Flere sovjetflag bliver hejst i Ukraine – ét af dem har helt særlig betydning
Den russiske historieskrivning viser sig i disse dage i Ukraines byer – og den trækker tråde til Berlin i 1945.
På trods af at Sovjetunionen faldt i starten af 1990’erne, begynder det karakteristiske røde flag med hammer og segl i disse dage at sprede sig i Ukraine.
Det viser meldinger og billeder på sociale medier, der blandt andet inkluderer videoer, hvor det sovjetiske flag vajer fra toppen af russiske kampvogne.
Og tirsdag udkom en russisk propagandavideo, hvor soldater hejser flaget i den sydukrainske by Kherson.
I byen Henicesk er en statue af Sovjetunionens første leder, Vladimir Lenin, tilmed blevet genrejst.
At sovjetiske symboler nu begynder at vise sig i Ukraine, kommer umiddelbart bag på Jon Reinhardt-Larsen, som er ph.d.-student ved Aarhus Universitet og ekspert i historiebrugen i nutidens Rusland, da TV 2 ringer til ham.
Præsident Putins mission er nemlig ikke at genskabe Sovjetunionen – hverken i sin gamle form eller en version 2.0, lyder det.
- Hans projekt er forskelligt fra Sovjetunionen både ideologisk, økonomisk og administrativt, og det handler mere om at skabe et nyt russisk imperium, siger Jon Reinhardt-Larsen.
Når han tænker lidt længere over det, giver sovjetsymbolerne dog alligevel mening.
Videoer af sovjetflag på russiske tanks har floreret på sociale medier siden krigens begyndelse. Herunder ses en video lagt på Twitter dagen efter invasionen.
Ikke et hvilket som helst flag
Forklaringen er todelt.
For det første vil sovjetflaget formentligt ikke blive mødt med samme vrede fra ukrainerne, som hvis det russiske flag blev hejst, forklarer Jon Reinhardt-Larsen.
- Selvom mange ukrainere ikke længes efter Sovjetunionen, har flaget til hensigt at vise sammenhold mellem Ukraine og Rusland.
- Det er en meget mindre aggressiv adfærd, end det ville være at hejse det russiske flag. Dét ville være en åbenlys imperialistisk handling, siger Rusland-forskeren.
Sovjet-statuer i Ukraine
Både op til og efter Maidan-revolutionen i Ukraine i 2014 er flere sovjet-statuer i Ukraine blevet revet ned i en stor bølge af "af-sovjetisering".
Denne statue i den besatte by Henichesk blev revet ned i 2015, men er efter russernes invasion blevet samlet og rejst på ny.
Den anden forklaring på sovjetflagets tilstedeværelse i Ukraine skal findes på den russiske hjemmefront.
På flaget, som bliver hejst i Kherson, er der nemlig en helt særlig tekst printet på flagets ene side.
Teksten, som kan ses på billedet herunder, er navnet på den del af Den Røde Hær, som i maj 1945 indtog Berlin og hejste Sovjetunionens hammer og segl over den tyske rigsdag.
Flaget bliver kaldt 'sejrens banner', og det er blevet et russisk symbol på sejren over Nazityskland.
Derfor må den russiske hensigt med dette være henvendt til hjemmepublikummet, siger Jon Reinhardt-Larsen:
- Putin har lige siden annekteringen af Krim og krigen i Østukraine fra 2014 spillet meget på det såkaldte ”nazistiske” element i Ukraine. Det her nazispøgelse har spillet en stor rolle gennem krigen, og i den henseende giver det god mening at hejse flaget fra Anden Verdenskrig.
Holder den teori, går det fint i spænd med forberedelserne på fejringen af en helt særlig mærkedag, der snart bliver markeret i Rusland.
Det største samlingspunkt
9. maj fejrer Rusland nemlig sejren i Anden Verdenskrig over Nazityskland – blandt andet med en stor militærparade i Moskva.
Her bæres 'sejrens banner' hvert år i den allerforreste del af paraden.
I årene efter Anden Verdens krig var 9. maj-paraden ikke nogen særlig stor begivenhed, fortæller Jon Reinhardt-Larsen.
Men i takt med at det gik op for sovjetregimet, at fortællingen om sejren over nazisterne havde en større samlende kraft end fejringen af Oktoberrevolutionen i 1917, blev dagen til den helt store nationale dag.
Efter Sovjetunionens fald i starten af 1990’erne blev fejringen – som mange andre sovjetrelaterede ting – nedtonet.
Men i de seneste ti år har Ruslands præsident, Vladimir Putin, skruet mere og mere op for 9. maj-fejringen, siger Jon Reinhardt-Larsen.
- Sejren over de tyske nazister er en af de eneste fortællinger, russerne virkelig føler sig stolte af og kan samles om. Det overskygger alt andet.
Putins store dag?
To Rusland-eksperter kaldte tidligere på måneden 9. maj for en vigtig skæringsdato for præsident Putins invasion af Ukraine.
Selv taler Putin om Rusland som en nation, hvis historiske lod er at bekæmpe nazismen. Og den fortælling er præsidenten lykkes med at inddrage krigen i Ukraine i, sagde orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen.
- Derfor ville det give så meget mening at kunne erklære en sejr 9. maj, lød hans analyse 10. april.
Siden hen har Rusland indledt en storstilet kampagne i Ukraines Donbas-region.
