Rusland invaderer Ukraine

USA går helt til stregen, siger militæranalytiker

USA tester konstant Ruslands reaktioner, men passer på ikke at blive draget ind i krigen, siger dansk ekspert.

Flere amerikanske medier har de seneste dage fortalt, at Ukraine har modtaget amerikanske efterretningsoplysninger, der hjalp med nogle af Ukraines mest spektakulære militære aktioner.

Ifølge The New York Times drejer det sig dels om angrebet på det russiske krigsskib Moskva, der blev ramt af to ukrainske missiler og senere sank i Sortehavet.

Dels en række angreb, der har dræbt måske så mange som 12 russiske generaler ved fronten – et opsigtsvækkende højt tal for så højtstående officerer.

Den amerikanske regering bekræfter, at man hjælper Ukraine med efterretningsoplysninger, men afviser, at man har hjulpet afgørende med de to nævnte aktioner.

- Vi har ikke givet ukrainerne efterretningsoplysninger fra slagmarken med det formål at dræbe russiske generaler, kommenterer Adrienne Watson, der er talskvinde for Det Nationale Sikkerhedsråd.

På samme måde siger det amerikanske forsvarsministerium Pentagons talsmand, John Kirby, at USA ikke var aktivt involveret, da Ukraine sænkede den russiske krydser Moskva med to missiler 13. april.

- Vi var ikke involveret i den ukrainske beslutning om at angribe skibet eller i den operation, de gennemførte. Vi havde intet kendskab på forhånd om, at ukrainerne ville angribe skibet, udtalte John Kirby torsdag.

en pressekonference torsdag aften i Pentagon slog han samtidigt fast:

- Jeg tror helt ærligt, at jo mindre vi siger om denne sag, jo bedre.

Går til kanten

Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er forsker ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier, bevæger USA sig her på kanten af, hvad man kan tillade sig uden at kunne blive anklaget for at være part i krigen.

- Der er ingen tvivl om, at de har juridiske rådgivere, der fortæller dem, præcis hvor langt de kan gå uden at blive en del af krigen, siger han.

- Når USA leverer efterretningsoplysninger til Ukraine, så vil Rusland betragte det som en handling, som nok har en fjendtlig karakter uden at være en direkte krigshandling, forklarer han.

Satellitbilleder

Han vurderer, at det sandsynligvis er rigtigt, når USA afviser at have udleveret eller bekræftet oplysninger om, hvor russiske generaler befandt sig ved fronten.

- Det, USA gør, er at forsyne Ukraine med de efterretninger, som Ukraine ikke selv kan få. På det taktiske niveau er Ukraine meget godt kørende, og de har tilsyneladende været gode til at få et nogenlunde billede af kamppladsen. Jeg tror ikke, at USA har kunnet bidrage med så meget der, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Der, hvor Ukraine har haft svært ved selv at samle tilstrækkeligt med efterretningsoplysninger, er på det overordnede, operative og strategiske niveau.

- Ukraine har ikke satellitter, så man har ikke selv kunne følge med i for eksempel troppebevægelser inde i Rusland. Der kan USA bidrage, så Ukraine bedre kan disponere deres egne styrker, siger han.

"Vi har åbnet for sluserne"

Lige siden starten af krigen har USA – og også andre vestlige lande som Storbritannien – sagt offentligt, at man hjælper Ukraine med efterretningsoplysninger.

- Der flyder en betydelig mængde efterretningsoplysninger fra USA til Ukraine. Vi har åbnet for sluserne, sagde formanden for den øverste militære ledelse, Joint Chiefs of Staff, general Mark Milley tirsdag, da han orienterede det amerikanske senat.

Men der er grænser.

USA har for eksempel aldrig bekræftet, at man har leveret efterretningsoplysninger, der har været med til at få russiske soldater dræbt.

- Ukraine kombinerer informationer, som vi og andre partnere giver dem, med de efterretningsoplysninger, som de selv samler sammen på slagmarken, og så træffer de deres egne beslutninger og gennemfører deres egne aktioner, siger John Kirby.

Anonyme embedsmænd siger til CNN, at der er flere typer af efterretningsoplysninger, som USA slet ikke deler med Ukraine. For eksempel vil USA ikke bruge sine satellitoplysninger til at udpege militære mål inde i Rusland, som Ukraine kunne finde på at angribe.

I andre tilfælde går USA tæt til grænsen.

Ifølge de anonyme kilder har USA en politik om, at man ikke udleverer oplysninger om, hvor de allerøverste russiske ledere befinder sig.

Til gengæld har man ifølge The New York Times løbende fortalt ukrainerne, hvor den russiske hærs mobile hovedkvarter befandt sig.

Den information har ukrainerne kunnet kombinere med deres egne efterretningsoplysninger – for eksempel de opsigtsvækkende oplysninger om, at russiske militære ledere tæt på fronten har talt sammen i ikke-sikrede telefoner, der kunne spores og aflyttes.

Det har ifølge The New York Times’ oplysninger i nogle tilfælde ført til angreb, der har kostet højtstående russiske officerer livet.

"Brinkmanship"

Når det gælder sænkningen af den russiske krydser Moskva, bevæger USA sig på samme måde tæt på grænsen. Ifølge de amerikanske mediers kilder har Ukraine selv fundet skibets position i Sortehavet, men bad USA om at bekræfte, at der var tale om det russiske krigsskib.

Og det gør en forskel.

- Hvis Ukraine havde bedt USA om direkte at lokalisere det russiske krigsskib med henblik på at angribe det, så havde det været en krigshandling, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet.

Han kalder USA's ageren for klassisk ”brinkmanship”, et udtryk fra Den Kolde Krig, hvor USA hele tiden eskalerer for at teste, hvor langt Rusland er villig til at gå.

Men samtidigt sørger USA også omhyggeligt for, at man ikke går over stregen.

- USA kunne gå videre. Men de har lagt en bremse på sig selv, så de også har noget elastik at give af, siger han.