Rusland invaderer Ukraine

Russisk depot med 20.000 tons gammelt sprængstof skaber frygt i Moldova

På en russisk base i det østeuropæiske land Moldova ligger mange tusind tons gammel ammunition. Nu beskyldes Ukraine for at skyde med skarpt mod det.

Der ligger over 30 militærbarakker på en mark vest for floden Dnestr i det østeuropæiske land Moldova.

Problemet er, at internationale observatører har været nægtet adgang til lageret i to årtier

Vitalie Marinuta, tidligere forsvarsminister i Moldova

Pigtrådshegnet omkring barakkerne er højt, og barakkerne står med store mellemrum, for her opbevares en af de største mængder ammunition i Europa på ét sted.

Inde bag hegnet holder russiske soldater vagt over det eksplosive lager, som er et levn fra Sovjetunionens sammenbrud.

Der er formentlig op mod 20.000 tons gammelt krudt og sprængstoffer – altså en samlet sprængkraft, der svarer til atombomben over Hiroshima. Ifølge den russiske tv-kanal RT er over halvdelen af ammunitionen i så dårlig forfatning, at det stort set er umuligt at flytte den. De ældste effekter er fra 1950'erne.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har gentagne gange advaret om, at depotet udgør en stor sikkerhedsrisiko, og efter eksplosionen i Beirut i 2020 advarede Moldovas daværende forsvarsminister, Vitalie Marinuta, om, at lageret udgjorde en lignende risiko.

- Problemet er, at internationale observatører har været nægtet adgang til lageret i to årtier, sagde Vitalie Marinuta dengang.

Nu er ammunitionsdepotet i den lille by Kolbasna blevet aktuelt igen.

Hvem skyder?

To kilometer længere nede ad den grusvej, som forbinder lageret med omverdenen, ligger grænsen til det vestlige Ukraine.

Og 27. april 2022 blev Ukraines militær beskyldt for at skyde mod depotet.

At ukrainere og russere skyder på hinanden er ikke usædvanligt i disse dage, men det gigantiske depot ligger i et land, der slet ikke deltager i krigen.

På sociale medier beskylder brugere, der har sympati for Rusland, Ukraine for at ville sprænge depotet i luften.

Og netop her kan en eksplosion få store konsekvenser.

Depotet ligger nemlig i området Transnistrien, hvor der er frygt for, at Rusland planlægger at udvide den krig, som netop nu er i gang i Ukraine.

Transnistrien var oprindeligt en del af Moldova, men det løsrev sig med russisk hjælp efter en krig i 1992.

I dag er Transnistrien i realiteten et selvstændigt land, selvom det ikke anerkendes af det internationale samfund.

Området har sin egen regering, der er venner med præsident Vladimir Putins Rusland, og det var Transnistriens indenrigsministerium, der onsdag beskyldte Ukraine for at angribe våbendepotet.

- Klokken 8.45 om morgenen 27. april blev der affyret skud fra ukrainsk territorium i retning af landsbyen Cobasna. Der er endnu ikke modtaget information om ofre. Husk, at der er et våbenlager i Cobasna. Ifølge eksperter er det det største i Europa, skriver ministeriet på sin hjemmeside.

Indenrigsministeriet i Transnistrien citeres samtidig for, at flere droner har været i aktion over depotet, og at de kom fra Ukraine.

Beskyldninger mod Ukraine

Meddelelsen fra indenrigsministeriet kommer dagen efter, at Transnistriens præsident, Vadim Krasnoselsky, beskyldte Ukraine for at stå bag flere terrorangreb i sit land.

Mandag aften ramte en række eksplosioner Tiraspol, der fungerer som hovedstad i den selverklærede republik. Ifølge lokale myndigheder blev en bygning, hvor Transnistriens ministerium for statssikkerhed holder til, beskudt med raketstyr.

Myndighederne i Tiraspol har offentliggjort en video, hvor man kan se to mænd skyde mod bygningerne.

Tidligt tirsdag morgen blev to radioantenner, hvis opgave var at videresende russisk radio til området, ødelagt som følge af nye eksplosioner. Ingen personer kom til skade, ifølge indenrigsministeriet i Transnistrien.

Efter eksplosionerne sagde præsident Vadim Krasnoselsky, at nogen forsøger at trække Transnistrien og Moldova ind i konflikten mellem Rusland og Ukraine.

- Lad ikke Moldova blive trukket ind i en aggression mod Transnistrien, lød det fra Vadim Krasnoselsky.

En ny front?

I skrivende stund er det ikke muligt at sige med sikkerhed, hvem der står bag angrebene i Transnistrien.

Men det har ført til frygt for, at Rusland planlægger at åbne en ny front der.

