Udland

En dominoeffekt af abortlove kan ramme 90 millioner amerikanske kvinder

Blot hver tredje amerikaner ønsker at omstøde historisk abortdom. Nu risikerer over halvdelen af USA's kvinder at få indskrænket deres rettigheder.

Sent mandag aften sprang en regulær nyhedsbombe i USA.

Ifølge et lækket dokument, som kom mediet Politico i hænde, har landets højesteret i en indledende afstemning besluttet sig for at omstøde den snart 50 år gamle højesteretsdom 'Roe mod wade'.

Det er meget dramatisk, det der er under opsejling i USA lige nu

Professor Jørn Brøndal

Dommen er historisk og sikrede i 1973 en føderal beskyttelse af amerikanske kvinders abortrettigheder.

Ender den amerikanske højesteret med at omstøde dommen, vil det få "enorm betydning" for USA og efterlade et "dramatisk aftryk på hele den politiske debat i USA", lyder vurderingen fra professor og leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Jørn Brøndal.

Helt konkret vil en omstødelse fra dag 1 sætte skub i en dominoeffekt af abortforbudslovgivning, som allerede ligger klar i 13 forskellige delstater.

Det viser en gennemgang foretaget af den amerikanske proabortorganisation Guttmacher Institute.

I de 13 stater, som er markeret med mørkerød på kortet herunder, bor 34,5 millioner kvinder.

27 stater vil forbyde eller indskrænke rettigheder

Som situationen er nu, sikrer 'Roe mod wade'-dommen alle amerikanske kvinder retten til abort.

Bliver dommen omstødt, vil det være op til hver enkelt af de 50 delstater at udforme egen lovgivning på området.

Foruden de 13 stater, som allerede har abortlovgivning klar, vil 6 andre stater også indføre et forbud mod abort, hvis de får muligheden, viser en analyse, som amerikanske medie NBC News har foretaget.

I disse stater bor næsten 25 millioner kvinder, hvilket bringer det samlede antal kvinder, som bliver ramt af abortforbud, op på 59,3 millioner.

Dertil kommer otte stater, som ifølge NBC vil indskrænke abortrettigheder sammenlignet med, hvordan de er i dag. I disse stater bor 31,5 millioner kvinder. Generelt har kvinder i USA mulighed for at få foretaget abort frem til uge 24 af graviditeten – i Danmark er det lovligt frem til uge 12 – og indskrænkelsen vil bestå i at mindske dette vindue.

I USA bor omtrent 166,7 millioner kvinder ifølge de seneste opgørelser fra 2019. Dermed vil mere end halvdelen af USA's kvinder enten miste deres abortrettigheder eller få dem indskrænket.

Kun hver tredje amerikaner ønsker dommen omstødt

Det tal står i stærk kontrast til amerikanernes holdning til 'Roe mod wade'.

I 2021 var blot 32 procent af den amerikanske befolkning tilhængere af at omstøde dommen og dermed fjerne de føderale abortrettigheder. 58 procent var imod.

Selvom langt de fleste stater, der ønsker at indskrænke abortrettigheder, er republikansk ledet, er det dog ikke alle republikanere, der vil juble over en omstødelse af højesteretsdommen, siger TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster.

- Der er dele af det amerikanske samfund, der har håbet på, at det ville ske. Men det er ikke alle republikanske vælgere eller kongresmedlemmer, som vil klappe i hænderne.

- Mange af dem synes, at dommen i sin tid var fjollet, fordi den lagde retten til privatliv til grund for sin afgørelse. Men de synes også, at alternativet ville være endnu værre, fordi det de facto vil betyde, at abort bliver ulovligt i en lang række stater, siger Mirco Reimer-Elster.

Hvorfor er 'Roe mod wade' kommet op til revision?

USA's højesteret behandler lige nu en sag, hvor den skal tage stilling til, om en abortlov fra delstaten Mississippi er i strid med den amerikanske forfatning.

Det har fået retten til at genoverveje kendelsen i 'Roe mod wade' fra 1973.

