Rusland invaderer Ukraine

Sandsynligheden for en fredsaftale bliver ringere for hver dag, siger eksperter

Tillid er den vigtigste ingrediens i vellykkede fredsforhandlinger. Men det er også den sværeste at skaffe og den skrøbeligste at opretholde.

En kommentar, der bliver misforstået. En oplysning, der bliver lækket. Eller et møde på et forkert sted på et forkert tidspunkt.

Når man forhandler fredsaftaler, kan selv det mindste fejltrin få alting til at ramle.

Det, der skulle skabe tillid, ødelagde den

Isabel Bramsen, lektor i freds- og konfliktstudier

Det fortæller en af dem, der har oplevet processen med at stoppe krig gennem forhandling helt tæt på.

Sprogofficer Frederikke Bruhn Jacobsen har siddet med til fredsforhandlinger for FN i Yemen, og processen med at stoppe krig via dialog kalder hun både skrøbelig, krævende og uforudsigelig.

- Det er ikke en umulig opgave, men den er svær. Og skal den lykkes, er der en lang række ingredienser, der skal gå op i en højere enhed, siger hun til TV 2.

Derfor er det noget af en balancegang, der i flere måneder har stået på mellem Rusland og Ukraine. Og derfor er det ikke overraskende, at forhandlingerne mellem de to parter netop er blevet lagt på is.

1) Timingen

Den første ingrediens i en vellykket forhandling er at ramme det vindue, hvor begge parter kan få noget ud af at indgå en aftale.

Da det russiske forhandlingshold mødtes med ukrainerne ved grænsen til Hviderusland allerede fire dage efter Ruslands invasion, var det "usædvanligt hurtigt", men logisk, mener Isabel Bramsen, der er lektor i freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet.

Hun tror, at russerne forsøgte at lægge pres på ukrainerne, og at de satsede på, at det ville resultere i en hurtig aftale.

- En kniv for struben er ikke den mest konstruktive måde at gøre det på. Men det virker tit, siger hun.

Det gjorde det dog ikke denne gang.

For de første forhandlinger sluttede uden nogen egentlige aftaler – der var for langt mellem de to parters ønskelister. Målet var, ifølge de ukrainske myndigheder, en fuldstændig våbenhvile og total tilbagetrækning, mens russerne ønskede, at Ukraine holdt sig ude af NATO og neutralt, anerkendte russisk som et sprog på lige fod med ukrainsk og opgav store landområder.

2) Tilliden

Ingrediens nummer to er tillid. Og den er fuldstændig altafgørende for, at fredsforhandlingerne kan blive en succes, fortæller Frederikke Bruhn Jacobsen.

- Det handler både om tillid til dem, der faciliterer forhandlingerne, til processen og til modparten. Det er klart, at de er bange for at lægge våbnene og sætte sig over for hinanden, men det er de nødt til, siger hun.

I løbet af marts fik Rusland og Ukraine forhandlet sig frem til at etablere humanitære korridorer, så civile kunne blive evakueret fra den belejrede havneby Mariupol.

Frederikke Bruhn Jacobsen kalder den slags aftaler for små samarbejdsopgaver. De er værdifulde, både fordi de helt konkret rykker situationen tættere på noget, der ligner fred, men også for det, der sker i forhandlingslokalet.

- De mindre fredsaftaler har en stor betydning i den større forhandlingsproces. De viser, at parterne er i stand til at indgå aftaler, overholde dem og i bund og grund stole på hinanden, siger hun.

Men udover at være vigtig er tilliden også noget af det skrøbeligste i forhandlingerne. Robustheden blev blandt andet testet, da Ukraine beskyldte Rusland for at have forgiftet to ukrainske delegerede, eller da Rusland anklagede Ukraine for at have hyret skuespillere til at spille sårede på et bombet hospital i Mariupol.

- Der er hele tiden en overhængende risiko for, at man ender i et blame game, hvor man forsøger at placere Sorteper, siger Isabel Bramsen.

Forude lå dog et vendepunkt i forhandlingerne.

3) Geografien

I slutningen af marts genoptog Rusland og Ukraine kontakten i endnu et forsøg på at prøve at nærme sig hinanden. Det lykkedes faktisk:

Diskussionerne blev kaldt lovende, der blev talt om optimisme og endda om muligheden for, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, kunne mødes for at forhandle. Forhandlingerne fandt sted i Tyrkiet, og hvor parterne samles for at diskutere fredsaftaler, er aldrig tilfældigt, fortæller Frederikke Bruhn Jacobsen.

Da hun forhandlede i Yemen, nægtede den ene part pludselig at mødes et sted, der var under den anden parts kontrol. Til sidst fik de arrangeret et møde på et stort skib, Antarctic Dream, der kunne sejle ud på neutral grund i internationalt farvand.

- Det var først der, at forhandlingerne gik i gang, siger hun.

