Rusland invaderer Ukraine

NATO's svageste punkt er truet, siger tidligere NATO-rådgiver

Moskva har været mere risikovillig, end analytikere troede. Men det kniber med russernes evne til at angribe Baltikum, siger dansk forsker.

Rusland er på vej til at vinde krigen i Ukraine, og det kan være ildevarslende for flere lande i Østeuropa.

Sådan lyder analysen fra den amerikanske professor John R. Deni, som forsker ved USA’s krigsuniversitet og gennem otte år har været rådgiver for de øverste NATO-chefer i Europa.

Derfor må NATO nu, siger han, forberede sig på at forsvare sit svageste punkt: Suwałki-korridoren.

Korridoren løber langs grænsen mellem Polen og Litauen og bruges af russerne til at transportere personer og varer mellem Hviderusland og den russiske Østersø-enklave, Kaliningrad.

- Når man kombinerer det, som sker i Ukraine, med Putins retorik om Østeuropa, så er det muligt at tolke det som, at han forsøger at skabe en landbro, siger Deni til svenske Aftonbladet og understreger, at det er hans egne – og ikke NATO’s – vurderinger.

Formålet med at indtage Suwałki-korridoren ville være at afskære de baltiske lande fra at være landfaste med resten af NATO’s medlemsstater.

En omringning af Baltikum

At russerne ville ønske at isolere Estland, Letland og Litauen, kan der være flere hensigter med, forklarer den danske seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Københavns Universitet.

Det kunne eksempelvis være at presse Vesten væk fra det russiske nærområde, at hævde en historisk ret over regionen eller at teste NATO’s artikel 5 – den såkaldte musketéred.

Til daglig forsker Kristian Søby Kristensen i vestlig sikkerhedspolitik, og han er ikke lige så bekymret for et russisk angreb i Østeuropa som sin amerikanske kollega.

Årsagen skal findes i Ruslands oprindelige begrundelse for at angribe Ukraine, lyder seniorforskerens analyse.

Er Europa mere truet nu end før?

Invasionen skete, fordi Rusland var bange for, at NATO ville komme for tæt på landets grænser, siger Kristian Søby Kristensen.

- Det indikerer for mig en russisk frygt for vestlig magt og en tro på, at NATO’s musketéred vil blive håndhævet, siger han.

Derfor vil det ikke give mening, at Rusland nu vil risikere at teste NATO’s artikel 5, lyder argumentet.

Artikel 5 tilskriver som bekendt, at et angreb på ét NATO-land betragtes som et angreb på alle.

Mener du, at truslen mod Europa er blevet større eller mindre efter invasionen af Ukraine?

- Truslen om et angreb afhænger af to faktorer: evnen og viljen. Russernes evne kan man stille spørgsmålstegn ved, fordi deres konventionelle styrker er mindre frygtindgydende, end vi havde troet.

- I forhold til viljen er det noget andet. Moskva har vist sig at være meget mere risikovillig, end jeg og andre analytikere havde forestillet os, de ville være, siger Kristian Søby Kristensen.

Samlet set vurderer han risikoen for et russisk angreb på et NATO-land som værende lille, men dog større end før krigen i Ukraine.

Kan NATO forsvare Baltikum?

Selvom NATO’s tilstedeværelse i Polen og de tre baltiske lande er øget siden Ruslands første invasion af Ukraine i 2014, mener den amerikanske professor John R. Deni ikke, at det er nok til at stå imod den russiske trussel.

NATO er i disse dage netop ved at gentænke sit forsvars- og afskrækningskoncept i Baltikum, fortæller Kristian Søby Kristensen.

Før bestod forsvaret i, at man placerede en masse små styrker fra forskellige NATO-stater i de østeuropæiske lande.

- Deres opgave var ikke at forsvare landene. Deres primære opgave var at dø, hvis de blev angrebet. På den måde ville Rusland eksempelvis slå spanske eller danske soldaterne ihjel og dermed trække de andre NATO-lande ind i konflikten. Logikken var, at det skulle afskrække russerne for at angribe.

Men efter krigen i Ukraine har tankegangen ændret sig i NATO, fortæller Kristian Søby Kristensen.

- Nu tænker man i retningen af, at et forsvar skal være stærkt nok til, at Rusland ikke ville kunne indtage landene. Det gælder hele grænseregionen – også Rumænien og Polen.

Tror du, at NATO lige nu kan forsvare de baltiske lande?

- Lige nu tror jeg godt, de kan, fordi Rusland har tømt for eksempel Kaliningrad for landtropper. Det er noget andet, hvis Rusland bliver færdig i Ukraine på et tidspunkt, siger Kristian Søby Kristensen.