Amnesty: Russiske styrker skal retsforfølges for krigsforbrydelser i Kyiv

Bevidste direkte angreb på civile mål eller uforholdsmæssige angreb udgør krigsforbrydelser.

Ruslands styrker skal retsforfølges for en række krigsforbrydelser begået i den nordvestlige Kyiv-region.

SĂĄdan lyder det i en ny rapport fra Amnesty International fredag.

Vi har mødt familier, hvis liv har ændret sig for altid

Agnès Callamand, generalsekretær i Amnesty International

Rapporten er skabt på baggrund af interviews og omfattende undersøgelser af bevismateriale fra krigen i Ukraine, og menneskerettighedsorganisationens konklusion er ifølge generalsekretær Agnès Callamard ikke til at tage fejl af:

- Det mønster af forbrydelser begået af russiske styrker, som vi har dokumenteret, inkluderer både ulovlige angreb og forsætlige drab på civile, siger hun i en pressemeddelelse.

Beviser skal bevares

I rapporten har Amnesty undersøgt hændelser af drab, tortur og overgreb på civile i flere forskellige områder af Kyiv-regionen.

Det gælder blandt andet i byerne Borodyanka, Butja og Vorzel, hvor en international delegation fra organisationen har besøgt overlevende og familier til ofrene, ligesom de har mødt højtstående ukrainske embedsmænd.

- Vi har mødt familier, hvis kære blev dræbt i forfærdelige angreb, og hvis liv har ændret sig for altid på grund af den russiske invasion, udtaler Agnès Callamard.

Derfor, understreger generalsekretæren, opfordrer Amnesty de ukrainske myndigheder og Den Internationale Straffedomstol til at sikre, at beviser fra krigen bliver bevaret, så de ansvarlige "hele vejen op i kommandokæden" kan retsforfølges.

Gruopvækkende hændelser

Blandt de mange sager og vidnesbyrd, som Amnesty har indsamlet, er blandt andet beretningen om drab pĂĄ 40 civile i Borodyanka.

Hans lig forblev i lejligheden indtil 10. marts, hvor vi var i stand til at begrave ham i vores gĂĄrd

Tatiana, enke og mor til to

Drabene fandt sted 1. og 2. marts som en konsekvens af en række ulovlige luftangreb, der af Amnesty beskrives som "uforholdsmæssige og vilkårlige angreb, som ødelagde et helt kvarter og efterlod tusindvis af mennesker hjemløse".

I Amnestys rapport fortæller Vasyl Yaroshenko, at han var helt tæt på en af bygningerne, da bomberne ramte et boligkvarter, der indtil angrebet var hjem for flere end 600 familier.

- Jeg forlod min lejlighed for at arbejde i garagen. Min kone var ved at tage et par ældre naboer med ned i kælderen. Da jeg nåede garagen, cirka 150 meter fra bygningen, var der en kæmpe eksplosion, siger han til Amnesty og fortsætter:

- Da jeg kiggede op igen, så jeg et stort hul i bygningen. Hele den midterste del af bygningen var styrtet sammen – præcis dér, hvor beboerne havde søgt beskyttelse i kælderen. Min kone Halina var blandt de dræbte. Jeg ser hende stadigvæk for mig stående ved døren til vores lejlighed, det hjem, hvor vi boede i 40 år.

OgsĂĄ i Butja har verden fulgt med i de grusomme billeder fra byen, hvor lig kunne ses ligge i gaderne.

Her mistede blandt andet den 43-årige salgschef Yevhen Petrashenko livet, da han blev skudt og dræbt i sin lejlighed.

Det fortæller hans ægtefælle Tatiana, som nu står tilbage med parrets to børn, til Amnesty.

Tatiana opholdt sig i bygningens beskyttelsesrum, mens russiske soldater foretog dør-til-dør-eftersøgning i bygningen. Da hun dagen efter ikke kunne komme i kontakt med Yevhen Petrashenko, frygtede hun det værste:

- Yevhen lå død i køkkenet. Han var blevet skudt i ryggen, nær hans lunger og lever. Hans lig forblev i lejligheden indtil 10. marts, hvor vi var i stand til at begrave ham i vores gård.