Udland

Hongkong får ny leder efter et omhyggeligt planlagt "valg"

Der var kun en kandidat til posten som Hongkongs nye leder.

Den 64-årige John Lee blev søndag som ventet valgt som Hongkongs nye leder.

Han fik en overvældende sejr med over 99 procent af stemmerne i et valg, der har været nøje kontrolleret af de kinesiske myndigheder.

Den kinesiske centralregering var da også hurtigt ude med en lykønskning til deres nye mand i Hongkong:

- John Lee blev valgt med et stort antal stemmer. Vi lykønsker ham. Lee fik 99,16 procent af stemmerne. Det viser med al mulig tydelighed, at Hongkong anerkender ham, lød lykønskningen fra centralregeringen i Beijing ifølge South China Morning Post.

Med valget af John Lee har centralregeringen sikret sig en leder i millionbyen, der er er overbevist kinesisk patriot og 100 procent loyal over for centralregeringen i Beijing, siger TV 2s Kina-korrespondent Christina Boutrup:

- Det er hans vigtigste kvalifikation. Uden det kan man ikke engang blive kandidat, fortæller hun.

"Ned med John Lee"

John Lee er ikke politiker, men en embedsmand, der har været den øverste ansvarlige for Hongkongs sikkerhedsmyndigheder. Han gjorde sit navn kendt som ansvarlig for myndighedernes hårde linje over for de store demokratidemonstrationer i byen i 2019.

Dengang lød et af kampråbene ved de store demonstrationer i Hongkongs gader ”Ned med John Lee”, skriver The Guardian.

Men det gik lige omvendt.

Demokratibevægelsen blev slået ned, og John Lee steg i graderne.

Først blev han udnævnt til regeringschefen Carrie Lams næstkommanderende, og da Carrie Lam i april meddelte, at hun ikke ville genopstille, var vejen banet for, at John Lee kunne blive regeringschef.

- Han står nu over for den opgave at implementere den meget kontroversielle Artikel 23 i Hongkongs mini-grundlov. Den står for det samme som Kinas nationale sikkerhedslov, som basalt set betyder, at man ikke kan kritisere styret i Beijing eller regeringen uden at risikere at blive sigtet og komme i fængsel for det, siger Christina Boutrup.

Kun en kandidat

Valget af John Lee har været langtfra at kunne opfylde vestlige forestillinger om et demokratisk valg.

For det første var det ikke alle Hongkongs indbyggere, der kunne stemme. Valget var lagt i hænderne på en valgkomité med 1424 medlemmer, der alle på forhånd var vurderet og godkendt af myndighederne.

For det andet var John Lee den eneste kandidat, der blev godkendt til at stille op.

Ved søndagens valg blev resultatet da også som planlagt: 1416 medlemmer af valgkomitéen støttede ham, mens otte stemte imod ham.

Selv kan John Lee ikke se noget forkert ved, at en stramning af Hongkongs valglove har betydet, at kun ”patrioter” kan få lov til at stille op – hvilket betød, at han var den eneste tilladte kandidat ved valget:

- Mit valg er sket i overensstemmelse med Hongkongs love. Valget blev gennemført på en meget åben og fair måde. Enhver, der var juridisk kvalificeret, kunne deltage og stille op, sagde han søndag, da han takkede for valget.

Selv de otte stemmer mod ham betragtede han som en sejr:

- Jeg takker dem for at møde op og stemme. Deres tilstedeværelse understreger vigtigheden af dette valg, sagde han ifølge South China Morning Post.

Stramme sikkerhedslove

I 2019 udbrød der voldsomme demokrati-demonstrationer og uroligheder i Hongkong som reaktion på den nye sikkerhedslov, der gjorde det muligt at udlevere anholdte fra Hongkong til retsforfølgelse i selve Kina.

Dengang var der tusindvis af Hongkong-borgere på gaderne, men det billede er totalt ændret i dag.

I 2020 blev sikkerhedslovgivningen strammet betydeligt. Den politiske opposition og Hongkongs relative pressefrihed er blevet indskrænket, og de fleste af Hongkongs liberale medier er lukket, mens hundredvis af demokratiforkæmpere er fængslet eller flygtet til udlandet.

John Lee spillede en central rolle i disse stramninger, fortæller TV 2s Christina Boutrup:

- Det var så kontroversielt, at det førte til, at USA har indført sanktioner mod Hongkongs ledere, blandt andre John Lee, fordi man mener, at der er tale om en overtrædelse af menneskerettighederne, fortæller hun.

Tre demonstranter

Betydningen for Hongkongs demokratibevægelse, der talte hundredtusinder af mennesker for tre år siden, var tydelig søndag.

Her var udkommanderet 7000 betjente i Hongkongs gader, og der mødte tre demonstranter op.

- De var meget forsigtige. De bar et skilt med en tekst om, at det var ærgerligt, at der ikke var flere kandidater. Ærgerligt, at der ikke var et rigtigt valg i Hongkong. Det kan de måske slippe afsted med, men politiet filmede og optog deres demonstration omhyggeligt, siger Christina Boutrup.

De tre demonstranter kom fra en lille socialdemokratisk bevægelse, og de lod sig ikke slå ud af, at deres demonstration ikke så ud af meget:

- Selvom vi kun er tre demonstranter, er jeg overbevist om, at vi repræsenterer hovedparten af indbyggernes utilfredshed med hele valgproceduren, sagde en af de tre, bevægelsens forkvinde, Chan Po-ying, til New York Times.

Allan Zeman, der var en af 1424 medlemmer af valgkomitéen, der var udvalgt til at stemme om John Lees kandidatur, afviste dog, at valget var problematisk.

Før han gik ind i kongresbygningen for at afgive sin stemme, sagde han til New York Times:

- I dette tilfælde er der én kandidat. Hvis han er god, så er det alt, hvad vi har brug for.