Rusland invaderer Ukraine

Putin drømmer om at gentage stor sejr – ekspert kalder det et "desperat forsøg"

Der skal tre træk til, før russerne kan sejre i Donbas, skriver stor russisk avis.

En af Ruslands største aviser sammenligner de kampe, der lige nu finder sted i Ukraines Donbas-region, med en af Sovjetunionens vigtigste militære sejre under Anden Verdenskrig. Og ifølge avisen går vejen til endnu en succes gennem tre strategiske træk.

Et langt stykke hen ad vejen flugter historien godt med den nuværende russiske krigsfortælling, og strategien ser også ud til at være fornuftig nok. I hvert fald på papiret.

For flere steder knækker filmen, lyder det fra to danske eksperter, som TV 2 har talt med.

- Det her kan blive meget svært at udføre i praksis, siger Anders Puck Nielsen, der er militær forsker ved Center for Maritime Operationer.

To millioner soldater

Det er avisen Komsomolskaya Pravda, som er stærk Putin-støtte, der har bragt artiklen, som drager parallellen fra disse dages kampe til historiens største kampvognslag: slaget ved Kursk i 1943.

Dengang stod den russiske hær over for Hitlers specialtropper i et enormt slag, hvor tyskerne i en sidste stor strategisk offensiv forsøgte at omringe russerne i en "kedel". 6000 kampvogne og 2,2 millioner soldater deltog, hvoraf mere end 1 million blev dræbt eller taget til fange.

Efter 35 dages kampe kunne Sovjets soldater trække sig ud som sejrherrer.

Det er det samme, som russerne nu vil forsøge at gentage.

Vil "koge" ukrainske soldater

Militæranalysen gennemgår tre punkter, der er vejen til sejr i det østlige Ukraine. Det første træk, som allerede er i gang, drejer sig om at kortlægge ukrainernes placering og derefter sætte "massive luftangreb" ind.

Derefter skal russiske tropper omringe de ukrainske i en "kedel". Indtil nu har russerne kun angrebet fra øst, men på et kort i artiklen i Komsomolskaya Pravda er der tegnet russiske tropper på den vestlige side af Donetsk.

Og til sidst, via træk nummer tre, vurderer avisens militæranalytiker, at de russiske tropper kan skære "Donetsk-kedlen" i to dele for til sidst at "koge dem separat".

Den tredelte strategi er både velkendt og ret fornuftig, lyder det fra Anders Puck Nielsen, der er militærforsker ved Center for Maritime Operationer. For hvis ukrainerne bliver angrebet fra flere sider, er de nødt til at sprede sig og står på den måde svagere.

- Det er egentlig en udmærket russisk plan, og det er klassisk at bruge den her strategi med at koge eller slide fjenden ned i "kedlen". På mange måder er den åbenlys, siger Anders Puck Nielsen, inden han kommer med et "men".

- Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre, siger han.

Glemmer en af de helt store svagheder

Ifølge Anders Puck Nielsen er det blandt andet fremrykningen af fronter vest for ukrainerne, der kan vise sig at blive en udfordring, fordi russerne er nødt til at blotte sig selv på de længere distancer.

Det kan også blive et problem for russerne, at mange af soldaterne rykker til Østukraine efter mange ugers kampe andre steder i landet. I stedet for komplette enheder bliver der tale om et kludetæppe af tropper, der sandsynligvis er udmattede.

- Måske er de soldater ikke dem, der kæmper til det sidste, siger den militære forsker.

Derudover er en væsentlig ingrediens i strategen en, som Anders Puck Nielsen kalder "symptomatisk" for den russiske krigsførelse i den indtil videre otte uger lange krig i Ukraine.

- De tre træk er baseret på, at russerne formoder, at de har luftherredømmet – men det har de ikke, tværtimod kan de ikke flyve uden en del problemer. Det er en af russernes helt store svagheder, som viste sig helt fra begyndelsen af krigen, siger han.

Flugter med Putins retorik

Slaget ved Kursk er en russisk stolthed og en helteby, fortæller Jørgen Meedom Staun, der er lektor i international politik ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at Putin drømmer om, at det, der i russiske medier bliver kaldt "specialoperationen i Ukraine", bliver det nye Kursk.

- Det slag lægger sig på mange måder snorlige ud fra den propagandahistorie, russerne fortæller, siger Jørgen Meedom Staun.

Han hæfter sig især ved nutidens russiske krigsretorik, der handler om at "befri Ukraine" fra et nazistisk styre.

Selvom Putins påstande er blevet afvist af både Ukraine og Vesten, så passer historien om dengang, Hitlers soldater med hagekors på uniformerne måtte se sig slået, godt på den "specialoperation", som Putin har sat gang i.

Derudover foregik slaget ved Kursk for 78 år siden få hundrede kilometer fra de nuværende kampe, og oveni er der de militærstrategiske ligheder i at ville omringe en gruppe soldater.

Men det er også her, at sammenligningens helt store svaghed ligger, mener Jørgen Meedom Staun.

For i Kursk var det de indesluttede, der gik sejrrigt fra Østfronten.

- I nutidens tilfælde er det jo ukrainerne. Så jeg ser mest af alt det her som et desperat forsøg på at finde et strå at hænge sig fast i efter den her offensiv, der er gået meget ringere, end russerne har regnet med, siger Jørgen Meedom Staun.

Perspektiv

Hvad er Komsomolskaja Pravda?

Komsomolskaja Pravda er en landsdækkende russisk avis, der blev grundlagt i 1925 på det russiske kommunistpartis kongres. Efter Sovjetunionens opløsning blev avisen privatiseret, men er pro-Kreml. 

I 2015 skrev Komsomolskaja Pravda, at USA stod bag terrorangrebet på Charlie Hebdo. To år senere vakte avisens artikler om, at den britiske by Manchester var "fyldt med fede mennesker" og at synet af homoseksuelle var "ulækkert", opsigt.

Avisen trak senest internationale overskrifter, da den i slutningen af marts meldte om knap 10.000 dræbte russiske soldater på en måned, mens de officielle tabstal lå under 500. Kort efter trak Komsomolskaya Pravda dog i land og skrev, at avisen havde været udsat for et hackerangreb.