobbelt så lang.

Tager presset af Baltikum

Hvis Finland og Sverige - som også ventes snart at ansøge om medlemskab - bliver en del af NATO, kan det derfor ikke undgå at ændre den geografiske balance i Østersø-regionen betydeligt, vurderer lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen:

- De baltiske lande, som vi har anskuet som udsatte i forhold til russisk aggression, bliver i væsentlig grad mindre udsatte. De er stadigvæk geografisk placeret, så det ikke er så let, men et finsk og et svensk NATO-medlemsskab vil ændre markant på deres position, siger Claus Mathiasen til TV 2.

- Og det vil russerne selvfølgelig se på med stor, stor skepsis, tilføjer han.

Torsdag har den russiske regering da heller ikke lagt skjul på sin vrede over den finske beslutning.

Regeringens talsmand Dmitry Peskov kalder det ”et uvenligt skridt, som helt klart er en trussel mod Rusland sikkerhed:

- Finlands tilnærmelse til NATO vil gøre alvorlig skade på forholdet mellem Rusland og Finland, og det vil true stabiliteten og sikkerheden i den nordeuropæiske region, siger Dmitry Peskov.

Svært at presse Finland

Ifølge Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet er det dog begrænset, hvor meget Rusland kan presse Finland.

Finland har moderne og veludrustede væbnede styrker, der efter mange års fælles øvelser er velintegreret med NATOs og de vestlige nabolandes væbnede styrker.

Dertil kommer, at Finland ikke længere er tilnærmelsesvis så afhængig af økonomisk samarbejde med Rusland, som det var for år tilbage.

- Finland har næsten formået at afskære alle sine økonomiske forbindelser til Rusland, selv i forhold til sådan noget som olie og gas. Vi taler om ganske få procent - ikke noget der fylder meget i den finske økonomi - og der er ingen afhængighed, som Rusland kan bruge som pression i den nuværende situation, siger Claus Mathiesen.

NATOs åbne dør

En finsk – og i øvrigt også en svensk – ansøgning om NATO-medlemskab vil rent praktisk tage op mod et år at behandle, fordi optagelsen skal ratificeres i parlamentet i alle de nuværende 30 medlemslande.

Men der er ingen tvivl om, at NATO vil byde begge lande velkomne, siger TV 2s sikkerhedspolitiske korrespondent, Lotte Mejlhede:

- Det vil betyde, at NATO står mere samlet omkring Østersøen, der er et sårbart område, forklarer hun.

Og desuden er det helt utænkeligt, at NATO skulle afvise en ansøgning fra to vestligt forankrede demokratier som Finland og Sverige:

- Det ville jo fuldstændigt underminere, hvad NATO står for, nemlig at ethvert åbent og demokratisk land frit kan ansøge om NATO-medlemskab. NATO ville ødelægge sin egen eksistensberettigelse, hvis man ikke fastholder denne ”åbne dørs politik”, siger hun.

Det er denne ”åbne dørs politik”, der også har betydet, at NATO principielt ikke har afvist Ukraines følere om medlemskab.

- Ukraines situation er jo så en helt, helt anden. Det er åbenlyst for enhver. Alene af den årsag, at et ansøgerland skal have styr på den sikkerhedspolitiske situation i landet, før man kan blive medlem af NATO. Det gør jo, at det ser sort ud for Ukraine, sådan som situationen er i øjeblikket, siger Lotte Mejlhede.