De kommende uger vil Rusland formentlig fortsat forsøge fremrykning. Men snart kan det være Ukraine, der er i offensiven.

I denne uge blev V-ordet brugt for første gang af USA’s forsvarsminister, Lloyd Austin, om krigen i Ukraine. "V" for at vinde. Ifølge Austin, deler USA og dets allierede Ukraines tro på, at de kan vinde over Rusland. Derfor vil Ukraine få den støtte, der skal til. Det gælder ikke mindst kraftigere våben.

Austins opsigtsvækkende udtalelser faldt ved møder i Polen og på Ramstein-luftbasen i Tyskland, efter at han og USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, havde besøgt Kyiv.

Svaret fra Rusland kom få timer senere.

Først udtalte Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, at USA’s og NATO’s engagement kan starte en Tredje Verdenskrig, mens Ruslands præsident, Vladimir Putin, advarede om, at Rusland vil besvare trusler med lysets hast ved hjælp af våben, "som ingen andre kan prale af".

Nøje planlagt

Austins brug af V-ordet var utvivlsomt nøje planlagt, og truslerne fra Putin og Lavrov var forventede.

USA’s politik er ændret fra at spille på uafgjort – det vil sige hjælpe Ukraine med at forsvare sig selv – til at gå efter at vinde. Det har ligget i kortene siden NATO’s udenrigsministermøde for tre uger siden.

De mulige russiske reaktioner på ændringen har utvivlsomt været genstand for grundig analyse i blandt andet Det Nationale Sikkerhedsråd. Det gælder også såkaldte war games, hvor beslutningstagerne bliver stillet over for de mulige reaktioner og scenarier.

Der er tre overordnede årsager til, at USA nu aktivt spiller på, at Ukraine skal vinde.

For det første er det, hvad Ukraines regering ønsker. For det andet har USA konkluderet, at Rusland er svækket, og at Ukraine rent faktisk kan vinde.

Og for det tredje har USA opgivet, at der kan opnås en acceptabel og holdbar fred, før Rusland bliver tilført afgørende nederlag på slagmarken. En aftale med Putin-regimet inden det punkt ville sandsynligvis blive udnyttet til at angribe Ukraine (og muligvis andre nabolande) hårdere i fremtiden. Derfor har USA konkluderet, at den samlede risiko ved at melde klart ud og øge den militære støtte er mindre end ved fortsat at spille på uafgjort.

Risikoen for eskalering kan ikke afskrives, men den er lav

Selvom USA vurderer, at sikkerhedsrisikoen samlet set er mindst ved at øge støtten, er der en risiko for eskalering. Det kan enten være, hvis Rusland fremprovokerer en bredere krig eller anvender masseødelæggelsesvåben.

USA må have konkluderet, at der er en lav sandsynlighed for begge scenarier. Ingen har formentlig det fulde billede af Putins hensigter, ej heller USA. Grundlæggende er det dog givetvis vurderingen, at Putin er rationel. Hverken han eller hans håndlangere bliver vurderet som selvmordskandidater.

De er klar over, at de ikke kan håndtere en bredere konventionel krig, hvor NATO bliver involveret. De er også klar over, at hvis de anvender et eller flere taktiske atomvåben i Ukraine, vil det sandsynligvis også betyde deres styres endeligt. De er blandt andet afhængige af Kinas stiltiende accept af krigen i Ukraine, og selvom Kina strækker sin tålmodighed langt, vil det at anvende taktiske atomvåben sandsynligvis være en rød linje.

Den maksimale eskalering er strategiske atomvåben mod Europa og/eller USA. Det ville indlysende være selvmord og betyde udslettelse, hvilket det russiske regime er klar over.

Hvordan tackler USA de russiske reaktioner?

Det er sandsynligt, at USA, inden Austin anvendte V-ordet, har forberedt at kommunikere klart og tydeligt til Rusland gennem diplomatiske kanaler. Den kommunikation kan for eksempel omfatte, at USA og NATO fortsat ikke vil involvere sig direkte i krigen i Ukraine, at Ukraine, ifølge FN’s Charter, har fuld ret til at forsvare sit anerkendte territorium, at Rusland ikke skal føle sig truet, da NATO-våbnene kun vil blive anvendt i Ukraine, og at Rusland kan få fred, hvis de trækker våben og soldater ud af Ukraine.

Intet af dette er selvsagt nyt for Rusland, men det nye er, at Rusland nu står over for en troværdig konventionel trussel i Ukraine.

Krigslykken i Donbas og Sydukraine vil vende

Som sagt er en af forudsætningerne for USA’s nye politik, at det er realistisk, at Ukraine kan vinde krigen.

De kommende dage og sandsynligvis også et par uger endnu er det min vurdering, at vi fortsat vil se Rusland gå langsomt fremad flere steder på slagmarkerne.

Fremrykningen sker ved hjælp af voldsom og destruktiv artilleribeskydning. Inden der er gået en måned, vil Ruslands tab af soldater og materiel samt forsyningssituationen sandsynligvis føre til, at det russiske pres aftager, og Ukraine vil begynde at presse de russiske styrker.

Der er jokere i forhold til det kortsigtede scenarie. Det kunne for eksempel være, hvis Ukraine laver en eller flere fejl i deres forsvarskamp. De har hidtil i krigen været dygtige til den del, men det russiske pres, navnlig i det nordlige Donbas, efterlader kun en meget lille fejlmargin. Et afgørende russisk gennembrud og omringning af ukrainske styrker kan ikke afskrives.

En joker i Ukraines favør ville være, hvis de har styrken til at lancere et effektfuldt modangreb mod for eksempel Kherson eller Mariupol. Ruslands styrker står relativt tyndt i det store område, og et markant modangreb ville skabe kaos. Flere ukrainske operationer bag de russiske linjer de seneste dage er muligvis et forvarsel.

Overordnet set giver "V-ordet" mening. Det er sandsynligt, Ukraine vinder. Spørgsmålet er, hvordan at vinde vil komme til at se ud, og hvor lang tid det vil tage. Det vil vi blive klogere på, de kommende uger.