Udland

Rusland truede Sverige og Finland – nu vil Boris Johnson garantere deres sikkerhed

En britisk sikkerhedsgaranti kan fjerne de to nordiske landes frygt for en russisk reaktion på NATO-ansøgning.

Både Sverige og Finland er få dage fra at beslutte, om de skal søge medlemskab af NATO.

Onsdag besøger den britiske premierminister, Boris Johnson, begge lande – efter alt at dømme for at forsikre de to lande om, at de roligt kan sende en ansøgning afsted.

Den svenske avis Aftonbladet skriver, at Storbritannien er klar med en aftale om et udvidet forsvars- og sikkerhedssamarbejde.

En sådan aftale kan være med til at fjerne en af de største bekymringer i Sverige og Finland.

Nemlig bekymringen om, hvordan de to landes sikkerhed kan garanteres i perioden, fra de officielt ansøger om medlemskab, til de bliver fuldgyldige medlemmer og omfattet af NATO's sikkerhedsgaranti.

I samme øjeblik de sender en ansøgning afsted, er de nemlig "ude af skyggen" efter mange års neutralitetspolitik, som Rasmus Brun Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, udtrykker det:

- Når de begynder at bevæge sig i retning af NATO, blotter de sig. Bekymringen er, at det vil fostre en reaktion fra Rusland, som kan føle sig tvunget til at trykke landene, forklarer han.

Det har Rusland allerede advaret om.

Den russiske regeringstalsmand, Dmitry Peskov, har tidligere udtalt, at Rusland ville blive tvunget til at "genskabe balancen" og har truet med "et militærteknisk svar", hvis de to lande sender en NATO-ansøgning afsted.

Perioden, fra at landene sender en ansøgning, til de faktisk opnår fuldt medlemskab, kan trække ud – måske helt op til et år – fordi ansøgningen skal godkendes i alle de nuværende 30 NATO-lande.

Og i den periode behøver Sverige og Finland tryghed for, at de ikke står alene.

- Sådan en sikkerhedsgaranti vil være et klart signal til Rusland om, at de ikke skal få alle mulige idéer, siger Rasmus Brun Pedersen.

Det logiske valg

At det præcis er Storbritannien, der kan blive de første til at garantere Sveriges og Finlands sikkerhed, er et ganske logisk valg, vurderer major Steen Kjærgaard, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

Storbritannien er nemlig i forvejen aktive i Østersøregionen som ledere af NATO's Joint Expeditionary Force, der er et samarbejde mellem de baltiske lande, Danmark, Norge, Island, Holland og Storbritannien.

- For Sverige og Finland er det den partner, det er mest interessant at arbejde sammen med, før det bliver til et egentligt NATO-medlemskab. Storbritannien har maritime styrker og nationale atomvåben, forklarer Steen Kjærgaard.

En aftale med Storbritannien bliver ikke den eneste.

- Der er et konkret tilbud fra briterne, men de kommer næppe til at gøre det alene. Der kommer nok også et tilbud fra Frankrig og en form for aftale med amerikanerne. Så vi vil se, at stormagterne går ind og garanterer landenes sikkerhed, vurderer lektor Rasmus Brun Pedersen fra Aarhus Universitet.

Ny interesse for NATO

Både Sverige og Finland har en lang tradition for neutralitet. Det betyder, at landene har stået uden for de store militæralliancer, selvom begge lande dog har været officielle NATO-partnere siden 1994.

I begge lande blev neutralitetspolitikken pludseligt udfordret 24. februar, da Rusland invaderede Ukraine.

Så sent som i november lovede den socialdemokratiske, svenske forsvarsminister Peter Hultqvist, at Sverige aldrig ville melde sig ind i NATO.

Men han har siden beskrevet 24. februar som dagen, hvor alting ændrede sig, fordi Ruslands præsident, Vladimir Putin, viste sig "uforudsigelig, upålidelig og parat til at føre en ond, blodig og brutal krig", skriver BBC.

I Finland, der deler mere end 1300 kilometer grænse med Rusland, har idéen om et medlemskab af NATO i årevis haft tilslutning fra 20-25 procent af befolkningen.

Men siden den russiske invasion er tilslutningen eksploderet, og den seneste meningsmåling viser nu, at hele 76 procent af finnerne går ind for NATO-medlemskab.

Få dage fra afgørelse

Begge lande står nu meget tæt på at træffe den endelige beslutning om, hvorvidt de skal sende en NATO-ansøgning afsted.

I begge lande har de regerende socialdemokratiske partier meddelt, at de vil gøre deres stilling endeligt op i løbet af weekenden.

Siger socialdemokraterne ja, vil der være solide NATO-flertal i begge landes parlamenter.

Den britiske premierminister gennemfører sit besøg i de to lande på en enkelt dag. Onsdag formiddag er han i Sverige hos statsminister Magdalena Andersson, hvorefter han flyver videre til Finland til møder med præsident Sauli Niinistö og statsminister Sanna Marin.