Eksempelvis Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd, har denne frygt.

- Transnistrien bør ikke bruges som en trojansk hest, der optrapper spændingerne i regionen yderligere, skriver han på Twitter.

I såvel Moldova som Ukraine er der frygt for, at Rusland kan benytte beskyldningerne mod Ukraine som påskud til en aktion i Transnistrien.

I sidste uge sagde den russiske generalmajor Rustam Minnekayev, at Rusland går efter at erobre det sydlige Ukraine, så russerne dermed får adgang til Transnistrien, hvor der ifølge generalen er "beviser for overgreb mod den russisktalende befolkning".

De falske sms'er

Og måske er russerne allerede i gang.

Det mener Ukraines forsvarsministerium, som beskylder den russiske sikkerhedstjeneste FSB for at stå bag angrebene i Transnistrien.

- Denne sag er tydeligvis én i en række provokationer, der er organiseret af FSB med henblik på at skabe panik og en antiukrainsk stemning, skriver ministeriet på sin hjemmeside.

Samtidig oplyser ukrainerne, at folk i Transnistrien er begyndt at modtage falske sms-beskeder med Ukraines militær som afsender.

De falske beskeder lyder ifølge ukrainerne således:

- Ukraines sikkerhedstjeneste anbefaler, at civile evakueres til sikre områder. Vi forsikrer jer om, at Ukraines væbnede styrker ikke vil skade civile, men folk, som bliver i byerne, vil blive set som sabotører og elimineret uden varsel.

Ukraines forsvarsministerium tager på sin hjemmeside kraftigt afstand fra beskederne.

- Vi noterer, at staten Ukraine intet har at gøre med denne og lignende provokationer. Sådanne falske nyheder og hændelser, der sandsynligvis vil ske i Transnistrien, er intet andet end en provokation mod Ukraine og Moldova fra Ruslands sikkerhedstjenester, skriver ministeriet.

Den russiske enklave

Hvis ukrainerne har ret, kunne det godt se ud som om, at Rusland forbereder sig på en eller anden form for aktion i Transnistrien.

- Vi følger situationen tæt, og nyhederne giver årsag til bekymring, sagde Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, da han tirsdag blev spurgt om eksplosionerne i enklaven.

Men hvorfor er Transnistrien overhovedet interessant for Rusland?

Et hurtigt kig på et kort afslører, at Transnistrien har en over 400 kilometer lang grænse op mod det vestlige Ukraine.

Lige nu er størstedelen af den russiske hær optaget af kampe i det sydlige og østlige Ukraine, og det er usikkert, om Rusland kan erobre så meget land, at der skabes en direkte forbindelse til Transnistrien.

Men hvis det lykkes, vil de russiske soldater formentlig få en bedre modtagelse end i Ukraine.

En stor del af befolkningen i området taler russisk, enklaven fører Sovjetunionens hammer og segl i sit flag, og separatisterne har en statue af den tidligere sovjetiske statsleder Lenin stående foran parlamentsbygningen i hovedbyen Tiraspol.

Da den tidligere sovjetrepublik Moldova blev uafhængig efter Sovjetunionens fald, vendte landets regering og det rumænsktalende flertal sig mod vest, mens det russisktalende mindretal på floden Dnestrs østlige bred vendte sig mod øst.

I 1992 udbrød der borgerkrig i Moldova, og Transnistrien, der har cirka 470.000 indbyggere, løsrev sig med hjælp fra Ruslands militær.

Efter Moldovas nederlag lod Rusland cirka 1500 soldater blive i området og udnævnte dem til "fredsbevarende styrker".

I 2006 blev der afholdt en folkeafstemning i området. Afstemningen blev ikke overvåget af internationale observatører, og den er ikke anerkendt af det internationale samfund. Da den var slut, sagde Transnistriens selvproklamerede regering, at 97,1 procent af vælgerne havde stemt for uafhængighed.

I dag har Transnistrien sin egen møntfod og regering.

Sproget er russisk, skolebørnene undervises i det kyrilliske alfabet, og området nyder godt af gratis gas fra Rusland.

Antallet af russiske soldater i selve Transnistrien er i øjeblikket indhyllet i krigens tåger. Der nævnes tal fra 1500 til 13.000, og hvis området inddrages i krigen, kan Rusland potentielt bruge Transnistrien til at presse Ukraine på endnu en front.

Ukraines militær oplyste mandag på Facebook, at de russiske styrker i Transnistrien ifølge ukrainernes efterretninger er blevet sat i fuldt kampberedskab, men der oplyses ikke, hvor mange der er tale om.

Og hvilken rolle det enorme ammunitionsdepot i Cobasna får, hvis Rusland blander sig, har vi endnu til gode at se.