Udland

Rusland kommer med direkte advarsel til Sverige og Finland – men det har omvendt effekt, siger korrespondent

Rusland advarer Sverige og Finland om konsekvenser, hvis landene bliver medlemmer af NATO. Finland står over for snarlig beslutning.

Siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar, er debatten om et medlemskab af NATO blusset op hos vores nordiske naboer i Sverige og Finland.

Og det er ikke kun debatten, der er blusset op. Det er støtten til et NATO-medlemskab også i de to landes befolkninger. Og den strømning får Rusland til at reagere.

Talsperson for det russiske udenrigsministerium Maria Zakharova siger til tv-kanalen Russia-24, at Sverige og Finland har fået "alle advarsler" om de konsekvenser, som et medlemskab af NATO vil udløse. Det skriver svenske Aftonbladet.

Zakharova kom ikke ind på, hvilke konsekvenser der er tale om, men sagde, at begge lande er blevet advaret både offentligt og gennem diplomatiske kanaler.

Udenrigsminister affejer advarsel

De russiske advarsler preller dog umiddelbart af på de to lande. Sveriges udenrigsminister, Ann Linde, svarer onsdag, at det er Sverige alene, som træffer beslutningerne om landets sikkerhed.

- Svensk sikkerhedspolitik er bestemt af Sverige. Rusland har intet at gøre med vores selvstændige beslutninger, siger hun til Aftonbladet.

Jo flere trusler der kommer, desto flere ønsker at gå til NATO

Jesper Zølck, TV 2s nordiske korrespondent

Rusland har flere gange advaret de to lande mod at blive medlem af NATO, men med hver advarsel har de gentaget den samme pointe: At beslutningen er deres og deres alene. Det forklarer TV 2s nordiske korrespondent Jesper Zølck.

- Helt generelt er holdningen både i Sverige og Finland, at ingen andre skal bestemme deres sikkerhedspolitik, og det gælder også Putin og Rusland, uanset hvor mange trusler de kommer med, siger han.

Historisk opbakning til NATO

Både blandt befolkningen og politikerne er opbakningen til NATO røget i vejret efter invasionen af Ukraine. I marts viste en svensk meningsmåling, at 51 procent bakkede op om at tilslutte sig NATO. Det er første gang nogensinde, at der er flertal.

Den finske statsminister, Sanna Marin, fortalte på et pressemøde 13. april sammen med sin svenske kollega, Magdalena Andersson, at Finland inden for uger vil træffe en beslutning om, hvorvidt landet sender en ansøgning afsted til NATO.

Onsdag var der debat i det finske parlament om netop NATO-medlemskab. Ifølge det finske medie Yle er foreløbigt 111 af parlamentsmedlemmerne positive over for NATO, hvilket er et flertal i det 200 mand store parlament.

Rapport: NATO-medlemskab vil øge stabiliteten

Den røde tråd i onsdagens debat i parlamentet var en rapport på 49 sider, der dykker ned i landets muligheder i kølvandet på invasionen af Ukraine.

Nogle af rapportens hovedkonklusioner er, at en finsk og svensk optagelse i forsvarsalliancen vil øge stabiliteten i Østersøregionen på længere sigt, og at det vil gøre det lettere at forberede sig på russiske aktioner.

I Sverige ventes en lignende rapport i slutningen af maj.

Korrespondent: Sverige og Finland har forberedt sig på Rusland

Jesper Zølck forklarer, at man i både Sverige og Finland i årtier har levet med truslen fra Rusland i baghovedet. Selvom både invasionen og advarsler som den i dag har skabt en vis bekymring, så hersker der en langt større viljestyrke til at stå imod over for russiske trusler.

- Jo flere trusler der kommer, desto flere ønsker at gå til NATO, vurderer Jesper Zølck.

Han forklarer videre, at begge lande for længe siden har fået "en lang række mekanismer" på plads til at kunne takle Rusland. Samtidig er der i Finland en enorm parathed til at gå i kamp for at forsvare landet, lyder det fra Jesper Zølck.

- Hvis Rusland skulle finde på at gå ind med soldater på finsk territorie, så ville det største problem ikke være at bekæmpe russerne. Det ville være at holde kontrol over den store mængde frivillige soldater, der ville drage i kamp.

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, understregede i marts, at man kan rykke hurtigt på et svensk eller finsk ønske om medlemskab. Samtidig vil man "formentlig" kunne lave en overgangsløsning, der sikrer landene militær beskyttelse under ansøgningsprocessen, indtil de er blevet indlemmet i forsvarsalliancen, lød det.