Rusland invaderer Ukraine

Russisk oberst forklarer, hvorfor krigen i Ukraine ikke er en krig

Trods to måneder med bombninger og kampe i Ukraine vil Rusland fortsat ikke ændre sin betegnelse for begivenhederne. Her er forklaringen.

Der findes stadig ét land, som aldrig nævner krigen i Ukraine.

For der er slet ikke nogen krig, ifølge Rusland.

Lige siden Ruslands præsident, Vladimir Putin, 24. februar annoncerede en "særlig militæroperation" i Ukraine, har russerne stædigt holdt fast i netop dén formulering.

Den russiske regering har ligefrem gjort det forbudt at bruge ord som "krig", "invasion" eller "angreb" om begivenhederne i nabolandet.

Det er, selvom at russerne har massebombet ukrainske byer fra luften, at landene har bekæmpet hinanden med skydevåben, kampvogne og artilleri, og at tusindvis af ukrainske civile, ukrainske soldater og russiske styrker meldes dræbt.

Så hvordan kan Rusland fortsat holde fast i sin udlægning og nægte, at der er tale om krig?

Ifølge en russisk militærekspert, er svaret helt ligetil.

Den principielle forskel

Konstantin Sivkov har rang af oberst i Ruslands militær, fungerer som militæranalytiker i russiske medier, og så er han ansat som vicepræsident ved Ruslands Akademi for Missil og Artillerividenskab, der er oprettet af Vladimir Putin.

TV 2 har taget kontakt til ham for at få en forklaring på, hvorfor russerne fortsat mener, at der er tale om en særlig militæroperation og ikke en krig.

Ifølge Sivkov, handler det i bund og grund om, at det afgørende ikke er begivenhederne på jorden i Ukraine, men alt det udenom.

- Den principielle forskel mellem en krig og en særlig militæroperation er, at når en krig starter, afbrydes de juridiske, økonomiske og finansielle forbindelser med modstanderlandet. Det er helt normalt, forklarer russeren.

Og det er ikke sket i tilfældet med Ukraine, tilføjer han.

Ikke en altomfattende krig

Obersten henviser til, at der fortsat transporteres russisk gas til Europa gennem Ukraine, og at Rusland betaler Ukraine for at lede gassen videre.

Derudover fremhæver han, at Rusland tager imod ukrainske flygtninge.

- Det vil sige, at sådan en altomfattende krig – altså en krig i fuld målestok – med fuldstændig afbrydelse af forbindelser, det er der ikke tale om mellem Rusland og Ukraine, siger Konstantin Sivkov.

- Der er kamphandlinger. Men en lang række områder af humanitær og økonomisk karakter fungerer stadig som i fredstid. Derfor kan jeg sige, at det ikke er en altomfattende krig, men en særlig militæroperation, forklarer han.

Den russiske militæranalytiker understreger, at han i interviewet med TV 2 udtaler sig på egne vegne og altså hverken på vegne af forskningsakademiet eller den russiske regering.

Begrebet krig

Herhjemme kender Steen Kjærgaard, der er major og militæranalytiker på Forsvarsakademiet, ikke til den russiske eksperts definition på krig.

- Det kan godt være, at man arbejder med det på den måde i Rusland, men jeg har aldrig hørt om det, siger han.

Ifølge Steen Kjærgaard, findes der dog ikke en egentlig definition på begrebet "krig".

Med henvisning til Genevekonventionen og FN-pagten vil fagfolk normalt i stedet forholde sig til, hvorvidt der mellem to eller flere stater eksisterer "en væbnet konflikt".

- Det er den eneste definition, der er. Begrebet krig er en konstruktion, siger han.

Juridisk set kræver begrebet krig en officiel krigserklæring, som man med oprettelsen af FN har forsøgt at tage ud af anvendelse siden Anden Verdenskrig.

Stater har dog fortsat ret til at indlede krigshandlinger under de begrænsede betingelser for selvforsvar, som er beskrevet i FN-pagtens artikel 51.

Fastholder operationens endemål

Da Rusland 24. februar indledte sin invasion af Ukraine, lød begrundelsen, at russerne ville "beskytte" Donbas-regionen i det østlige Ukraine og "afnazificere" nabolandet – vel at mærke selvom Ukraine ikke er ledet af et nazistisk styre.

De russiske styrker angreb fra alle sider, men efter en måneds kampe trak de sig tilbage fra flere fronter og meddelte, at de nu ville koncentrere indsatsen om at befri Donbas. Senere har en ny udmelding peget i retning af, at russernes mål nu er kontrol over hele det østlige og sydlige Ukraine.

TV 2 har spurgt Konstantin Sivkov, hvad der egentlig er Ruslands endemål med "militæroperationen".

Hertil svarer russeren, at det fortsat er at "afnazificere Ukraine", og at man gør det ved at gå hele vejen til den polske grænse.

Det lyder som en stor mundfuld, i og med at russerne ikke var i stand til at indtage Kyiv og måtte trække sig tilbage, samtidig med at der rapporteres om store tabstal på russisk side.

Her lyder forklaringen fra Sivkov, at den russiske hær kun vil vokse sig større i takt med "befrielsen" af ukrainske områder, fordi den delvist vil bestå af "befriede" ukrainere, som vil kæmpe sammen med de russiske styrker.

- En betydelig del af de styrker, der vil kæmpe på russisk side som en del af de russiske tropper, vil være lokale ukrainere. For dem, der regner sig for at være ukrainere, er vores folk – sovjetiske folk fra samme land – og de husker, hvordan vi levede sammen, siger han.

En forudsigelse, der indtil videre dog ikke synes at holde stik.