Evakuerede beretter om måneder uden dagslys - men med masser af bomber
Det værste var frygten for at blive begravet levende, fortæller en af de evakuerede fra stålværket i Mariupol.
De har siddet i beskyttelsesrum under stålværket Azovstal i Mariupol i flere uger og måneder.
I weekenden kom de ud, og for fleres vedkommende var det første gang længe, at de så dagslys.
Og tirsdag nåede de første 101 civile så frem til den ukrainskkontrollerede by Zaporizhzhia efter en lang og udmarvende bustur.
En kvinde med to børn, der kun kalder sig Oksana, fortæller til Sky News, at hun dårligt turde tro på, at de ikke ville blive beskudt, da de kom ud fra beskyttelsesrummene efter at have siddet i larmen fra evige bombardementer.
- Da vi blev evakueret, var der stille et stykke tid, men det var virkelig skræmmende, fordi de havde bombet os fra tre sider i to måneder. Fra havet, fra luften og med granater, fortæller hun.
"Jeg var hysterisk"
En anden af de evakuerede, 54-årige Elina Tsybulchenko, beskriver det allerværste øjeblik i tiden under jorden:
- Det var, da vi fik at vide, at vores beskyttelsesrum ikke ville kunne holde til endnu en direkte fuldtræffer. At vi ville blive begravet levende der. At det ville blive en massegrav. Og vi var fuldstændigt klar over, at der ikke ville være nogen til at redde os, siger hun til nyhedsbureauet Reuters.
Den frygt delte hun med mange af de andre civile.
Natalia Usmanova fortæller, at hun havde problemer med at trække vejret i beskyttelsesrummet, fordi der manglede ilt. Og at hun konstant frygtede, at beskyttelsesrummet skulle bryde sammen under bombardementerne.
- Når bunkeren begyndte at ryste, var jeg hysterisk. Det kan min mand skrive under på. Jeg var så bange for, at den skulle bryde sammen, fortalte hun mandag til BBC undervejs på ruten fra Mariupol til Zaporizhzhia.
- Jeg kan ikke tro det. To måneders mørke. Da vi sad i bussen, sagde jeg til min mand: ”Vasya, nu skal vi ikke længere gå på toilettet med en lommelygte”.
Seks dåser mad til 40 mennesker
44-årige Yelena Aytulova, som også blev evakueret, forklarede undervejs på turen, hvordan de civile blev udvalgt.
- Soldaterne kom og eskorterede de første 11 mennesker ud. Det var dem, der var alvorligt syge, havde astma eller manglede insulin, og så også tre af os andre, der blev tilfældigt udvalgt, fortalte hun til Reuters.
Ifølge hende havde de indespærrede sat sig selv på en stram kostplan for at spare på maden:
- I en måned spiste vi - over 40 mennesker - seks dåser mad om dagen. Vi kogte to spande med suppe ud af dåsemaden, og det var alt, hvad vi fik i løbet af en dag, fortalte hun.
For hende er det nærmest uvirkeligt at tænke tilbage på den dag, hvor hun og de andre gik ned i beskyttelsesrummene under stålværket:
- Vi blev forsikret om, at der var et velbygget beskyttelsesrum. Vi regnede med, at det bare skulle vare to-tre dage. Men vi har været der siden 24. februar, fortæller hun.