Hvad sker der, når Rusland taber i Ukraine?
Jo længere tid Rusland forsøger at presse på, jo større vil risikoen være for, at enheder helt begynder at bryde sammen, skriver Jacob Kaarsbo.
Jeg tør godt at kalde den: Rusland kommer ikke til at erobre – eller "befri" – hele Donbas. Det betyder, at Rusland taber i forhold til den plan B, som Putin-regimet designede, da det mislykkedes at indtage Kyiv og afsætte Zelenskyj-regeringen.
Den russiske offensiv for at "befri" Donbas har snart varet i tre uger, og fremskridtene har været marginale. De russiske styrker har erobret en række landsbyer i det nordlige Donbas og er trængt få kilometer fremad. De kan dog ikke bryde de linjer, som Ukraine prioriterer at forsvare.
Rusland er endnu ikke nået ind i de store byer i det nordlige Donbas, for eksempel Slovyansk, Kramatorsk og Severodonetsk, som formentlig vil udgøre de største forhindringer. Det er usikkert, om de overhovedet er i stand til at komme de få kilometer frem til de tre storbyer. Som det ser ud nu, virker de små 300 kilometer mod syd til Mariupol som et fatamorgana.
Hvor længe fortsætter Ruslands offensiv?
Trods de små fremskridt har Rusland lagt et hårdt tryk på det ukrainske forsvar. Vi ved dog, at de russiske kampgrupper generelt mangler soldater. Vi ved også, at tabene af materiel, ikke mindst kampvogne og pansrede kampkøretøjer, er enorme.
Derfor er Ruslands evne til at fortsætte sin offensiv allerede nu aftagende. Jo længere tid Rusland forsøger at presse på, jo større vil risikoen være for, at enheder helt begynder at bryde sammen, som det skete ved Kyiv. Meget tyder på, at det punkt er ved at nærme sig.
Ukrainsk modoffensiv tegner sig
Torsdag annoncerede den ukrainske øverstbefalende, general Valerij Zaluzhnyj, at de ukrainske styrker nu vil gå i modoffensiv ved Kharkiv og Izium.
Det var ingen overraskelse, at Kharkiv blev nævnt. Den seneste uge har de ukrainske styrker presset russerne godt 40 kilometer nord og øst for byen. Det er en vigtig symbolsk sejr for Ukraine at kunne befri landets næststørste by fra belejring og bombning.
At generalen nævnte Izium var overraskende. Den russiske hovedstyrke står omkring byen Izium, hvor ukrainerne har været under hårdt pres. Noget tyder dog på, at russerne har svært ved at opretholde presset. Ifølge foreløbige oplysninger er 4 ud af 22 russiske kampgrupper blevet trukket tilbage efter at have lidt store tab.
Bag generalens udmelding ligger sandsynligvis også den analyse, at det ukrainske pres øst for Kharkiv vil få russerne til at trække styrker mod nord for at sikre deres bagland. Der mangler endnu godt 45 kilometer, før ukrainerne når jernbaneknudepunktet ved Kupiansk, hvor de kan afskære de russiske forsyningslinjer til Izium. Det vil være en katastrofe for russerne, hvis de ukrainske styrker lykkes. De vil muligvis lette presset ved Izium.
Den store ukrainske fordel
Torsdagen bød på endnu en opsigtsvækkende nyhed, som sandsynligvis også har påvirket general Zalushnyj. Ifølge både Ukraine og USA har en stor del af den seneste amerikanske våbenpakke med blandt andet moderne amerikansk artilleri og droner, de såkaldte "switchblades", nået fronten. Dermed vil ukrainerne have en fordel i rækkevidde i forhold til russerne.
Netop rækkevidde har indtil nu været en af de store fordele for Rusland. Nu hvor den fordel er på vej på ukrainsk side, forbedrer det Ukraines muligheder for at gå fra forsvar til angreb. Generelt er billedet, at de ukrainske styrker løbende bliver bedre udrustet, mens russerne bliver dårligere udrustet. De kan ikke erstatte tabt materiel med tilsvarende kvalitet.
Som læsere af disse analyser vil vide, skrev jeg allerede 8. april, at sejr til Ukraine i Donbas var en reel mulighed. Efter at USA's forsvarsminister, Lloyd Austin, i sidste uge brugte "V-ordet", opjusterede jeg 29. april vurderingen til, at sejr til Ukraine var sandsynlig. Den vurdering er blevet yderligere bestyrket den seneste uge. Nu vil jeg kalde den meget sandsynlig.
Hvilket russisk nederlag bliver det?
Det er endnu meget svært at sige, hvordan det russiske nederlag og den ukrainske sejr kommer til at forme sig. For det første ved vi ikke, hvordan den russiske præsident, Vladimir Putin, vil reagere, når han må erkende, at han ikke magter at "befri" Donbas.
Den første strømpil får vi på mandag, hvor Rusland fejrer sin vigtigste helligdag, sejren over Nazityskland. Der er mange spekulationer om, at Putin vil benytte lejligheden til at erklære krig. Hvis han gør det, kan han indkalde reserverne og starte en generel mobilisering. Derved får Rusland flere hundredtusinder soldater tilført.
En række forhold taler dog imod. For det første vil det være en indrømmelse af, at "den specielle militære operation" har fejlet. For det andet vil Putin skulle forklare, hvem han vil gå i krig imod, og hvad han vil opnå. Lavpraktisk vil det tage flere måneder at gøre reservister og civile kampklare, og de vil ikke have den samme kampkraft som de professionelle soldater Rusland har mistet. Udstyr vil også blive en stor udfordring, ikke mindst kampvogne og pansrede kampkøretøjer.
Derfor vil det være risikabelt for Putin at erklære krig. Når jeg alligevel lader muligheden stå åben, er det, fordi Putin allerede har begået talrige fejl. Det er muligt, at han også i dette tilfælde mangler informationer til at træffe den bedste beslutning.
For det andet ved vi ikke, hvordan Ukraine vil definere sejr. Zelenskyj og flere ministre har tidligere udtalt, at de vil befri hele Ukraine, hvilket betyder hele Donbas og Krim. I givet fald vil det kræve komplet sammenbrud i de russiske styrker eller langstrakte og blodige kampe.
Indtil videre vil jeg derfor lade scenarierne stå åbne. Efter mandagens "festligheder" i Moskva ved vi efter alt at dømme mere om Putins næste træk. Retorisk vil Putin trykke speederen helt i bund og proklamere sejr, se frem mod yderligere kampe mod nazisterne i både Ukraine og NATO og sandsynligvis rasle med den nukleare sabel.
Hvad Putin kan og vil gøre på landjorden, må vi se efter på mandag. De kommende uger vil vi efter al sandsynlighed se flere ukrainske landvindinger. Muligvis vil russiske enheder begynde at bryde sammen. Ukrainske overraskelsesangreb mod Mariupol eller Kherson er også mulige.