101 civile nåede ud fra stålværk, før kampene begyndte igen
Russerne har genoptaget angrebet på den sidste ukrainske forsvarsstilling i byen Mariupol, efter at det lykkedes at gennemføre en våbenhvile tirsdag.
Tirsdag er 101 civile kommet til byen Zaporizhzhia, efter søndag at være blevet evakueret fra det belejrede stålværk Azovstal i Mariupol, før den skrøbelige våbenhvile omkring værket brød sammen og blev afløst af voldsomme angreb på de tilbageværende ukrainske soldater.
- De 101 mennesker var langt om længe i stand til at forlade beskyttelsesrummene under Azovstal-stålværket og se dagslys for første gang i to måneder, siger FN’s landekoordinator for Ukraine, Osnat Lubri.
FN har stået for evakueringen sammen med det internationale Røde Kors.
I alt lykkedes det tirsdag ifølge nyhedsbureauet AP at evakuere 127 civile fra Mariupol, hvoraf de fleste altså var fra stålværket, skriver nyhedsbureauet AP.
Voldsomt bombardement
Efter evakueringen er der meldinger om, at russerne har genoptaget deres angreb på stålværket.
Ifølge Mykhailo Vershinin, der er ukrainsk politichef i byen, er de russiske soldater ”begyndt at storme værket flere forskellige steder”.
Det sker efter voldsomme russiske bombardementer af stålværket natten igennem fra fly og artilleri, fortæller en af cheferne for de indesluttede soldater på værket, den næstkommanderende for det højrenationalistiske Azov-brigade, Sviatoslav Palamar.
Det russiske Forsvarsministerium siger til gengæld, at de ukrainske soldater har misbrugt våbenhvilen til at indtage nye skydestillinger, og at det er disse nye stillinger, som russerne nu er gået i gang med at tilintetgøre.
Modstridende meldinger
Det er reelt umuligt at vide, hvad der er rigtigt og forkert i de mange modsatrettede meldinger fra Mariupol, siger TV 2s korrespondent i Ukraine, Rasmus Tantholdt:
- Russerne er tilsyneladende gået i gang med et større angreb med jagerfly, missiler, raketter og tungt artilleri. Og muligvis også med kampvogne, der nærmer sig stålværket. Men russerne siger et, ukrainerne siger noget andet, så det er svært at blive klog på, siger han.
Han er dog ikke i tvivl om, at russerne meget gerne vil have nedkæmpet den sidste modstand i Mariupol, så de kan erklære byen for endeligt erobret.
Det vil ikke mindst have betydning for den russiske præsident, Vladimir Putin, der har brug for en sejr at fremhæve, når Rusland 9. maj fejrer den store nationale festdag, der markerer Sovjetunionens sejr over Nazityskland og afslutningen på Anden Verdenskrig.
- Så kan han sige, at ”vi har indtaget Mariupol”. Byen er den største knast, det er en stor by i Donetsk-regionen, og så er man i hvert fald et stykke af vejen, siger Rasmus Tantholdt.
Beskyttelsesrum under værket
Den strategisk vigtige havneby ved Det Azovske Hav har været under russisk angreb næsten siden krigens start.
De ukrainske soldater i byen har forsvaret sig indædt, men er efterhånden trængt sammen på det enorme stålværk, der ligger midt i byen med et virvar af fabriksbygninger, tunneler og underjordiske beskyttelsesrum, der gør det uhyre vanskeligt for russerne at angribe og erobre.
Sammen med de ukrainske soldater har der befundet sig et ukendt antal civile, som man længe har forsøgt at få evakueret fra værket.
- Tallet for, hvor mange civile der befinder sig på værket, har svinget meget. Der er også meget propaganda fra ukrainsk side. Nogle har sagt 1000, andre har sagt 2000. Nu viser det sig, at der måske er et par hundrede tilbage, siger Rasmus Tantholdt.
De ukrainske myndigheder siger, at man stadig vil forsøge at få evakueret de sidste civile fra værket trods kampenes genopblussen.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at slå angrebet tilbage. Men vi opfordrer samtidig til en omgående indsats for at få evakueret de civile, der stadig befinder sig på værket, og få dem bragt i sikkerhed, siger den ukrainske vicepremierminister, Iryna Vereshchuk.