Rusland invaderer Ukraine

Så stærke bliver NATO med Finland og Sverige

Et NATO-medlemskab er ikke kun en fordel for Finland og Sverige. Det forstærker også alliancen på tre vigtige områder.

Sverige og Finland vil være medlemmer af NATO.

Det står klart, efter at begge lande nu har meldt ud, at de officielt vil søge om at blive optaget som medlemsland nummer 31 og 32.

Efter i årtier at have stået uden for forsvarsalliancen som neutrale nationer har truslen fra Rusland efter invasionen i Ukraine fået dem på andre tanker.

Vurderingen i de to nordiske lande er nu, at et NATO-medlemskab vil gøre dem mere sikre – ikke mindst på grund af den såkaldte musketered.

Men NATO har også stor interesse i at indlemme netop Finland og Sverige, der vil styrke alliancen militært og politisk. Det fortæller Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet med fokus på NATO og vestlig sikkerhedspolitik.

- Det giver nogle helt andre dynamikker for NATO's muligheder for at operere i Østersøen, og det skal man ikke undervurdere betydningen af. Det er epicenteret for konflikten mellem Rusland og NATO – ud over Ukraine – og alles øjne er rettet mod den her region, siger han.

Her kan du få overblik over tre områder, hvor et finsk og svensk NATO-medlemskab vil få stor betydning.

1) Den militære styrke

Med flere af verdens stormagter på medlemslisten er NATO i forvejen utroligt stærkt stillet.

Det samlede militærbudget er cirka 25 gange større end Ruslands, og alliancen råder over cirka 4 gange så mange kampfly og i alt 29 hangarskibe mod Ruslands ene. Så hvad skal svenskerne og finnerne bidrage med?

- Den overordnede militære udfordring i forhold til Rusland er ikke styrkeforholdet. Det er det lokale styrkeforhold. Derfor er det interessant for NATO, at Sverige og Finland ligger, hvor de gør. Samtidig har begge lande relativt veludviklede forsvar, og særligt det finske er ganske stærkt, siger Kristian Søby Kristensen.

Finlands mangeårige beredskab mod en eventuel russisk aggression har gjort landets forsvar til et af de stærkeste, hvad angår artilleri, luftrumsovervågning og cyber- og missilberedskab, ifølge magasinet Foreign Policy.

Finnerne kan mønstre omkring 200 kampvogne samt 62 F-18-kampfly, og derudover er 64 nye F-35-fly bestilt med planlagt levering fra 2026. Det finske forsvar består af cirka 23.000 personer i aktiv tjeneste, men på grund af en obligatorisk værnepligt kan finnerne i tilfælde af et angreb mobilisere 870.000 fra reserven, hvoraf 280.000 vil være tilgængelige med det samme.

- Det er mere end alle de nordiske lande tilsammen eller Tyskland, har den tidligere forsvarschef, general Jarmo Lindberg udtalt til Le Monde.

Sveriges styrke er noget mindre, men landet har for få år tilbage genindført værnepligten og meddelt, at størrelsen på hæren vil blive øget fra de nuværende cirka 14.600.

Svenskerne har også annonceret, at de vil booste deres militærudgifter og nå målet om 2 procent af bnp inden for få år, og så skal man ikke undervurdere betydningen af en stærk svensk våbenindustri, der selv producerer moderne våbensystemer og Gripen-kampflyet. Dem råder svenskerne i dag selv over cirka 70 af.

En NATO-repræsentant har over for Radio Liberty desuden fremhævet det attraktive ved også at få finske og svenske teknologigiganter som Nokia og Ericsson med i NATO-familien.

Sidst, men ikke mindst, vil både Finland og Sverige rent militært have en vigtig fordel, påpeger Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med fokus på NATO og sikkerhed i Østersøregionen.

- De har allerede fungeret som NATO-partnerlande i en lang årrække, så deres forsvar er ret godt gearet til at indgå i NATO-samarbejdet. Det handler ikke kun om, hvor stærke de er, men hvor kompatible de er med det, NATO har i forvejen. Forventningen er, at det vil være ret gnidningsfrit, siger han.

