Bidens beslutninger siden Ruslands angreb på Ukraine har været populære, men præsidentens egen opbakning halter fortsat markant bagefter.

- Putin er aggressoren. Putin valgte denne krig. Og nu vil han og hans land bære konsekvenserne.

Sådan lød det i en tale fra USA's præsident, Joe Biden, kort efter at Rusland havde indledt sin invasion af Ukraine.

Og den amerikanske præsident valgte ganske rigtigt ikke krigen. Men Ruslands præsident, Vladimir Putins, beslutning har gjort, at der nu kan drages paralleller mellem Biden og Putins forhold til en berømt troldmand.

Forbundne skæbner

Uanset hvordan man vender og drejer det, blev Joe Bidens politiske skæbne 24. februar 2022 bundet sammen med Vladimir Putins. Ikke fordi Joe Biden ønskede det, men fordi Vladimir Putin valgte krigen.

Det lyder martialsk, men rammer politisk plet. For det er nærmest umuligt at forestille sig et scenarie, hvor både Joe Biden og Vladimir Putin kommer politisk helskindet ud af krigen i Ukraine.

Eller for at citere profetien fra 'Harry Potter og Fønixordenen' om den unge troldmand og Voldemorts skæbner:

- Ingen kan leve, mens den anden overlever.

Fra corona- til krigspræsident

Hvis man skulle have forestillet sig ét scenarie, som Joe Biden ville undgå, da han fik nøglerne til Det Hvide Hus 20. januar 2021, så var det netop at blive krigspræsident. Biden havde under valgkampen lovet en tilbagevenden til normale og mindre tumultariske tilstande end under Donald Trump.

Dengang var en tilbagevenden til normalitet i høj grad forbundet med at nedkæmpe og lære at leve med coronapandemien.

Der skal sættes handling bag Bidens berømte ord fra Polen, hvis amerikanerne skal synes, at deres præsident er hård nok

Mirco Reimer-Elster

Små 500 dage efter indsættelsen må man konstatere, at mens der er kommet retorisk ro på, vil det være synd at tale om normale tilstande. Inflationen befinder sig på det højeste niveau i 40 år, og corona er endnu ikke noget, man i USA omtaler i datid. Til gengæld har man siden 24. februar været nødsaget til også at tale om krig i nutid.

Coronapræsidenten er med andre ord nu primært blevet en krigspræsident.

Populære beslutninger fra en upopulær præsident

Sidder man i Det Hvide Hus, må det være frustrerende at være vidne til, at Biden i befolkningens øjne gør det rigtige i forhold til de overordnede politiske beslutninger, men alligevel ikke høster frugten.

Sanktioner mod Rusland, militær og økonomisk støtte til Ukraine, flere amerikanske soldater til Østeuropa – og samtidig ingen amerikanske soldater til Ukraine – er alle sammen populære politiske beslutninger.

Alligevel mener et klart flertal i den amerikanske befolkning samtidig ikke, at præsidenten er hård nok over for Rusland.

Handling bag ordene

Billedet af en svag præsident er med andre ord ikke forsvundet, to måneder efter at Ruslands angreb på Ukraine begyndte. Joe Biden lader godt nok til at være gået cirka 1 procentpoint frem i meningsmålingerne i det tidsrum, men det er selvsagt umuligt at sige, i hvor høj grad det skyldes indsatsen som krigspræsident.

Til gengæld kan man med sikkerhed konkludere, at den lille fremgang ikke ændrer noget ved, at Bidens opbakning i befolkningen på nu cirka 42 procent mildest talt ikke er særlig høj.

Meget tyder derfor på, at der skal sættes handling bag Bidens berømte ord fra Polen om Vladimir Putin: "For guds skyld, denne mand kan ikke blive ved magten", hvis amerikanerne skal synes, at deres præsident er hård nok.