Rusland invaderer Ukraine

Russisk minister: Våbenleverancer til Ukraine er legitime mål

I denne uge ramte russiske missiler jernbanenettet, som Ukraine bruger til at flytte vestlige våben til Donbass.

Enhver våbenleverance til Ukraine er et legitimt mål for Rusland.

Sådan lyder det fra den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov i et tv-interview med den arabiske tv-station Al Arabiya, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.

- Fordi de våben bliver overleveret til regimet, som fører krig mod sin egen befolkning, mod civile i landets østlige del, forklarer han.

Siden Ruslands invasion i Ukraine har flere lande – heriblandt Danmark - sendt våben afsted til Ukraine. Senest er den ukrainske hær begyndt at tage "NATO-våben" som artillerikanoner af typen haubitser i brug i krigen mod Rusland.

Rusland angiber jernbanenet

Mandag angreb russiske styrker den infrastruktur, som Ukraine bruger til at flytte udenlandske våben til Donbass-regionen.

Det oplyser det russiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Her ødelagde en række russiske missiler nemlig blandt andet seks jernbanefaciliteter. Også et våbendepot i nærheden af Slavyansk i Donbass blev ramt.

Tidligere samme dag oplyste den ukrainske militærkommando, at Rusland forsøgte at bombe jernbanenettet for at forhindre våbenleverancer.

- For at gøre det, fokuserer de angreb på jernbaneknudepunkter, skrev kommandoen ifølge Reuters i et facebookopslag.

Jernbanenettet bruges dog også af civile, når de bevæger sig mellem landets store byer eller forsøger at flygte fra krigen. Tidligere på måneden mistede 50 civile livet i et angreb på togstationen i Kramatorsk.

USA: Vi vil se Rusland svækket

Angrebene mandag kom samme dag, som de amerikanske udenrigs- og forsvarsministre mødtes med ukrainske topfolk i Kyiv.

Her lovede yderligere militærstøtte for hundredvis af millioner dollars, skriver Politico.

- Vi vil se Rusland svækket i en grad, så de ikke kan gøre den slags ting, de har gjort under invasionen af Ukraine, forklarede forsvarsminister Lloyd Austin.

Onsdag bad USA's præsident, Joe Biden, Kongressen om yderligere 33 milliarder dollar til at støtte Ukraine. Det svarer til cirka 234 milliarder kroner.

Heraf skal 20 milliarder dollar - cirka 142 milliarder kroner - gå direkte til våben, ammunition og øvrig militær hjælp til ukrainerne. 60 milliarder kroner skal gå til at støtte den ukrainske regering økonomisk under krigen.

Danmark donerer flere våben

I sidste uge annoncerede statsminister Mette Frederiksen også, at Danmark donerer våben for yderligere 600 millioner kroner til Ukraine.

Dermed er det danske militære bidrag samlet set oppe på mere end én milliard kroner.

- Er det nok, hvad vi gør? Det korte svar er nej. Så længe der er krig i Ukraine, er det ikke nok, hvad vi gør, sagde Mette Frederiksen blandt andet.

Danmark har sammen med andre lande som Tyskland, Italien, Holland og USA sendt et stort antal Stinger-missiler til det krigsplagede land.

De kan affyres fra soldatens skulder eller fra et stativ og virker ved at bruge infrarøde sensorer til at forsvare sig mod helikoptere og lavtflyvende kampfly.