Rusland invaderer Ukraine

Danmark giver Rusland skylden for stort cyberangreb

Angrebet var vendt mod det ukrainske militærs kommunikation, men ramte også mange andre steder, lyder det.

Rusland stod bag et cyberangreb på det amerikanske satellitfirma Viasat 24. februar, den dag hvor det russiske angreb på Ukraine begyndte.

De danske myndigheder siger, at man nu – sammen med en række andre EU-lande – har tilstrækkeligt med oplysninger til, at man offentligt tør fastslå, at Rusland var ansvarlige for angrebet.

- Målet for russiske cyberangreb på Ukraine 24. februar var kritisk satellitudstyr, der betød, at satellitbaserede kommunikationskanaler til det ukrainske forsvar blev lammet, fortæller forsvarsminister Morten Bødskov (S).

- Ruslands koordinerede og destruktive cyberangreb forud for invasionen af Ukraine understreger, at cyberangreb anvendes aktivt og strategisk i moderne krigsførelse, selvom truslen og konsekvenserne af et cyberangreb ikke altid er synlige for offentligheden, tilføjer han.

Angrebet på Viasat ramte ikke kun det ukrainske militærs kommunikationskanaler.

Det betød også, at tusindvis af ukrainere mistede deres internetadgang, ligesom der skete skader i en række europæiske lande. Blandt andet blev hele 5800 vindmøller i Centraleuropa påvirket.

En række angreb

Angrebet 24. februar er blot et af en række angreb, som Ukraine har været udsat for. De har både været rettet mod militære og civile mål, og de har fundet sted både før og efter krigens start.

I slutningen af marts ramte et angreb Ukraines store internet- og telefonselskab Ukrtelecom og lagde selskabet ned i en periode.

Selskabet lagde selv skylden for nedbruddet på ”et stærkt cyberangreb fra fjendens side”, skriver erhvervsmediet Forbes.

Midt i april lykkedes det kun med nød og næppe at afværge et stort angreb på landets energinet, der kunne have berøvet to millioner indbyggere strømmen, skriver BBC.

En måned efter krigens udbrud opgjorde CERT, den ukrainske regeringsenhed med ansvar for at svare på cyberangreb, at man havde registreret 60 angreb.

11 var rettet mod regeringskontorer og lokale myndigheder, 8 mod militær og politi og 4 mod telefon- og internetselskaber.

- På trods af det voksende antal angreb, så har de fleste været resultatløse. Og selv de succesfulde har næsten ikke haft nogen effekt på den kritiske infrastrukturs funktion, skriver CERT i sin opgørelse.

Danmark ikke ramt

Der er ingen oplysninger om, at Danmark skulle være ramt af angrebet, men ikke desto mindre tager den danske regering angrebet ganske alvorligt:

- Det her angreb udstiller endnu engang Ruslands totale mangel på respekt for internationale regler og normer. Og det understreger med al tydelighed, hvorfor vi skal styrke det internationale samarbejde om at bekæmpe cybertruslen, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en kommentar.

Han siger samtidigt, at når Danmark aktivt går ud og giver Rusland ansvaret for angrebet, er det, fordi ”Ruslands hensynsløse brug af cybervåben mod kritisk infrastruktur i Ukraine fortjener at blive mødt med international fordømmelse”.

Hjælp fra EU og Danmark

EU har i årevis hjulpet Ukraine med at styrke cybersikkerhed og cyberforsvar.

Få dage før krigens udbrud meddelte EU, at man ville sende et hold på ti eksperter i at afværge cyberangreb til Ukraine, skriver Politico.

Det skete, efter at den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, havde sendt et brev til EU med en bøn om hjælp.

Danmark bidrog ikke til det hold af eksperter, men Danmark har i flere sammenhænge tilbudt sin hjælp på dette område.

-På cyberområdet har vi styrkepositioner i Danmark, som givet også vil kunne bruges endnu mere aktivt i Ukraine, sagde for eksempel statsminister Mette Frederiksen 9. februar.