Rusland invaderer Ukraine

Eksperter har nærstuderet Ruslands missiler, og deres fund bør bekymre både russerne og Vesten

Krigen i Ukraine har givet forskere fra Vesten adgang til ny viden om nogle af de avancerede russiske våben.

Rusland har siden krigens begyndelse ladet missiler regne ned over mål i Ukraine.

Men det er ikke dem alle, der er endt med eksplosioner og ødelæggelser.

De ukrainske styrker har løbende fundet adskillige ueksploderede missiler, som det er lykkedes at sikre.

Hertil kommer en stor mængde avancerede russiske våbensystemer, kampvogne, kommunikationsværktøjer og køretøjer, som ukrainerne også har erobret i krigens første måneder.

Tilsammen indeholder de en skatkiste af oplysninger om russernes våben, som Vesten nu får indsigt i.

De to erfarne britiske militærforskere Jack Watling og Nick Reynolds fra den militære tænketank Rusi har allerede været i Ukraine, hvor de har fået lov til at undersøge teknologien i de russiske våben.

Og, ifølge forskerne, er der ét gennemgående mønster, skriver de i en ny rapport:

Nærmest samtlige af Ruslands moderne militære systemer er afhængige af komponenter og teknologi, der er importeret fra vestlige lande.

Noget, der bør vække anledning til bekymring i Rusland såvel som Vesten, ifølge forskerne.

Vestlige dele er afgørende

Rusi-forskerne har blandt andet fået lov til at kigge nærmere på Iskander-missilsystemet og de tilhørende ballistiske og krydsermissiler, som længe har været et af Ruslands prestigeprojekter.

Forskerne fremhæver i rapporten krydsermissilet 9M727 som et af Ruslands mest avancerede våbensystemer.

Men de konstaterer, at alt fra sensorer og printplader til centrale dele i missilhovedet er produceret af amerikanske virksomheder.

Det samme gør sig gældende for et af russernes vigtigste præcisionsvåben, de guidede 300 mm-raketter af typen 9M949, mens også krydsermissiler af typen Kalibr og Kh-101 samt Tor-M2 antiluftsystemet er afhængige af vestlige dele.

Derudover har forskerne i samarbejde med Ukraines efterretningstjeneste kunnet konstatere, at de russiske styrkers militærradioer reelt fungerer takket være elektroniske komponenter produceret i USA, Tyskland, Holland, Sydkorea og Japan.

Den russiske knibe

Det vides ikke, præcis hvor mange missiler Rusland allerede har affyret mod Ukraine under krigen.

Men i takt med at krigen er trukket ud, og at den ikke er blevet den hurtige operation, som russerne havde håbet, er lagrene ved at blive tømt.

Det har fået det amerikanske forsvarsministerium til at konkludere, at Rusland kan blive nødt til spare på brugen af de mest avancerede våben.

Et problem, der forværres for Rusland som følge af de mange vestlige sanktioner mod landet, påpeger de to britiske Rusi-forskere i deres rapport.

- Uden en sikker forsyningskæde til at fremstille flere er russerne nødt til at beholde en stor del af lagrene, hvilket ville begrænse deres evne til at angribe Ukraine i de kommende måneder. De russiske militærindustrier står over for et problem, for Ruslands nyeste våben er stærkt afhængige af kritiske specialkomponenter fremstillet i udlandet, skriver de.

Vesten kan ramme Rusland

Rusland er selvsagt bekendt med problemet.

I marts nedsatte Ruslands præsident, Vladimir Putin, en særlig komité, som skulle undersøge muligheden for at producere noget af den nødvendige teknologi i Rusland eller at skaffe den via "venligtsindede" lande.

Men Rusi-rapporten konkluderer, at mange af de vestlige komponenter ikke bare kan erstattes af dele fra producenter i for eksempel Rusland, Kina eller Indien.

Derfor påpeger Watling og Reynolds, at Vesten vil kunne bremse Ruslands militære produktion med en endnu strammere styring af, hvem der får adgang til elektronikdelene.

- For at opnå dette skal vestlige lande foretage en grundig gennemgang af, hvor deres virksomheder bevidst eller uforvarende forsyner Rusland og afskære disse kanaler, skriver de britiske forskere.

Det kan dog vise sig nemmere sagt end gjort. Og heri består bekymringerne for Vesten.

Svært at lukke ned

Rusi-rapporten konkluderer, at Rusland har indkøbt en stor andel af den vestlige teknologi helt lovligt.

Det er såkaldt dual-use-teknologi, som er betegnelsen for systemer, der kan bruges både militært og i civile produkter.

Men der er også mange komponenter, som er fremstillet af producenter, som er underlagt hårde restriktioner om, hvem de må sælge til – og kun til militært brug i godkendte lande.

- Selvom de russiske våben er fyldt med vestligt producerede dele, er det ikke klart, hvorvidt producenterne vidste, at det russiske militær var slutmodtageren. Rusland har etableret mekanismer til hvidvaskning af disse genstande gennem tredjelande, står der i rapporten.

Hvis Vesten vil sikre sig, at Rusland ikke får adgang til delene, kan de derfor blive nødt til at afskære salg til lande som Indien, hvor delene i nogle tilfælde skal bruges til civile formål.

Advarer om risiko for rumstation

Derudover har Vesten også et andet problem.

Russerne har hidtil benyttet det russiske rumfartsprogram til at omgå de vestlige sanktioner, da mange af computerdelene i de russiske missiler er blevet købt med henvisning til, at de skulle benyttes i rumprogrammet.

Og Rusland er parat til at bruge afpresning for at holde disse forsyningskanaler åbne, konkluderer de britiske forskere.

Det sker med henvisning til tidligere udtalelser fra russerne, hvor de advarede om, at sanktioner mod rumagenturet kunne få konsekvenser for den internationale rumstation, ISS, der er et samarbejde mellem blandt andet USA og Rusland.

I værste fald kan rumstationen styrte ned, lyder advarslen fra russerne.