2) Geografien

NATO har over de seneste 25 år ad flere omgange udvidet mod øst, hvilket er en af forklaringerne på Ruslands aggressioner.

- Med svensk og finsk NATO-medlemskab vil man kunne "lukke" Østersøen og ikke have en irriterende geografi i regionen, som ikke er NATO-blåt, siger Kristian Søby Kristensen.

Betydningen er ikke til at tage fejl af.

I tilfælde af en krise eller krig med Rusland vil NATO med Finland og Sverige som medlemmer kunne operere anderledes i regionen uden at have to store alliancefri lande i midten af det hele, som man skal tage hensyn til i de geostrategiske overvejelser.

- Særligt Finland er en kærkommen tilføjelse. For NATO skal ifølge Artikel 5 bistå angrebne lande, men det har været udfordrende i forhold til de baltiske lande, der er sværere at få forstærkninger frem til i tilfælde af angreb. Her er det en klar fordel at have Finland med, forklarer Mikkel Runge Olesen fra DIIS.

NATO's musketered

Artikel 5 bliver anset som hjørnestenen i Atlantpagten og kaldes populært for musketereden. Den siger, at et angreb på ét NATO-medlemsland er et angreb på alle NATO-lande. Derfor er de øvrige nationer forpligtet til at bistå det angrebne lands forsvar, herunder ved anvendelse af væbnet magt. 

Samme analyse har Ian Bond, udenrigspolitisk chef i den britiske tænketank Centre for European Reform:

- For NATO vil garanteret adgang til finsk og svensk territorium i tilfælde af en krise lette bekymringen om at kunne komme de baltiske lande til undsætning og reducere risikoen for et succesfuldt russisk angreb. Den eneste, der taber, vil være Putin: Ruslands position i det nordøstlige Europa vil blive svækket betragteligt, og det er i sig selv en god ting.

Mikkel Runge Olesen vurderer derudover, at finsk og svensk NATO-medlemskab vil medføre et intensiveret nordisk sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde, hvor den største komplikation altid har været, at nogle lande stod uden for NATO.

- Derfor er det også en ret markant udvikling, når vi taler nordisk sikkerhedspolitik. Hele grundforudsætningen for, hvordan vi er vant til at se på opdelingen i de nordiske sikkerhedspolitikker, forsvinder med ét slag. Det gør potentielt hele sikkerhedsbilledet i Norden en smule mindre komplekst, siger han.

3) Signalværdien

Både Finland og Sverige har indtil nu set en større fordel i at holde sig neutrale end at indgå i NATO-alliancen.

Men begge lande har hele tiden gjort det klart, at det til enhver tid stod dem frit for som selvstændige nationer at vælge en alliancepartner, hvis det blev nødvendigt.

Da Rusland i december fremsendte en række sikkerhedskrav til NATO og USA, var udgangspunktet det præcis modsatte. Rusland forlangte, at NATO afstod fra at optage flere lande, og derved en påtvungen fastholdelse af neutralitet for Ruslands nabolande.

Derfor er signalværdien i den finske og svenske beslutning også markant.

- Der er ikke nogen tvivl om, at man fra NATO's side vil se det her som en politisk sejr i den samlede front over for Rusland. Det er også noget, man vil lægge mærke til ude i verden, at to lande fuldstændigt omlægger deres grundlæggende sikkerhedspolitiske doktrin, siger Kristian Søby Kristensen.

Omvendt er det for russerne et stort nederlag.

- Hvis meningen var at holde NATO væk fra Ruslands grænse, har de i stedet formået at få forlænget grænsen til NATO med 1300 kilometer og få dem endnu tættere på. Det er vist det, man kalder at skyde sig selv i foden, siger Kristian Søby Kristensen.

Den officielle ansøgningsproces for optagelse i NATO kan normalt tage op mod et år, men forventningen er, at det i Sveriges og Finlands tilfælde måske kan gøres hurtigere.