Elon Musk vil give Donald Trump adgang til Twitter

Tesla-milliardæren, der for nylig købte Twitter, vil fjerne blokeringen af den tidligere amerikanske præsident.

Elon Musk har luftet muligheden for igen at give Donald Trump adgang til Twitter. Det skriver en lang række medier - herunder Washington Post og CNBC - efter at Musk har talt ved en konference arrangeret af Financial Times.

- Jeg ville trække den permanente blokering tilbage, siger Elon Musk.

Han tilføjer dog også at "det her er ikke noget, der helt sikkert kommer til at ske". Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Musk har lavet en aftale om at købe Twitter til flere milliarder, men ejer endnu ikke det sociale medie.

Trump selv har tidligere udtalt, at han ikke er interesseret i at komme tilbage på Twitter.