Rusland invaderer Ukraine

FN er presset til det yderste, siger dansk FN-ambassadør

FN's Sikkerhedsråd er handlingslammet i Ukraine. Derfor mener Danmarks FN-ambassadør, at der er behov for et opgør med det nuværende system.

Der er ingen tegn på fred i Ukraine. Rusland eskalerer i disse døgn angrebene på den østlige del af Ukraine. Og FN's Sikkerhedsråd mødes igen og igen - senest natten til onsdag.

Men hvad nytter det, når krigens hovedaktør, Rusland, sidder ved bordet?

- FN er presset til sit absolut yderste, når et permanent medlem af Sikkerhedsrådet invaderer et andet land. Jeg tror ikke, at det var det, FN-pagtens fader havde tænkt var idéen med det hele. Så det er klart, at det presser systemet til sit yderste, siger Martin Bille Hermann, Danmarks FN-ambassadør.

I programmet 'Lippert' på TV 2 NEWS siger han, at der af den grund er behov for en reform af Sikkerhedsrådet.

Sikkerhedsrådet har en designfejl

FN's Sikkerhedsråd består af fem permanente medlemmer - Kina, Rusland, USA, Frankrig og Storbritannien - og ti ikke faste medlemmer. De permanente medlemmer har vetoret, og kan altså stikke en kæp i hjulet for, at der skabes fred i Ukraine.

- Så der er ingen garanti for, at FN overlever det her?

- Det tror jeg såmænd nok, FN skal. Men spørgsmålet er, hvad det er for en forfatning, FN kommer ud af den her situation med - altså hvordan de ser ud på den anden side, siger Martin Bille Hermann.

Han påpeger, at FN stadig har en afgørende rolle at spille i forhold til at finde løsninger på klimaområdet eksempelvis. Men der er – ifølge FN-ambassadøren – behov for at se på, om Sikkerhedsrådet skal fungere, som det gør nu.

- Det er klart, at Sikkerhedsrådet er voldsomt udfordret af det, der sker i Ukraine. Sikkerhedsrådet var aldrig designet til at kunne stoppe en krig, som et af de faste medlemmer er involveret i. Det er jo derfor, de kan nedlægge veto. Det, kan man mene, er en designfejl. Men det var nu engang det, de kunne blive enige om i 1945, siger Martin Bille Hermann.

Invasionen var et chok i New York

På dagen, hvor Putin annoncerede invasionen af Ukraine, sad Sikkerhedsrådet faktisk til møde.

- Det var ganske grænseoverskridende at opleve den 23. februar herovre i New York, fortæller Martin Bille Hermann.

Rusland var på det tidspunkt formand for FN's Sikkerhedsråd, og der var hasteindkaldt til samling om netop situationen i Ukraine.

- Der var bestyrtelse, nærmest forfærdelse, i Sikkerhedsrådets lokale over det, som nærmest var en hån mod institutionen, siger Martin Bille Hermann.

Fornyet momentum for reformation

Martin Hermann nævner selv vetoretten som noget, der kan ændres ved for at få FN-systemet til at fungere. Andre har nævnt, at en løsning kan være at udelukke Rusland fra Sikkerhedsrådet.

- Bør Rusland smides ud af Sikkerhedsrådet?

- Det kan russerne ikke blive, for det kræver, at russerne er med til det. Det kommer nok ikke til at ske.

- Men hvis Rusland skal blive i Sikkerhedsrådet, så er der vel ingen i den vestlige verden, der synes, man skal bevare Sikkerhedsrådet?

- Det føler jeg mig ikke helt overbevist om. Men man kan måske være fræk at spørge, hvordan Sikkerhedsrådet vil fungere uden Ukraine.

Den danske FN-ambassadør mener dog, at chokket over Ruslands beslutning om at invadere Ukraine får konsekvenser.

- Der virker til at være fornyet momentum i diskussionen om, hvordan man kan lægge begrænsninger af brugen af vetoretten, siger Martin Bille Hermann.

Du kan se hele interviewet med Martin Bille Hermann på TV 2 PLAY.