Der er meget langt fra forhandlingsbordets mænd i jakkesæt til de 18-årige med kalasjnikovs, der kæmper ude i virkeligheden

Frederikke Bruhn Jacobsen, sprogofficer

Når geografien også er en væsentlig ingrediens, er det, fordi forhandlingerne handler om magt, forklarer Isabel Bramsen. Så i de optimale fredsforhandlinger skal alting balanceres lige mellem parterne. Hun sammenligner det med fodboldkampe, hvor hjemmebanen som regel er en fordel og booster moralen.

- Oveni er der et sikkerhedsaspekt i det. Det er sværere at lave et attentat i internationalt farvand eller et andet neutralt sted, siger Frederikke Bruhn Jacobsen.

Tyrkiet balancerer mellem Rusland og Ukraine på flere måder: Det har maritime grænser til begge, og Erdogan har et tæt forhold til både den ukrainske præsident Zelenskyj, men også til den russiske præsident Putin. Og så er Tyrkiet medlem af NATO, men har ikke lukket luftrummet for russiske fly.

Da forhandlingerne i Istanbul var ovre, lovede russerne at "nedskalere" deres militære tilstedeværelse omkring Ukraines hovedstad, Kyiv. Men tilbagetrækningen skulle vise sig at ødelægge den forbedrede stemning.

4) Virkeligheden

For da de russiske soldater forlod Butjas gader, lå de dræbte civile tilbage på jorden.

Billederne skabte international forargelse, og de fik Ukraines præsident til at sige, at begivenhederne i Butja gjorde det "meget svært" at forhandle med russerne.

- Det, der skulle skabe tillid, ødelagde den, siger Isabel Bramsen.

En udfordring ved at forhandle fred er, at der parallelt med diskussionerne udspiller sig en krig i realtid. Partnerne kan sidde og nærme sig hinanden, og så springer der en bombe og ændrer alt, forklarer Frederikke Bruhn Jacobsen.

- Der er meget langt fra forhandlingsbordets mænd i jakkesæt til de 18-årige med kalasjnikovs, der kæmper ude i virkeligheden. Der sker uforudsigelige ting konstant, der sker misforståelser, og det kan ændre mentaliteten fra den ene dag til den anden, siger hun.

5) Tiden

Frederikke Bruhn Jacobsens erfaring er, at det mudrer fredsprocessen, når antallet af krigsforbrydelser, anklager og angreb vokser. Tid er den sidste ingrediens, og den modarbejder som regel fredsforhandlinger. Det samme gør idéen om, at man kan sejre uden dyrtkøbte kompromiser.

- Jo længere tid der går, jo mere ændrer tingene sig – både på jorden og i hovedet på os. Og så kan tid få begge parter til at blive overbeviste om, at de kan vinde krigen, siger Frederikke Bruhn Jacobsen.

To en halv måned inde i krigen er forhandlingerne nu lagt på is, og parterne har ikke mødtes ansigt til ansigt siden 29. marts. Udsigterne for fred mellem Ukraine og Rusland er ringe, vurderer Isabel Bramsen.

- Siden forhandlingerne i Tyrkiet er det gået ned ad bakke. Fremskridtet er faldet fra hinanden. Så jeg tror ikke på en våbenhvile, siger hun.

Hvis det ikke lykkes at forhandle fred, bliver krigen i Ukraine en del af statistikken. Et studie fra Uppsala Universitet viser, at mellem år 1946 og 2005 endte bare 39 af 288 konflikter i en fredsaftale. Det svarer til en succesrate på 13,5 procent. Resten sluttede med enten sejr til den ene side eller kampe uden hverken sejrherre eller fredsaftale.

Alligevel ville der være gode grunde til det, hvis de to lande forsøgte at genoptage forhandlingerne, mener Frederikke Bruhn Jacobsen. Dels kan møderne kaste mindre aftaler, der sikrer civile, af sig, og så er dialog i sig selv en succes, mener hun.

- Der er meget psykologi i det her. Når man er væk fra hinanden, opbygger man fjendebilleder, og folk bliver lettere til monstre. Men når man mødes ansigt til ansigt, er man også bare to personer i et lokale, der taler om noget meget betændt, siger Frederikke Bruhn Jacobsen.

Perspektiv

Et sted tog fredsaftale otte dage - et andet har de forhandlet i 70 år

Georgiens præsident, Mikheil Saakashvil i september 2008.

Det er meget forskelligt, hvor lang tid fredsforhandlinger varer.

Da Georgien i 2008 angreb udbryderrepublikkerne Sydossetien og Abkhasien, rykkede russiske styrker ind for at forsvare dem, og der udbrød blodige kampe.

Allerede efter otte dage kom en fredsaftale i stand, hjulpet på vej af EU og Frankrigs daværende præsident, Nicolas Sarkozy. 

Men i Yemen har man forhandlet om fred i indtil videre syv år, i Israel har forhandlingerne om en fredsaftale været i gang i 50 år, og Japan og Rusland har ikke underskrevet en formel fredsslutning efter det japanske nederlag i Anden Verdenskrig for mere end 70 år siden.