Et splittet USA

Da 'Roe mod wade'-dommen faldt for snart 50 år siden, skete det på tværs af partiskel med stemmerne 7 mod 2. Her var både demokratisk og republikansk udpegede dommere på begge sider af dommen i Højesteret.

Tilbage i 1970'erne var abortspørgsmålet et splittende emne i amerikansk politik, men de seneste årtier er det blevet en del af den ophedede kulturkrig, som i langt større grad foregår på tværs af partiskel, forklarer professor Jørn Brøndal.

- Der er sket en politisering af emnet i usædvanligt høj grad, og det er også med til at påvirke situationen i dag.

Perspektiv

Hvorfor hedder dommen "Roe mod Wade"?

Norma Mc Corvey kendt som "Jane Roe".

Den historiske dom fra 1973 har fået sit navn efter de to parter i sagen. "Jane Roe" var et pseudonym for kvinden Norma McCorvey, som man ønskede at beskytte.

I 1969 ville hun have en abort, hvilket var ulovligt i hendes hjemstat, Texas.

Hendes advokater lagde sag an mod den lokale distriktsanklager Henry Wade. Derfor fik dommen navnet "Roe mod Wade", da den blev ført videre for den amerikanske højesteret.

Allerede nu har den lækkede nyhed om, at de føderale abortrettigheder risikerer at falde, fået demokratiske politikere op i det røde felt.

Tirsdag gik en tydeligt oprevet senator og tidligere præsidentkandidat Elizabeth Warren på gaden i Washington D.C.

Her svor hun, at hun var fast besluttet på, at den amerikanske kongres nu skal gøre 'Roe mod wade' til føderal lovgivning, som de enkelte stater dermed skal rette sig efter.

Men det kan blive svært, siger USA-analytiker Mirco Reimer-Elster.

Demokraterne stemte nemlig for et lignende lovforslag i Repræsentanternes Hus sidste år, men var ikke i nærheden af at kunne mønstre det nødvendige flertal i Senatet, hvor det ville kræve mindst 60 stemmer for at få vedtaget lovgivningen.

- Det er mildest talt svært at forestille sig, at republikanerne og demokraterne kan blive enige. Mange af de folkevalgte republikanere vil sige, at det ikke er op til dem at blande sig i, hvad man har af abortlovgivning i delstaterne, siger han.

Udvidelse af Højesteret?

Lige nu har demokraterne flertal i begge Kongressens kamre, men flertallet i Senatet er det snævrest mulige.

Derfor sagde USA’s præsident, Joe Biden, tirsdag, at demokraterne har brug for at få valgt flere aborttilhængere ind i Senatet ved efterårets midtvejsvalg, hvis Kongressen skal vedtage nogen meningsfuld abortlovgivning.

Bidens næste træk kan dog også blive et drastisk og historisk et af slagsen, lyder vurderingen fra Mirco Reimer-Elster.

- Jeg er overbevist om, at Biden og demokraterne kommer under et enormt pres fra partisoldater og aktivister, der vil kræve, at partiet udvider antallet af dommere i Højesteret, hvis dommen bliver omstødt, siger han.

Lige nu er seks ud af de ni dommere i USA's højesteret nomineret af republikanske præsidenter, heraf tre af Donald Trump.

En udvidelse af Højesteret var allerede et krav fra venstrefløjen sidste år. Dengang afviste præsident Biden, men nedsatte en kommission til at undersøge det nærmere, fortæller Mirco Reimer-Elster.

- Jeg har svært ved at forestille mig, at presset på præsidenten ikke vil stige markant, såfremt dommen bliver omstødt. For ikke at tale om at det i den grad vil være et emne, som demokraterne vil satse på til efterårets midtvejsvalg, siger han.

En udvidelse af Højesteret er ikke blevet forsøgt siden 1937, og dengang endte forsøget som en katastrofe for daværende præsident Franklin D. Roosevelt, forklarer professor Jørn Brøndal.

Selvom han kalder diskussionen for spekulativ, vil Jørn Brøndal dog ikke udelukke, at en udvidelse kan komme på tale.

- Det er en interessant tanke, men jeg vil se det, før jeg tror på det. Det er meget dramatisk, det der er under opsejling i USA lige nu, afslutter han.